m - Verdens kultur

Mercia Vz Merodak-Baladan
fra 15. årh. til 1689 som organiseret købmandsgilde
monopol på handel m. Nordsøegnene
og Nederlandene. Fandtes endnu
i beg. af 19. årh.
Mercia ['ma:Jia], angelsaksisk kongerige i
Ml.-Engl. 0 f. Wales indtil 829. Ledende
angelsaksisk magt under OfFa (757-796).
Mercié [mær'sje], Antonin (1845-1916),
fr. billedhugger. Udførte til minde om
den fr.-ty. krig 1870-71 monumenterne
Gloria Victis (ære være de besejrede,
1874) og Quand Méme (trods alt, 1882);
afstøbninger af begge i glyptoteket.
Mercier [mær'sje], Désiré (1851-1926),
belg. kardinal (1907). Banebryder for
nyskolastikken, ærkebisp af Mechelen og
Belgiens primas 1906-26. Belgiernes åndelige
leder og talsmand mod tyskerne
under 1. Verdenskrig.
Mercure de France [mær'ky:r da 'fnJ:s]
(fr., egl: den fr. Merkur), 1) fr. tidsskrift
1672-1825; spillede en stor rolle i 18.
årh.; bl. medarb. Corneille, Voltaire og
Chateaubriand; 2) fr. litterært tidsskrift,
grundlagt 1890.
Mer de Glace [mæ:r da 'glas] (fr: ishav),
Mont Blanc-massivets største gletscher;
når ned i Chamonix-dalen.
Meredith ['mæradi/>], Burgess (f. 1909),
amer. (film)skuespiller. Kendt navn i
arner, teater, da han 1936 brød igennem
på film i Maxwell Andersons »Vintersolhverv«.
Siden bl. a. i »Mus og Mænd«
(1940) og »Story of G.I.Joe« (1944). 1948
til Engl. s.m.sin hustru, PauletteGoddard.
Meredith ['mæradi/>], George (1828-1909),
eng. digter og romanforfatter. Skrev en
række psyk. problemromaner, bl. a. The
Ordeal of Richard Feverel (1859) om opdragelsesproblemer,
Vinoria (1866) med
baggrund i den ital. frihedskamp 1848,
Rhoda Fleming (1865) m. landligt milieu,
Diana of the Crossways (1885) med polit.
baggrund og hovedværket The Egoist
(1879), satire mod selviskhed og hykleri.
M skildrer især kærligheden ml. mand og
kvinde gnm. subtil analyse af sjælelivet.
Betydeligste digte er Poems (1851) og
Modem Love (1862).
Meredith, Owen, Pseud. f. Lytton, E.
Bulwer.
Meretskov [-'kof], Kiril A. (f. 1889), sovj.
marskal. Deltog i revolut. 1917, blev
medl. af Leningrads sovjet. Deltog i
kampene i Det Fjerne Østen. 1939 chef
f. Leningrads militærdistrikt, indledede
nov. 1939 sovj. angreb på Fini. Apr. 1940
vice-krigskommissær. 1940-41 generalstabschef,
chef f. rekrutuddannelsen.
1941-42 havde M kommando på NVfronten,
1943-44 på Volhov-fronten,
1944 ved Leningrad, hvor han jan.-febr.
s. å. hævede den ty. belejring v. offensiv.
Deltog s. å. på karelske front, 1945 i
slutkampen mod Japan.
Merezjkovskij [merel'kofski], Dmitrij
(1866-1937), russ. litt.kritiker og romanforfatter,
symbolist, mystiker; særlig
kendt for sin bog Tolstoj og Dostojevskij
(1901).
mergel (mlat. margila), ler indeholdende
kulsur kalk, ler-m med mindre, kalk-m
med større mængder; indholdet kan variere
fra nogle få op til 70%. Anv. til
jordforbedring. I Danm. anv. især kalkholdig
diluvialler, tertiært m og moræne-m.
mergling, anv. af mergel til jordforbedring.
Mergui (eng. [ma:'gwi:]\ brit. øgruppe V f.
Malacca-halvøens nordl. del.
-me'ri' (gr. méros del), delvis; -del.
'me'rian (O'riganum), slægt af læbeblomstfam.
Urter med hoved- el. aksformede
blomsterstande. 25 arter, i Danm. 1
vildtvoksende; havem (O. majorana)
kan dyrkes som krydderplante; anv. i
leverpostej, pølser, sylte m. m.
'Merian, Matthåus d. aldre (1593-1650),
schw. raderer og forlægger. Udgav Theatrum
Europæum (1635-1723) og Topographia
(byprospekter) (1642-88). Efter
M-s død blev forlaget videreført af sønnen
Matthåus M d. yngre (1621-87).
Mérida ['mærida], sp. by og jernbaneknudepunkt
ved Guadiana, 60 km fra
den portug. grænse; 26 000 indb. (1940).
I romertiden hovedstad i Lusitania;
prægtige rom. ruiner.
Mérida ['mærida], hovedstad i den mexikanske
forbundsstat Yucatån; 115 000
indb. (1940). Centrum for dyrkning af
sisalhamp, der eksporteres over havnebyen
Progreso. M er den første sp. by i
Yucatån, grl. 1542 på mayabyen Tihos
plads. M er berømt for sine mange smukke
sp. paladser.
meridi'a'n (lat. meridianus middags-), 1)
astron., den storcirkel, der går gnm. himlens
poler og iagttagelsesstedets zenit og
nadir; 2) geogr., den storcirkel på jordkuglen,
der er bestemt ved skæringen ml.
jordkuglen og en plan gnm. jordaksen
og iagttagelsesstedet.
meridiancirkel, d. s. s. meridiankreds.
meridianhøjde, et himmellegemes højde
i det øjeblik, det passerer meridianen
(kulminerer).
meridiankreds, astron. instrument, der
tjener til måling af himmellegemernes
positioner, m består af en sigtekikkert,
der kan drejes omkr. en vandret 0-Vrettet
akse. Ved drejning om den nævnte
akse følger kikkertens sigtelinie meridianen.
Størrelsen af drejningsvinklen kan
måles v. hj. af en lodret inddelt kreds
der følger kikkertens drejning. V. hj. af
m måles et himmellegemes rektascension
ud fra tidspunktet for meridianpassagen,
dets deklination ud fra aflæsningen af den
lodrette kreds, m er et af astrometriens
hovedinstrumenter, m-s princip er først
angivet af Ole Rømer, og den første m
konstrueredes af ham. (lll.se tavle Astronomiske
Instrumenter).
'Merikanto, Oskar (1868-1924), fi. komponist
til operaer, kantater, sange m. v.
Mérimée [meri'me], Prosper (1803-70),
fr. forfatter, berømt for noveller som
Colombo (1841; da. 1881) og Carmen
(1846; da. 1887), der ved emnevalg (ital.
og sp. forhold, voldsomme lidenskaber)
gør ham til romantiker, men ved kølig
objektivitet og klar og præcis stil forbereder
realismen.
merindkomstskat, skat af indk.stign. i
forh. t. en fastlagt sammenligningsperiode.
Stærkt anv. under de to verdenskrige som
tilnærmet form for konjunkturskat. I
Danm. opkrævedes senest m 1937/38-
1945/46. På lign. måde har merformueskatter
været opkrævet i nogle lande,
således den da. formuestign.afgift (eengangsskat)
1947/48:
'me'rino (af merinofår), glinsende, blød,
meget kruset, fin uld; m-garn er oftest
kamgarn, til trikotage dog ofte blandet
med bomuld.
'me'rinofår (sp. me'rino inspektør for fåregræsgangene),
opr. et sp. landfår med fin
kruset uld; har haft bet. for dannelsen
af adsk. nyere racer.
Merionethshire [mæri'åni/>Jia], grevskab
i V-Wales; 1709 km 2 ; 39 000 indb. (1948).
me'riter (fr.), fortjenstfulde handlinger
(ofte ironisk).
'meritum (lat: fortjeneste), i kat. teol.
betegn, for den fortjenstlighed, et menneske
kan erhverve over for Gud.
merkan'ti'I (lat. mercari købe), handelsmæssig,
købmandsmæssig.
merkanti'lisme el. merkantilsystemet (lat.
mercari købe), den økon. politik i de eur.
hovedlande i overgangstiden fra feudalsamfund
til kapitalisme, ca. 1500-1800.
m udvikledes i forb. med markedernes
udvidelse efter de store opdagelser og
dannelsen af nationale økon. samfund med
centraliseret statsmagt (enevælde), støttet
til den fremvoksende handelskapital.
m bestod i statslig støtte til industri (manufakturer)
og eksporthandel - på bekostn.
af landbrug og indeni, handel -
gnm. tilskud, privilegier, toldbeskyttelse
og talr. andre restriktioner, idet man
søgte at tilføre landet mest mulig ædelmetal
(penge), især v. hj. af eksportoverskud
(»gunstig handelsbalance«). Foretagendernes
konkurrenceevne søgtes øget
v. lav arbejdsløn, billige råstoffer og tilskud
el. rigelig kreditgivn. Udenrigshandelen,
som søgtes forbeholdt landets egne
købmænd og skibe, dreves fra beg. af
17. årh. især af store handelskompagnier,
oftest med monopol, og førte til erhvervelse
af kolonier, m, som bl. a. karakteriserer
Cromwells Engl., Ludvig 14.s
Frankr. (især under Colbert) og Fred. 2.s
Preussen, i Danm. beg. især m. Chr. 4.,
er ikke udformet som et egl. teoretisk
system.
merkap'ta'ler (merkaptan + aldehyd),
kondensationsprodukter af merkaptaner
med aldehyder.
merkap'ta'n (lat. mercurium captans som
griber kviksølv), tioalkohol, alifatisk forb.
indeholdende atomgruppen -SH analogt
alkoholernes -OH. Flygtige m lugter råddent,
m benyttes undertiden som betegn,
spec. for ætyl-m dH^SH, en ildelugtende
farveløs vædske. m opstår bl. a. ved
sulfatcellulosefremst. mellemprod. v. sulfonalfremst.
og fremst. af vulkanisationsbefordrere;
benyttes som røbestof i (det
giftige) vandgas.
merkap'to'ler, kondensationsprodukter
af merkaptaner med ketoner.
Mer'ku'r (lat. Mer'curius), 1) mytol., den
rom. betegn, for guddommen Hermes,
indført fra Grækenl. gnm. købmændene.
Den rom. M var i endnu højere grad end
den gr. Hermes købmændenes spec. lavsgud.
M afbildes som en yngling med sko,
hat og stav med vinger; 2) astron. (astron.
tegnOi, den inderste af planeterne. M-s
diameter er 0,37 gange Jordens, el. ca.
4700 km. Massen er sandsynligvis ca. 0,03
gange jordmassens, svarende til en gnstl.
vf. lig ca. 3,5 gange vands vf. M bevæger
sig omkr. Solen i en gennemsnitsafstand
af ca. 58 mill. km, el. ca. 0,39 gange Jordens
gennemsnitsafstand fra Solen med
en omløbstid af 88,0 middelsoldøgn. M
har en fast overflade, der lyser omtrent
jævnt, uden udprægede pletdannelser. M
er ikke omgivet af nogen kendelig atmosfære;
viser i fl. henseender lighed med
Månen. Overfladetemp. er på den af Solen
belyste side ca. 400° C. M-s rotationstid
har ikke kunnet bestemmes med sikkerhed.
merkuri- (af Merkurius), kviksølv-; mforb.
er kviksølvforbindelser med valensen
2.
merkuri'a'lia (mlat. mercurius kviksølv),
kviksølvholdige lægemidler.
merkuria'lisme (af merkurius), kronisk
kviksølvforgiftning.
mer'kurifulmina't{merkuri- -•- fulminai)
el. knaldkviksølv, knaldsyrens kviksølvsalt.
Fremst. v. opløsning af kviksølv i
salpetersyre under tilsætning af alkohol.
Meget leteksploderende og brisant sprængstof.
Finder udstrakt anv. som tændsats
til antænding af andre sprængstoffer.
mer'kuriklori'd (merkuri- + klorid),
HgCl,. sublimat, hvidt krystallinsk stof.
m-sublimerer v. ophedning, deraf navnet.
Anv. som desinfektionsmiddel (sublimatvand).
Giftigt.
mer'kurioksy'd (merkuri- + oksyd), HgO,
kviksølvoksyd, kviksølvilte kendes i en
gul og en rød form. Anv. bl. a. i med.
mer'kurisulh'd (merkuri- + sulfid), HgS,
findes i naturen som det røde cinnober.
m kendes- også i en sort modifikation.
Mer'kurius (lat. Mercurius), 1) Merkur;
2) kviksølv; 3) hos alkymisterne den ved
et stofs opvarmning forflygtigede, men
uforandrede del.
mer kur o- (af Merkurius), kviksølv-; mforb.
er kviksølvforbindelser med valensen
1.
mer'kuroklori'd (merkuro- + klorid),
HgiCI,, kalomel, hvidt uopløseligt pulver.
Anv. i med. og i kalomelclcktroden m. m.
Giftig.
mer'kurokro'm (merkuro- -I- krom), rød
org. kviksølvforb. Anv. i med. som antiseptikum
ligesom jod. Er ikke særlig
giftigt, men også lidet effektivt.
merle, d. s. s. mærle.
Merlin ['ma:lin], walisisk troldmand; levede
if. ældste hist. kilder (9. årh.), hvori
han allerede har sagnkarakter, samtidig
med angelsaksernes indvandring; M er
især kendt fra Arthur-sagnene.
Mern, stationsby (Næstved-Præstø) i S-
Sjæil., 8 km S f. Præstø.
mero-, 1) (gr. méros del), del-; 2) (gr.
méros lår), lår-.
'Merodak, hebr. form for det babyl. gudenavn
Marduk.
'Merodak-Bala'dan(Afar