m - Verdens kultur

Melbye ih mellemkødet
da. forfatter. Af hans talr. revyer og viser
er mange skrevet i nært samarbejde
med Axel Henriques. Specialitet i den
polit.-aktuelle vise.
Melbye ['mælby'], Vilhelm (1824-82), da.
marinemaler; var fl. år bosat i London,
hvor han malede nogle af sine betydeligste
billeder.
melbærris (navnet p. gr. af frugtens melede
kød) (Arcto'staphylos), slægt af
lyngfam.; lave, stedse- "v V"e
grønne buske el. halv- ?w!w?v**'
buske. Blomster, med ^\JsÉvJ>>
krukkeformet krone, i ^ jSjSJr
klaser. Stenfrugt. 18 ar- ^i\,j>g~*
ter, i Danm. stedse - ?Joi|æj?s!»
grøn m (A. uvaursi) /§?V^
med røde frugter; alm. ^**^S >
på heder. En anden art med sorte frugter
er for nylig uddød i Danm.
'Melchior [-ki-], mandsnavn, fra hebr.
En af de hellige tre konger.
'Melchior [-kior], Lauritz (f. 1890), da.
operasanger (heltetenor). Deb. 1913 på
Det Kgl. Teater som baryton. 1921-23 i
London. 1925 i Bayreuth, ved Metropolitan
siden 1926, kammersanger 1930. Medvirket
i fl. film. 1947 arner, statsborger.
'Melchior [-Jior], Marcus (f. 1897), da.
rabbiner. Dr. phil. 1921 på en afh. inden
for hebraisk sprogvidenskab. Rabbiner
i Bytom (Beuthen) 1925-33; derefter
i Danm. 1947 overrabbiner ved Det Mosaiske
Troessamfund i Kbh.
'Melchior [-lior], Moritz Gerson (1816-
84), kbh. grosserer. Drev s. m. broderen
Moses M (1825-1912) storhandel på
Vestindien, formand for Grosserersocietetets
komité 1873-84. Medstifter af Privatbanken
1857. Støttede H.C.Andersen.
Meldahl ['mælda'l], Axel (f. 1899), da. ingeniør.
1922-30 i Sv., 1930^*8 i Schweiz,
1948 prof. i maskinlære ved Polyteknisk
Læreanstalt.
Meldahl ['mælda'l], Ferdinand (1827-
1908), da. arkitekt, prof. v. kunstakad.
1864-1905, dets direktør 1873-90 og
1899-1902. Hovedværker: restaureringer
af Frederiksborg Slot efter branden
IS59, fuldførelsen af Marmorkirken, støtten
på Skamlingsbanken (1863), byplanlægning
(udnyttelse af det gi. voldterræn og
glacis i Kbh.).
melde ('Atriplex), slægt af salturtfam.,. urter
el. buske med spredte blade, hvis
overflade ofte er beklædt med blæreformede
hår (»melet«). Enkønnede blomster,
særbo el. sambo. 120 arter; i Danm. 6,
især på strandbredder; svine-m (A.
patula) også alm. på dyrket jord; haveni
(A. hortensis) dyrkes, anv. som spinat.
melding, i kortspil de bud, som afgives
for at afgøre, hvem der skal være spillere
og modspillere, og, i visse spil, hvad der
skal være trumf.
Meldorf ['mæl-], ty. by i S-Ditmarsken;
5000 indb. (1939).
meldrøjersvamp (egl: svamp, der forøger
melmængden) ('Clavieeps pur'purea),
art af kødkernes vampe; snylter i blomsterstandene
af kornarter og andre græsser.
På kernernes plads dannes i sommerens
løb meldrøjer (»rugdrenge«), som
er sklerotier af en langstrakt, lidt krummet
form og af farve mørkviolet til sort.
Disse overvintrer på jorden, spirer næste
forsommer, og de herved fremkomne
sporer føres af vinden op på græsblomstens
støvfang, hvor de spirer og danner
knopceller, disse føres over på andre
græsblomster, derpå fremkommer igen
sklerotier. Størst økon. bet. har angrebet
på rug. Meldrøjerne indeholder en
for mennesker og husdyr stærk gift (ergotin),
der anv. i med. De da. meldrøjerracer
er dog lidet virksomme.
meldugsvampe (Erysi'phaceae), fam. af
kernesvampe, hvis arter alle er udvendige
snyltere på blade og unge plantedele,
som overtrækkes med hvidlige, dugagtig-melede
belægninger, kaldet meldug.
Denne producerer knopceller, der med
vinden spredes til andre planter og spirer.
Sygdommen får herved karakter af epidemi,
især i tørre, varme somre, m har stor
økon. bet., idet de fremkalder sygdomme
hos landbrugets, skovbrugets og havebrugets
planter.
Meleda ['mæleda], ital. navn på d. jugosl.
ø Mljet.
me'le're (fr.), blande; me'le'ret, af
blandet farve.
-me'li' (gr. mélos lem, led), betegnende
en særlig tilstand af lemmerne.
Meli ['mæli], Giovanni (1740-1815), ital.
(siciliansk) dialektdigter; læge. Episke
digte og meget yndede idyller.
'Melikov [-kof], Mihail T. Loris-, greve
(1826-88), russ. general og statsmand, sejrede
i Armenien mod Tyrk. 1877. Indenrigsmin.
1880, bekæmpede nihilisterne;
udarb. fri forfatn. Fjernet efter Alexander
2.s mord 1881.
Melin [-'li:n], Karl Alfred (1849-1919), sv.
forfatter og litt.historiker. Naturbeskrivende
og fortællende digte og dramer;
anv. ofte folkelivsmotiver.
meli'lit (gr. méli honning + -lit), silikat
af Al, Ca, Mg og Na; tetragonalt, gult
mineral; forek. i m-basalt.
melilitbasalt, feldspatfri basalt, væs.
bestående af olivin, melilit og augit.
Melilla [-'lilja], havneby i Sp. Marokkos
østl. del ved Middelhavet; 83 000 indb.
(1945). Eksporterer jernmalm.
Méline [-'lin], Felix Jules (1838-1925), fr.
politiker, moderat republikaner, søgte
at forsone kirke og republik efter 1890,
gennemførte 1892 øget toldbeskyttelse;
ministerpræsident 1896-98, mod Dreyfus.
melioration (lat. melior bedre), grundforbedring.
melio'risme (lat. melior bedre), anskuelse,
at verden kan forbedres.
'melis (ty. fra mlat. sacharum melitense
sukker fra Malta), betegn, for raffineret
stødt el. hel topsukker.
'me'lisk poesi (gr. mélos sang, lyrisk
digt), gr. litt.genre, opstået 7.-6. årh. f.
Kr. hos æolerne. i m fremstillede digteren
sine personlige følelser og tanker,
i letbevægelige metra, til ledsagende
strengemusik (Alkaios, Sapfo).
me'lisme (gr. mélisma sang, vise), mus.
udsmykning ved hjælp af fl. toner på een
tekststavelse.
me'lissa (gr: honning), bot., d. s. s. hjertensfryd.
melito- (gr. méli, gen. méiitos honning),
honning-, sukker-.
Meli'topol, bv i S-Ukraine, NØ f. Krim;
76 000 indb. (1939). Landbrugsindustri.
Ved M led Sovj. svære tab okt. 1941;
efter heftige, ødelæggende kampe mod
ty.-rumænske styrker generobret 23. 10.
1943.
Melk, østr. by v. Donau; ca. 5000 indb.
Benediktinerkloster (grl. 1089).
melkalk, kalk i pulverform fremstillet ved
læskning.
'Melkart (fønikisk: byens konge), navn
på byen Tyrus' gud.
Melki'sedek, konge og præst i Salem
(Jerusalem), som velsignede Abraham
(l.Mos, 14), opfattes i Hebr.brevet 5-7
som forbillede på Kristus.
mel'kitter, et syr.-armensk, opr. monofysitisk,
kirkesamfund (100-150 000 tilhængere),
under patriarken af Damaskus;
for største delen i union med Rom.
melkrudt, fint pulveriseret sortkrudt.
Mellan [mæ'la], Claude (1598-1688), fr.
kobberstikker. Har udført portrætstik og
figurkompositioner med en så fuldkommen
teknik, at den tillod ham at udføre
en gengivelse af den heil. Veronikas
svededug med en eneste spirallinie udgående
fra billedets midte.
mellemafgørelse, afgørelse af enk. søgsmålsgrunde,
indsigelser, modfordringer
under sagen, inden endelig dom afsiges.
Mellemamerika omfatter den smalle
landforb. ml. Nord- og Sydamer. fra
Mexicos sydgrænse til Colombias nordgrænse,
adskillende Stillehavet fra Det
Caraibiske Hav. Politisk er M delt i
republikkerne Guatemala, Honduras, Salvador,
Nicaragua, Costa Rica og Panama,
Panama Kanalzonen og d. brit. koloni
British Honduras, i alt 592 000 km 2 ; 9,2
mill. indb. (1943) (15,5 pr. km 2 ). -
Kysten mod Det Caraibiske Hav er lav
og sandet med koralrev. Pacifickysten er
overvejende en stejl klippekyst med flere
dybe gode ankerpladser: Fonseca, Ni-
coya,Dulceog Panama-bugten. - Terræn:
M er overvejende bjergland, større lavsletter
findes dog i Br. Honduras og
langs Nicaraguas østkyst. Bjerglandet
deles i flere afsnit af to dybe sænkninger,
den ene i Nicaragua (pashøjde 46,4 m),
den anden i Panama (pashøjde 83 m). -
Klimaet er tropisk med små temperatursvingninger.
På den caraibiske side blæser
NØ-passaten hele året; her findes
tropisk og subtropisk regnskov. På
Stillehavssiden er vinteren med NØ-passat
regnfattig, sommeren med monsuner
regnrig. - Befolkning. De fleste indbyggere
er spansktalende mestitser; på sletterne
ved Det Caraibiske Hav findes en
del engelsktalende negre. Det indianske
element er mest talstærkt i Guatemala,
det hvide i Costa Rica. - Erhverv. Vigtigste
erhverv er landbrug. Til verdensmarkedet
dyrkes bananer (1938/39 29,2%
af verdensprod.) på de caraibiske kystsletter
i plantager tilhørende United
Fruit Company, og kaffe (1941/42 9,3%
af verdensprod.) på de pacifiske bjergskråninger
i 600-1200 m højde. - Historie.
Før den sp. erobring var M beboet af
indianske stammer; nordpå havde
mayaerne udviklet høj kultur, og efter
sp. erobring i 1520erne ydedes lang tid
modstand. M styredes af Spån. til 1821,
da det løsrev sig. 1823 oprettedes en
mellemamer. føderation, der sprængtes
fra 1839, hvorpå Guatemala, Honduras,
Nicaragua, Salvador og Costa Rica
blev selvst. republikker, hyppigt i indbyrdes
krig. Panama løsreves efter USA.s
ønske fra Colombia 1903 (kanalplaner).
Økon. og polit. har USA hævdet hovedindflydelsen
i nyere tid. (Hertil kort).
Mellem-Atlas, kæde bl. Atlas-bjergene i
Marokko.
mellembegreb, det begreb, der er ens i
en syllogismes to præmisser.
mellembenyttelse kaldes i skovbruget
den vedmængde, som udtages af en bevoksning
ved udhugning (tynding) (mods.
hovedbenyttelse).
mellembrudt-f jerdelt kaldes et fjerdelt
blad, hvor store og små afsnit
veksler, f. eks. hos kartoffelplanten.
mellembryst, den midterste brystring
hos insekterne.
mellembølger, radiobølger med bølgelængde
100-1000 m.
mellemdæk, dækkene under et skibs
hoveddæk.
Mellemeuropa, landene ml. Østersøen
og Alperne, fra Nordsøen til Sovj., nemlig
Holl., Belg., Luxemburg, Schw., Tyskl.,
Østr., Cechoslov., Polen, Ung. og Rum.;
undertiden medregnes også Fr. og Danm.
mellemeuropæisk tid, middelsoltid for
standardmeridianen 15° 0 f. Greenwich,
borgerlig tid i en række lande, deribl.
Danm.
mellemfod (meta'tarsus), zool., den del
af baglemmet, som ligger ml. fodroden
og tæerne.
Mellemfolkelige Domstol, Den, Haag,
FN-s vigtigste dømmende organ, afløste
den af Folkeforbundet i 1920 oprettede
Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje.
M-s statut er aftrykt sp. 1372-81.
mellemfrekvens, en i radiomodtagere
frembragt frekvens, der er lavere end
signalfrekvensen.
mellemgulvsmusklen (diaphragma) danner
adskillelsen ml. bryst- og bughulen.
Den har form som en opad hvælvet
kuppel, hvorpå lunger og hjerte hviler,
medens lever og mavesæk ligger under
den. Ved sin sammentrækning afflades
m, hvorved brystkassen udvides, og
luften suges ind i lungerne.
mellemkommunal beskatning, indført
i Danm. ved den kommunale skattelov
1903; reglerne er gentagne gange
ændret, sidst ved lov om personl. skat
til komm. af 18. 2. 1937. Herefter skal
der som hovedregel, når den saml. indkomst
overstiger 3000 kr., og en del er
indtjent i en anden end opholdskomm.,
erlægges skat til denne som erhvervskomm.
mellemkødet (perineum), det bløde parti,
som findes ml. kønsorganerne fortil og
endetårmsåbningen bagtil.
2974 2975 2 97