m - Verdens kultur

Maritsa
Ma'ritsa, tyrk. Meric, gr. Hévros, 500 km
1. flod på Balkanhalvøen, fra Rodopibjergene
i SV-Bulgarien til Det Gr.
Øhav. Grænse ml. Tyrkiet og Grækenl.
Marl'upol, by i Ukraine ved N-kysten af
Det Azovske Hav; 222 000 indb. (1939).
Jernudsmeltning (Kertj-malm, Donetskul);
maskinindustri. Havneby for den
østl. del af Donbass. Besat af tyskerne ca.
18. 10. 1941-11.9. 1943.
'Marius (155-86 f. Kr.), rom. demokr.
statsmand og feltherre, konsul 107, 104-
100 og 86, slog Jugurtha 107, teutonerne
102 og cimbrerne 101, var folkepartiets
fører 108-100, da hans svigten af Saturninus
slog ham ud til 88, da det kom til
borgerkrig m. Sulla om kommandoen
mod Mithridates. M måtte først flygte,
men vendte sejrrig tilbage 87 og tog blodig
hævn over modstanderne.
Marivaux [mari'vo], Pierre de (1688-
1763), fr. dram. forfatter, har i talr. lystspil
som Le jeu de l amour et du hasard
(1730) og Les fausses confidences (1737)
analyseret kærlighedens væsen med stor
finhed og stilkunst.
Mariæ bebudelsesdag, Kristi undfangelsesdag,
25. 3. I Danm. henlagt til 5.
søndag i fasten.
Marjanovic ['marjanovitj], Milan (f.
1879), moderne kroat, kritiker, romanforf.
og dramatiker, som med udgangspunkt
i Georg Brandes' ideer kæmpede
for en udvidelse af sit folks synskreds og
blev en litt. hovedfigur i kroat, åndsliv.
mark, 1) dels den dyrkede agerjord og dels
de enkelte skifter af denne; 2) (ty.),
grænse, grænseland. De ty. grænsegrevskaber
var oftest større og stærkere end
andre, hvorfor markgreverne blev mægtigere
og finere end alm. grever.
Mark, tidl. lille ty. grevskab ved Ruhr,
hørte til de jiilich-cleveske lande; kom
1609 til Brandenburg.
mark (grundbetydn: mærke, streg), 1) fælles
nord.-germ. møntvægt, først nævnt i
9. årh.; muligt kommet med vikingerne
fra Skand. til Engl. og derfra til Tyskl.
I Tyskl. afløste marken pundet i 11. årh.
og bredte sig derefter hurtigt i V-Eur.,
overalt = 8 unser, men af forsk. vægt.
Mest kendt blev den kølnske m på
233,856 g, der fra 15. årh. holdt sig som
grund vægt i de forsk, møntforordninger,
indtil den 1857 erstattedes af pundet. 1
Danm. og No. gjaldt m til 1875. 2) navn
på forsk, sølvmønter: i det nordl. Tyskl.
prægedes de første m i 16. årh., delt i
se hillinge. 1871 blev ved guldmøntfodens
indførelse den lybsk-hamborgske m ty.
møntenhed (Reichsmark; fra 1945: m). -
26. 6.-1. 10. 1948 indførtes i vestzonerne
Deutsche Mark (fork. DM), 24. 7. 1948
indførtes i østzonen Deutsche Mark der
Deutschen Notenbank. Off. kurs i vestzonerne:
1 £ = 13,4 DM, 1 $ - 3,33 DM,
10 da. kr. = 6,90 DM. - Til Danm.,
hvor i middelalderen regningsenheden
var en m på ca. 216 g å 8 øre å 3 ørtuge
å 10 el. 12 penninge, hvoraf kun penninge
udmøntedes, bredte den lybske
m-regning sig i 14. årh., og m
inddeltes i 16 skilling å 3 hvide å 4 penninge,
m-stykker udmøntedes 1516-
1858. Ved kronemøntens indførelse 1875
omregnedes m til 33'/3 øre. - I Sv. var m
altid 8 øre. - I Fini. præges siden 1864
en markka = '/« rubel = 100 penniå.
'Markab (arab: saddel), stjernen a i stjernebilledet
Pegasus.
mar'kan't (fr.), klar, tydelig, iøjnefaldende.
Markarfljét ['margarfljout], flod i S-Isl.;
fra Torfajokull, Myrdalsjokull m. fl., forgrener
sig i det nedre løb.
marka'sit (arab.), FeS%, mineral, der i
alle forhold ligner svovlkis, men krystalliserer
rombisk.
markdue, race af tamduen, der står klippeduen
nær.
'Marke, AxeX Waldbuhm (1883-1942), da.
fysiker. Prof. v. Landbohøjskolen 1927-
42. Medredaktør af »Den Lille Salmonsen«.
marked (lat. mercatus handel), et sted el.
område, hvor der er fl. købere, som kappes
om at erhverve, og/el. fl. sælgere,
som kappes om at afsætte en vare. Pris-
»1
dannelsen på et givet m påvirkes af de
samme kræfter; er der faktorer i udbud
el. efterspørgsel, som virker et sted men
ikke et andet, foreligger der to forsk,
markeder. I nutiden er prisdannelsen for
adsk. varer, f. eks. korn, bomuld, gummi,
tin osv., over hele verden underkastet de
samme kræfter, således at der er skabt et
verdensm.
markedsanalyse, systematisk undersøgelse
til klarlæggelse af afsætnings- (sjældnere
indkøbs-)vilkårene for en vare. Da
fabrikanterne ved moderne storproduktion
ikke ved personl. kontakt kan holde
sig underrettet om kundernes behov, købekraft
m. m., har period. m stor bet.
markeds lovgivning. De gæld. regler om
markeder indeholdes i næringsloven af
28. 4. 1931. Herefter kræves til afholdelse
af markeder tilladelse af landbrugsmin.
•Til salg på markeder kræves ikke nærings-
el. vandrebrev, når det drejer sig
om kvæg, fjerkræ, kaniner, da. husflidssamt
visse andre produkter.
markedspris, den pris en vare opnår i
det åbne marked, hvor udbud og efterspørgsel
frit indvirker på prisdannelsen.
markedsøkonomi, eng.-amer. 'marketing,
læren om de principper og den praksis,
erhvervslivet anv. i markedet for at bringe
mennesker og varer i forb. m. hinanden.
mar'ke're (fr.), mærke, notere, afmærke,
tilkendegive, antyde, mar'ke're t, skarpt
tegnet, fremtrædende.
marketende'ri' (ital. mercatante handlende),
udsalg f. mad, drikkevarer, tobak
m. m. på arbejdspladser, kaserner osv.
marke'ten'der, den, der leder et m.
markete'ri' (fr. marqueterie), d. s. s. in-
tarsia og dekupørarbejde.
markforsøg, forsøg til vejledn. i en række
vigtige spørgsmål inden for planteavlen
som f. eks. valg af sorter, såtider, forsk.
anv. af kunstgødning, række- og planteafstand,
staldgødningens og ajlens anv.
m. v., der kun kan besvares gnm. forsøg.
Som eksempel på m-s udførelse skal anføres,
at ved sortsforsøg sås hver af de
prøvede sorter side om side på lige mange
lige store parceller (firkanter på 20-
100 m 2 ) i samme mark. Ved høst vejes
afgrøden for hver parcel, og udbyttet beregnes
for de enkelte sorter. Herved får
man et udtryk for forholdet ml. sorternes
ydeevne. - m udføres dels ved Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og dels
af de landøkon. foreninger.
De m, der udføres af de landøkon. foreninger,
kaldes lokalem, idet disse mere
end forsøgene ved statens forsøgsstationer
har til formål at besvare lokale planteavlsspørgsmål.
m påbegyndtes omkr.
J900, og der udføres nu ca. 4000 lokale m
årligt, hvoraf 2 /s er gødningsforsøg.
'markgreve (mark grænseland), egl. greve
i en grænseprovins. Efth. titel for andre
grever (fr. markis).
markgræshopper (Acri'diidae), fam. af
græshopper, kor- «,
te følehorn, uden --.^^-^..^^a^v
læggebrod. Hore- /fåtfrSSQ^ØgjlX
organer på siden ^T9v6B|gS5?j^\
af bagkroppen, f? \T \_^
frembringer lyd
ved at gnide baglårene mod hinanden.
Adsk. arter i Danm. Hertil hedeskratte
og vandregræshoppe.
mark guld, opr. ty. møntvægt, inddelt i
24 karat å 16 g.
Markham ['ma:kam]. Sir Albert Hastings
(1841-1918), eng. polarfarer. Nåede 1875
-76 som næstkommanderende i Nares'
eksped. til 83° 20' 26", det hidtil nordl.
nåede punkt. 1879 eksped. til Novaja
Zemlja.
Markham ['ma:ksm], Sir Clements Robert
(1830-1916), eng. geograf. Rejser til Peru,
Ceylon og Abessinien. Bragte 1860-61 frø
af cinchona fra Peru til Indien.
'markhor (pers: snegleæder) ('Capra falco'neri),
vild ged, proptrækkersnoede
horn. Vestl. Centralasien.
'Markion, gr. Mar'kion (d. ca. 165), kristen
sektstifter; under gnostisk påvirkn.
søgte han at rense N. T. for jød. elementer.
Hans kanon anerkendte kun 10
Paulusbreve og Luk. Ev. Opholdt sig
markør
139-44 i Rom, men blev udstødt af menigheden;
dannede et asketisk samfund,
som mærkedes i fl. årh., især østpå.
markis [mar'ki] (fr. marquis, af mlat.
marcha (opr. germ.) grænseland), fr. adelstitel
(egl. markgreve; eng. marquess).
Rang ml. hertug og greve, mar'kise (fr.
marquise, eng. marchioness), hustru el.
datter af m.
mar'kise (fr.), solsejl af stof, som spændes
ud over et vindue.
'markka, fi. mønt = 100 penniå (sept.
1948 = 0,0358 kr.); præget fra 1864.
markmus (Mi'crotus), korthalede, kortørede
smågnavere. Lever af planteføde.
Skadelig. 2 arter i Danm.
Marko ['mDrko:], Kdroly (1791-1860),
ung. maler. Har malet ital. landskaber,
ofte med bibelsk el. mytol. staffage. Repr.
på Thorvaldsens Mus.
mark- og mosefund, fund af værdisager,
der i oldtiden er blevet hengemt (ofte
som offer) i mark el. mose.
mark- og vejfred. Herom indeholdes
regler i lov af 25. 3. 1872, der bl. a. foreskriver,
at enhver er pligtig til på alle
årets tider at holde sine husdyr på sin
egen grund. For skade, de forvolder på
anden mands grund, er deres ejer ansvarlig,
og ejeren af den påg. grund er berettiget
til at optage og tilbageholde dem,
indtil han er fyldestgjort for sine krav.
Mar'kolfus, folkebog med en skæmtedialog
ml. den kyniske bonde M og den
vise Salomon. Ældste da. tryk 1699.
markoman ner, germanerstamme, der i
1. årh. e. Kr. indvandrede i Bdhmen, hvor
de kæmpede m. de rom. kejsere Domitian
og Marcus Aurelius (166-180); gik i 5.
årh. op i bayrerne.
'Mårkos (egl. Markos Vaftådés ['markos
va'fjadis]) (f. ca. 1906), gr. politiker. Arbejdersøn
fra Lilleasien, kommunistisk
fagforeningsagitator, fængslet af Metaxås'
reg. Deltog i gr. modstandsbevægelse
efter 1941 (leder for ELAS i V-Makedonien);
okt. 1946 ledende f. de militærafd.,
der fra 1945-46 ydede modstand mod
Athenreg. i N-Grækenl. Dannede partisanreg.
dec. 1947 (stats- og krigsmin.),
svækket 1948 ved Athenreg.s offensiv;
afsat i beg. af 1949.
markpiber ('Anthus cam'pestris), piber m.
lys uplettet underside. På sandede marker,
ret sjælden i Danm. Trækfugl.
markskel, under jordfællesskabet skellet
ml. fl. landsbyers jord.
markskole, særlig form for eksamensfri
mellemskole, hvor undervisn. så vidt muligt
samles om dyrkn. af et lille stykke
jord (skabt omkr. 1936 af kommunelærer
Kr. Vestergaard, Fr.berg).
markspringer (Cicin'dela cam'pestris),
art af sandspringere, grålig.
markspringmus ('Zapus), nordamer.,
østasiat. springmus. Bagbenenes mellemfod
forlænget, mellemfodsbenene frie,
5 tæer.
Mark Twain [mark 'twæ:n], pseud. for
Samuel Langhorne Clemens (1835-1910),
arner, forfatter, berømt for sine barokt
humoristiske skildringer fra det arner.
Vesten, i sit væsen et ægte udtryk for
arner, jævnhed og folkelighed; The Jumping
Frog and Other Sketches (1867), den
uimponerede rejsebog fra Eur. Innocents
Abroad (1869), Adventures of Tom Sawyer
(1876), Life on the Mississippi (1883),
Adventures of Huckleberry Finn (1885).
Oversat til da. (Portr. sp. 2929).
'Markus (Johannes Markus), jøde fra Jerusalem,
if. kirk. overlevering forf. af
Mark. Ev.
Markusevangeliet, 2. ev. i N. T. Indholdet
er overvejende fortællinger med
kun få taler, med samme ejendommeligheder
og tilblivelsesproces somMatth. og
Luk. (synopse). En gi. overlevering vil
vide, at Markus var Peters tolk og nedskrev
fra Peters taler, hvad denne havde
fortalt om Jesus. M er skrevet i Rom for
hedningekristne læsere omkr. år 70, men
det anv. kildestof er meget ældre. Slutn.
16, 9-20 er sikkert uægte, men hvordan
den opr. har været, vides ikke.
Markuskirken, da. navn på San Marco.
mar'kø'r (fr.), 1) i billard, kegler m. m.
den, der fører regnskabet, mar'ke'rer,
2926 2927 2928