m - Verdens kultur

Morphy
William Morris. Herbert Morrison.
Morphy ['mårfi], Paul (1837-84), berømt
arner, skakspiller og -forf.
'morra (keltisk meur finger), gi. ital.
fingerspil. Den ene deltager skal sige,
hvor mange fingre den anden ved en
hurtig håndbevægelse rækker frem.
'Morris, Charles (f. 1901), arner, filosof.
Har bl. a. skr. Six Theories ofMind (1932)
og Signs, Language and Behavior (1946).
Søger at forene pragmatisme og logisk
empirisme.
'Morris, William (1834-96), eng. digter
og kunstner. Sluttede sig tidligt til
præraffaélismen, en af Ruskin inspireret
æstetisk retning, der fremhævede middelalderens
kunst og samfundsorden som
reaktion mod den moderne industrialismes
hæslighed. M-s Middelalder-ideer udtryktes
i digte som The Defence of
Guinevere (1858), Life and Death of Jason
(1867) o. a. Digtet Sigurd the Volsung
(1875) viser begejstring for sagatidens
Island. Medstifter af et kunstindustrifirma,
der revolutionerede det eng. kunsthåndværk
og ejede desuden The Kelmscott
Press i Oxford. Fra slutn. af 70erne
revolutionær marxist og red. af socialistbladet
The Commonweal. News from
Nowhere (1891) er en socialist, fremtidsroman.
(Portræt).
'Morris, William Richard (f. 1877), eng.
industridrivende, opr. cykelsmed. Begyndte
at fabrikere biler i 1913 og startede
1926 M Motors Ltd. M-koncernen
fremstiller nu M, Wolseley, Riley samt
M. G. Blev 1929 adlet som Lord Nuffield.
Morris Jesup, Kap ['måris 'dsæsap], på
Peary Land, Grønlands nordligste punkt,
83° 39' n. br.; jordens nordligste landområde.
Morrison ['mårisn], Herbert Stanley (f.
1888), brit. politiker. I Underhuset
(Labour) 1923-24, 1929-31, fra 1935.
Transportmin. 1929-31; form. f. Londons
byråd 1934-40; forsyningsmin. maj
-okt. 1940; indenrigs- og sikkerhedsmin.
1940-maj 1945, medl. af krigskabinettet
1942-45. Eft. valgsejren 26. 7. 1945
Lord President i Attlees reg., vice-premiermin.
og Underhusets leder, til sept.
1947 ledende i udvalg af ministre vedr.
Engl.s indre økon. udvikl. Moderat fagforeningsmand.
(Portræt).
Morrison ['mårisn], Robert (1782-1834),
eng. missionær, virkede fra 1807 som
den første protestant, missionær i Kina.
Især hans bibeloversættelser o. a. filol.
arbejder blev banebrydende.
mors (lat.), død.
Mors, da. ø i vestl. Limfjord; 363 km : ;
26 988 indb. (1945), heraf i Nykøbing
8825. Stejle kyster, bakket overflade,
(Salger Høj: 89 m), frugtbare jorder.
Bro over Vilsund.
Morse [mårs], Samuel (1791-1872), arner,
opfinder af den elektromagnet, telegraf.
M var kunstmaler (interiører, landskaber
og fremragende portrætter); han opfandt
telegrafapparatet og Morse-alfabetet
i 1837. (Se gengivelsen sp. 3092).
mor'sel'ler (ital., af lat. morsus bid), en
art sukkervare, oftest i aflange stykker,
bestående af sukkercréme med tilblanding
af nødder, chokolade, mandler,
frugt osv.
morsenøgle, den ved afsendelse af telegrafiske
tegn benyttede strømslutter.
Morsing, Christian Torkelsen (1485-1560),
da. læge, prof. v. Kbh.s Univ., dettes
rektor 1522 og atter 1538 som den første
efter Reformationen. Forf. til en populær
afh. om pest (1546).
3091
76
Morskabsteatret, kbh.ske teatre, 1);
Casortiernes og Pricernes pantomimeteater
(1817-44) på Vesterbro over for
Skydebanen; 2) Frederiksberg Morskabsteater,
rejst 1869 i Frederiksberg
Allé som revyscene, afløst 1888 af
den nuv. teaterbygning, som 1914 fik
navnet Alexandra-teatret, 1917 Betty
Nansen Teatret og 1943 Allé-Scenen.
Morsztyn ['morjtin], Andrzej (1613?-
93), po. forfatter, som under stærk påvirkning
fra den ital. digter Marini skrev
fl. digtsaml. med erot. motiver: Canicula
(1647), Lyren (1661). Oversatte Corneilles
»Cid« (1661).
mortali'te't (lat. mortalis dødelig), d. s. s.
dødelighed.
Morten, nord. mandsnavn, opstået af
helgennavnet Martin.
Morten Mogensen, d. s. s. Martinus de
Dacia.
mortensdag, 11. nov., helgendag for St.
Martin af Tours, m er i N-Eur. efterårets
store slagtedag; Danm. spec. for gæs.
Mortensen, Carl (1861-1945), da. billedhugger;
bl. a. .portrætbuster og fl. realististiske
atletstatuer.
Mortensen, Hans Christian Cornelius
(1856-1921), da. ornitolog. Overlærer i
Viborg 1909. Påbeg. 1899 som den første
ringmærkning af fugle.
Mortensen, Karl (1867-1942), da. skolemand
og litt.historiker. Doktor på
Studierover ældre Da. Versbygning{\90\).
Bl. hans skolebøger et da. litt.udvalg. Fl.
vidensk. afh., bl. a. om Holberg.
Mortensen, Otto (f. 1907), da. komponist
og pianist. 1937 operarepetitør ved Det
Kgl. Teater. Har bl/a. skrevet korkantater,
strygekvartet m. v.
Mortensen, Richard (f. 1910), da. maler;
medl. af »Grønningen« fra 1944; er repr.
for et stemningsbetonet, koloristisk og
abstrakt maleri. (111. se tavlen Abstrakt
Kunst).
Mortensen, Theodor (f. 1868), da. zoolog.
Bestyrer af Zool. Mus.s 2. afd. 1917-33.
Arbejder over pighude, især søpindsvin.
Taget initiativet til værket: Danmarks
Fauna. Talrige forskningsrejser til trop.
have.
'Mortensson, Ivar (1857-1934), no. forfatter,
oldforsker og præst; forkæmper f.
landsmålet. Varm nationalfølelse præger
biogr. Arne Carborg (1897), Ivar Aasen
(1903).
'morter (lat. mortarium), enkelt apparat
til findeling af stoffer. En m består af en
solid, skålformet beholder og en støder
(pistol) i reglen til betjening ved håndkraft.
morter [mor'te'r] (fr. mortier, af lat. mor-
Morsealfabetet.
3092
%^
Mortér.
mosaik
tarium), skyts, der er bestemt til at
udkaste sine projektiler i høje, krumme
baner.
morti- (lat. mors, gen. mortis død), døds-,
tilintetgørelses-.
mortifikation {morti + -fikation), jur.,
retslig handling, hvorved et dokument
el. en udtalelse frakendes virkning. Regler
om værdipapirers m indeholdes i lov
nr. 145 af 13. 4. 1938. Visse dokumenter,
f. eks. sparekassebøger, kan dog mortificeres
uden dom.
Mortimer ['må:tima], eng. adelsslægt;
kendtest er Roger (4.) M (1287-1330);
blev dronning Isabellas elsker, styrtede
Edvard 2. 1327 og havde hovedindflydelse
på formynderregeringen, til han
blev styrtet og henrettet af Edvard 3.
1330.
'mortis 'causa (lat.), i anl. af døden.
Morton [mortn], William Thomas (1819
-1868), arner, tandlæge, indførte æthernarkosen
i kirurgi og tandlægekunst
(1846).
'morula (lat: lille morbær), biol., tidligt
forstadium af det befrugtede æg; består
af en (morbærlign.) hulkugle af celler.
'Morus, latiniseret form af More (Thomas).
Morvan, Monts du ['ma dy mor'vd], fr.
bjergparti (1903 m), nordl. fortsættelse
af Cevennerne.
Morville [mDr'vil], Poul L. (f. 1893), da.
kirurg. Overkirurg v. amtssygehuset i
Gentofte 1937, prof. v. den klin. praktikantundervisning
1938.
Mo'ræa (efter Linnés svigerfader J. Moraeus),
slægt af irisfam. Kaplandet. Ligner
iris; prydplanter i haver.
mo'ræne (fr.), usorteret blanding af sten,
grus, sand og ler, afsat af gletscher el.
indlandsis.
morænebakkeland, tætliggende bakker
af forsk, form og størrelse, opbygget
af moræne og smeltevandsaflejringer,
dannet i istiden ved en israndslinie.
moræneflade, slette med svagt bølget
overflade, dannet indenfor randen af en
indlandsis.
morænegrus, moræne bestående af større
og mindre sten.
moræneler, usorteret blanding af ler,
sand og grus med store sten, afsat af is
(gletscher, indlandsis). Forekommer udbredt
i N-Eur., dannet i istiden.
morænesand, lerfri moræneaflejring;
forek. i N-, V- og Midtjylland.
mos, se mosser.
mos-agat (efter aflejringernes moslignende
udseende), agat med dendritiske mørke
indeslutninger.
mosa'ik (ital., af lat. opus musaicum musernes
arbejde), billede sammenføjet af
Mosaik-relief (Museo Nationale, Napoli).
forsk.-farvede glasstykker, ved gulvm.
af sten. Anv. i hellenistisk og rom. tid
(f. eks. Alexander-slaget), i oldkristelig
og byzantisk kunst (Ravenna). Største
3093