Det færdige resultat

Efter filmen var det tid til at finde Hovedbanegården.
Mor skulle jo hjem til Sorø, og jeg skulle tilbage til
Godhavn. Jeg glædede mig slet ikke, og havde en
voldsom eller underlig følelse i maven.
Mor fulgte mig til perronen hvorfra toget mod Hillerød
skulle afgå. Jeg husker hvordan hun ikke havde tid til at
blive hos mig til mit tog var kørt. Hun skulle skynde sig
over til sit eget. Jeg vil ikke bebrejde mor for det, for den
gang var der noget længere mellem togafgangene, end
der er i dag, så kunne hun komme hurtigt hjem, i stedet
for at skulle vandre rundt på Hovedbanen i en evighed.
Toget jeg sad i begyndte at køre, og mine tanker var langt væk, fordi jeg skulle
tilbage til Godhavn. Nu havde jeg lige haft det så dejligt hjemme i Sorø, også selv
om jeg havde tilbragt de fleste timer alene, da de andre havde deres arbejde, skole
osv.
Efter ankomsten til Hillerød bevægede jeg mig over mod toget på Gribskovbanen,
der skulle føre mig det sidste stykke til Godhavn. Jeg var i det man kalder for syv
sind og tog der på perronen den beslutning, at jeg ikke ville tilbage til Godhavn
mere. Med toget gik det tilbage til Københavns Hovedbanegård, og så begyndte
jeg på en længere spadseretur ud af Vesterbrogade. Sagabiografen spillede stadig
Frøken Nitouche. Den havde jeg ikke set endnu, og det måtte også vente, for jeg
havde ikke penge til billetten, så jeg gik videre ud til Roskildevej, hvorfra jeg tog
på tommelfingeren. Det gik også godt indtil Ringsted. Der var jeg blevet sat af, og
da det efterhånden var blevet lidt sent på aftenen, satte jeg mig på en bænk for at
hvile lidt, og jeg husker det samtidig var temmelig køligt. Efter nogen tid stoppede
en patruljevogn, og jeg blev taget med på Ringsted politistation, hvor de hurtig
blev klar over hvem jeg var, og hvor jeg hørte til. Betjentene var flinke nok, og jeg
fik både kage og sodavand, og fik lov at sove på en bænk på kontoret.
Jeg vågnede med et sæt ved at Dam Madsen stod og ruskede i mig, og så gik turen
ellers tilbage til Godhavn, i nattens mulm og mørke. Madsen var på godt dansk:
Eddike sur. Det tror da pokker, når han var jaget fra Tisvilde til Ringsted midt om