m - Verdens kultur

McKay qcjq Madeira
sation (årsagssammenhæng i samfundet)
(1942).
McKay [ma'kæ:], Claude (f. 1890), arner,
forfatter, neger. Digtsamlinger: Harlem
Shadows (1922), romanen Home to Harlem
(1928) om en negersoldats hjemkomst til
USA.
McKeesport [ma'kkzport], industriby i
Pennsylvania, USA, 15 km SØ f. Pittsburgh;
55 000 indb. (1940).
'Mackensen [-zan], August von (1849-
1945), ty. general. Sejrede under 1. Verdenskrig
på Østfronten 1915 og på Balkan
(Serbien, Rumænien) 1916. Nøje knyttet
til kejser-dømmet, militaristisk fjende af
demokrati, beundret under Hitlerstyret.
Mackenzie [ma'kænzi], det vestligste distrikt
i Canadas Northwest Territories;
1 366 146 km 8 .
Mackenzie [ma'kænzi], Sir Alexander (ca.
1755-1820), skotsk opdagelsesrejsende;
fraGreat Salt Lake til Ishavet 1789 (opdagede
M River); den første, der trængte
over Rocky Mountains til Stillehavet
(1792).
Mackenzie [ma'kænzi], Compton (f. 1882),
eng. romanforfatter. Bedste romaner
Carnival (1912, da. 1919), en danserindes
hist., og Sinister Street (1914) om en
ung mands udvikling.
Mackenzie [ma'kænzi], Henry (1745-
1831), eng. romanforfatter. Særlig kendt
for sin dengang meget populære, sentimentale
roman The Manof Feeling (1771).
Mackenzie [ma'kænzi], Robert Tait (1867-
1938), arner, billedhugger. Sine motiver
søgte han bl. sportsfolk: Atleten (Oxford),
Væddeløberen (Ottawa).
Mackenzie King, se King, M.
Mackenzie River [ma'kænzi 'rivar], canadisk
flod, 4046 km 1., regnet fra kildefloden
Peace Rivers udspring i Rocky
Mountains til deltaet i det nordl. Ishav.
Peace Rivers største biflod er Athabaska;
efter foreningen kaldes Peace River Slave
River til udløbet i Store Slavesø, hvorefter
den kaldes M. M modtager Liard
fra V og Great Bear River fra 0. Mellemløbet
er sejlbart.
'Mackeprang', Mouritz (f. 1869), da. historiker
og museumsmand. Dr. phil.
1900. 1897-1938 knyttet til Nationalmuseet,
fra 1910 som dir. Værker om da.
købstadstyrelse, sønderjy. hist., landsbykirker
og døbefonte. Medudgiver af
Schultz Danmarkshistorie. (Portr. sp.
2861).
Mackinac-straedet ['måkanå:-], ml. Michigan-
og Huron Sø, USA.
McKinley, Mount [maunt ma'kinli], N-
Amer.s højeste punkt, 6187 m, beliggende i
Alaskabjergene. Nationalpark siden 1917.
McKinley [ma'kinli], William (1843-
1901), USA-politiker. Republikaner, gennemførte
1890 den protektionistiske Mtarif,
1891-97 guvernør i Ohio, 1897-
1901 præsident. Førte imperialistisk ekspansionspolitik
(overtagelse af Sandwichøerne,
indgreb i Kina 1900, sp.-arner,
krig 1898), myrdet v. anarkistattentat.
m-ackintosh ['måkintål] (efter opfinderen
den brit. kemiker Charles Macintosh
(1766-1843)), vandtæt bomuldsstof imprægneret
m. kautsjuk;
opfund. 1823.
Macleod [ma'klaud],
John (1876-1935),
skotsk-canadisk fysiolog.
1918-28 prof.
ved Toronto univ.,
fra 1928 v. Aberdeen
univ., Skotl.
Modtog 1923 s. m.
F. G. Banting Nobelprisen
i medicin
og fysiologi for opdagelsen
af insulinet.
MacLeod- manometer
[ma'klaud]
el. kompressionsmanometer,
konstr.
1874, af d. eng. fysiker
Herbert Mac
Leod (1841—1923),
er et kviksølvmanometer
til måling af
lufttryk ned til 10-"
mm, bestående af en glaskolbe D af
kendt rumfang, der først sættes i forb.
med det luftfortyndede rum, hvorefter
luftresten sammenpresses i et kapillarrør
E, hvor dens rumfang og tryk kan
måles, så det opr. tryk kan beregnes
ved Mariottes lov.
Mac-Mahon [makma'5], Maurice (1808-
93), fr. general, præsident 1873-79. Erobrede
1855 Malakov-stillingen ved Sevastopol,
sejrede 1859 v. Magenta; slået 1870
v. Worth, søgte at føre den fr. hær fra
Chålons-sur-Marne til undsætning for
Metz, fanget ved Sedan 2. 9. Ledede 1871
undertrykkelsen af Pariserkommunen.
1873 valgte monarkisterne M til Thiers'
efterfølger som chef for den udøvende
magt; fortsatte også som præsident efter
1875, da republikken var fastslået; fastholdt
længst mulig monarkistiske ministre,
gik af, da parlamentarismen ikke
kunne hindres længere.
MacMillan [mak'milan], Gordon Wolmes
(f. 1897), brit. generalmajor. Deltog 1916-
18 i krigen i Frankr. 1941-43 i N-Afr. og
Sicilien, Normandiet, Holl. og Tyskl. I
krigsmin. til sept. 1946, derpå øverstkommand.
i Palæstina (eft. Barker) til
1948. S. å. øverstkommand. i Skotl.
MacMillan [mak'milan], Harold {i. 1894),
brit. politiker og officer. I Underhuset
(unionist) 1924-29, 1931-45 og fra nov.
1945. 1942-45 min. ved det allierede hovedkvarter
i NV-Afr.; maj-juli 1945 luftfartsmin.
1943-44 brit. repr. i det konsultative
råd f. Ital.
Macmillan & Co. [mak'milan an 'kampani],
eng. forlag, grl. 1843. Datterselskab
i New York. Forlægger for tidsskr. Nature.
Omfatt. vidensk. produktion.
MacNeice [mak'ni:s], Louis (f. 1907), eng.
digter. Poems (1925-40), skrevet i en
talesprogsagtig, behersket stil, er et opgør
med tidens problemer, især borgerskabets
solidaritet med fortidens moral
og idealer og dets angst for fremtiden.
Endv. Letters from Iceland (1937) o. a.
prosabøger.
McNeil [mak'ni:!], Hector (f. 1910), brit.
politiker, journalist, medl. af Underhuset
(Labour) siden 1941, sekretærstillinger
1942-46 (i udenrigsmin. fra 1945), afløste
okt. 1946 Noel-Baker som Min. of State
og overtog herefter en del af udenrigsmin.s
pligter.
MacNeile [mak'ni:!], Cyril, eng. forfatter,
kendt under pseud. Sapper.
'maco (opkaldt efter en ægypt. embedsmand
Mako Bei 1820), ægyptisk bomuld,
silkeglinsende, gullige taver indtil 4'l2 cm
lange. Anv. til finere beklædning og til
stræklærred i automobildæk.
Måcon [ma'ka], fr. by ved Saone; 21 000
indb. (1946).
måcon [ma'ko], bourgogne-vin fra Maconnais,
f. eks. rødvinen Moulin-å-Vent.
Macon ['mæ:kan], bomuldsindustriby ved
Fall Line, i Georgia, USA; 58 000 indb.
(1940).
Maconchy [ma'kå7)ki], Elisabeth (f. 1907),
eng. komponist. Balletten Great Agrippa,
motetter, orkestersuiter m. v.
Måconnais,Monts du [mJ dy moko'næ],
fr. bjergkæde (1012 m); nordl. fortsættelse
af Cevennerne.
Mac-Orlan [makar'la], Pierre (pseud. for
P. Dumarchey) (f. 1883), fr. forfatter,
har skrevet fantasifulde romaner.
Macpherson [mak'fa:sn], James (1736-
96), skotsk digter. Udg. 1765 de berømte
»Ossian«-digte, som han påstod var
overs, af den keltiske barde Ossians
værker. De antages nu at være forfattet
af M selv på grundlag af keltisk sagnstof.
De fik stor indflydelse på litt. og er overs,
til mange sprog, til da. (1807-09) af
Blicher.
Macquarie Harbour [ma'kwåri 'h