m - Verdens kultur
m - Verdens kultur
m - Verdens kultur
- TAGS
- verdens
- kultur
- www.rosekamp.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Marie Theresia ijf> maritim<br />
[medi'si(:s)]) (1573-1642), fr. dronning,<br />
g. m. Henrik 4. Regent efter H.s død,<br />
sp.venlig, uden politikerevner, styrtet<br />
1617 i konflikt m. sønnen Ludvig 13.<br />
En tid knyttet til Richelieu, modarbejdede<br />
ham senere forgæves. (Portræt).<br />
Marie The'resia (1638-83), fr. dronning,<br />
datter af Filip 4. af Spanien, 1660 g. m.<br />
Ludvig 14. af Frankr., som udnyttedeM-s<br />
omstridte arvekrav, men tilsidesatte hende<br />
for elskerinder.<br />
Marie Leszczytiska [IæJ'tfinjska](fr. Leczinska<br />
[lækzÆ'ska]) (1703-68), fr. dronning.<br />
Datter af Stanislaw L. af Polen,<br />
1725 g. m. Ludvig 15., som M dog ikke<br />
evnede at fastholde. Folkeyndet.<br />
Marie Antoinette [åtwa'næt] (1755-<br />
93), fr. dronning, g. m. Ludvig 16., datter<br />
af Frans 1. og Maria Theresia af Østrig.<br />
Ødsel, uvidende om samfundsforholdene,<br />
upopulær som østrigerinde; bidrog væs.<br />
til, at Ludvig modarbejdede revolutionen,<br />
fængslet 1792, guillotineret okt. 1793.<br />
(Portræt).<br />
Marie Louise (fr. [mari 'lwi:z]) (1791-<br />
1847), fr. kejserinde, datter af Frans 1.<br />
af Østrig. Ægtede 1810 under fr. pres<br />
Napoleon 1., der ønskede en tronarving<br />
født i fyrsteligt ægteskab. Efter N.s fald<br />
hertuginde af Parma, senere to gange gift.<br />
(Portræt).<br />
Marie af Guise [gyi:z] (eng. [g(w)i:z])<br />
(1515-60), skotsk dronning, søster til Frans<br />
afG., 1538 g. m. Jakob 5. af Skotl. Fødte<br />
1542 Marie Stuart, under hvis mindreårighed<br />
M førte fr.venlig kat. politik.<br />
Marie Stuart ['stjuat](eng.A/ao> ['mæari])<br />
(1542-87), skotsk dronning 1542-67. Datter<br />
af Jakob 5. og Marie af Guise. Opdroges<br />
i Frankr., ægtede 1558 Frans (2.),<br />
fr. dronning 1559-60; efter Frans' død<br />
• hjem til Skotl., hvor hendes skønhed betog<br />
adelen, men hendes katolicisme vakte<br />
modstand. 1 modsætn. t. Elisabeth af<br />
Engl., da. eng. kat. anså M for nærmere<br />
til eng. trone. 1565 g. m. sin fætter Darnley<br />
(kat.). Hendes ital. sekretær Riccio<br />
vandt stor indfl., men myrdedes 1566 af<br />
Darnley og lorderne. M formåede at<br />
splitte disse, men da hun efter Darnleys<br />
død 1567 ægtede Bothwell, der ansås for<br />
hans morder, udbrød oprør. M overgav<br />
sig og overlod kronen til sin søn, Jakob.<br />
1568 flygtede hun til Engl., hvor Elisabeth<br />
efter en kommissionsundersøgelse<br />
lod hende fængsle. Fra sit fængsel forhandlede<br />
M m. eng. og eur. kat. om sammensværgelse<br />
mod Elisabeth, der 1587<br />
lod M henrette. (Portræt).<br />
Marie [ma'ri], André (f. 1897), fr. politiker.<br />
Jurist; socialradikalt medl. af Deputeretkamret<br />
fra 1928, artilleriofficer fra 1939,<br />
aktiv i modstandsbevægelsen, 1943-45<br />
fange i Dachau og Buchenwald. Justitsmin.<br />
1947-49, juli-aug. 1948 leder for<br />
min. af socialister, radikale, MRP og<br />
kons. (Reynaud finansmin.), faldt v. socialistisk<br />
modstand mod Reynauds deflationspolitik.<br />
Vicepremiermin. og justitsmin.<br />
fra sept. 1948. - Skuespilforfatter.<br />
Marie [ma'ri], Pierre (1853-1940), fr. neurolog,<br />
prof. i neurol. ved univ. i Paris.<br />
Stor vidensk. produktion, bl. a. grundlæggende<br />
arb. om akromegali, arveligt<br />
muskelsvind o. m. a.<br />
Marie de France [marida'frd^] (12.<br />
årh.), fr. forfatterinde, berømt for sine<br />
fortællende »lais« som Le Chévrefeuille<br />
om Tristan og Isolde.<br />
Mariefred [maris'freid], sv. købstad (fra<br />
1590), N-S6dermanland, ved Målaren;<br />
1600 indb. (1949). Opr. karteuserkloster.<br />
I nærheden Gripsholm.<br />
Marie-Galante [mariga'lå:t], fr. ø i De<br />
Små Antiller, S f. Guadeloupe; 149 km 2 ;<br />
29 000 indb. (1946).<br />
marieglas, 1) klare spalteblade af gips,<br />
der som symbol på renhed anbragtes på<br />
mariabilleder; 2) plader af lys glimmer<br />
(kakkelovnsruder).<br />
Marie hamn, fi. Maarianhamina,<br />
fi. by, Åland (øernes<br />
hovedby); 3200 sv.talende<br />
indb. (1947). Søfart,<br />
badested og lufthavn.<br />
Købstad 1861.<br />
mariehøns (Cocci'nellidae),<br />
fam. af små, halvkugle- Mariehøne.<br />
Marie af Medh Marie Antoinette. Marie Louise. Marie Stuart.<br />
formede biller, oftest m. plettede dækvinger.<br />
Lever som voksne og larver af<br />
bladlus o. a. småinsekter.<br />
Ma'rienbad [-ba:t], ty. navn på Mariånské<br />
Låzné, Cechoslov.<br />
Marienborg, hovedgård på Møn. Bygn.<br />
fra 1853-93. Sjælden park, anlagt i slutn.<br />
af 18. årh.<br />
Ma'rienburg, ty. navn på byenMalbork<br />
i den po. del.af tidl. Ø-Preussen. Borgen<br />
M, hvorom byen M voksede op, blev grl.<br />
1280 som komturslot, var 1309-1457 sæde<br />
f. den ty. ordens stormester, 1457-1772<br />
i po. eje. Anlægget er regulært, målene<br />
store; det falder i 3 dele: forborgen (kun<br />
kapellet bevaret), det 3-fløjede ml.-slot<br />
(ombygget inden 1382), der er åbent mod<br />
det 3-fløjede højslot, som mod 0 lukkes<br />
af en forsvarsmur.<br />
Marienlyst, lystslot N f. Helsingør, opr.<br />
Lundehave, opført 1587 af Fred. 2., 1758<br />
købt af A. G. Moltke, 1767 overdraget til<br />
enkedronning Juliane Marie, efter hvem<br />
navnet M. 1857 erhvervet af Helsingør<br />
kommune. Siden 1930 hjemsted for Helsingør<br />
bymuseum. Bygn. opført 1759-63<br />
af N. H. Jardin; smukke interiører bevaret;<br />
fredet i kl. A. I parken den såk.<br />
»Hamlets grav«.<br />
Maries sengehalm, folkeligt navn for<br />
gul snerre.<br />
Mariestad [mari3'st«(:d)], sv. købstad<br />
(fra 1583), N-Våstergotland. Hovedstad<br />
i Skaraborgs lån; 8000 indb. (1949).<br />
Marieholms slott (1724). Papirfabrik.<br />
marietidsel ('Silybum), slægt af kurvblomstfam.;<br />
tornede urter med hvidplettede<br />
blade; alm. m (S. mari'anum) dyrkes<br />
som prydplante i haver.<br />
Mariette [ma'rjæt], Auguste (1821-81), fr.<br />
ægyptolog; grundlæggeren af det ægypt.<br />
museum i Cairo; banebryder for den system,<br />
arkæol. undersøgelse af Ægypten.<br />
Marignano [-ri'nja-], nu Melegnano, by<br />
NØ f. Milano, hvor Frans 1. af Frankr.<br />
13.-14.9.1515 slog schw.-milanesiske<br />
tropper m. Venezias hjælp.<br />
ma'rimba, slaginstrument, der menes at<br />
stamme fra Guatemala. Består af en række<br />
træplader med resonatorer under. Anslås<br />
med små køller. Omfang 3-4 oktaver.<br />
Anv. i jazzen.<br />
ma'ri'n (lat. mare hav), som hører til el.<br />
stammer fra havet.<br />
Ma'rina (f. 1902), prinsesse, hertuginde af<br />
Kent. Datter af prins Nikolaos af Grækenl.,<br />
1934 g. m. prins Georg, hertug af<br />
Kent (død 1942).<br />
mari'nade (fr.), salatsauce af olie, eddike,<br />
salt, sukker og krydderier.<br />
Ma'rinbiologisk Laboratorium, oprettet<br />
1933, har til opgave bl. a. at foretage<br />
fiskeriundersøgelser. Har til huse på<br />
Charlottenlund Slot,<br />
ma'rine (fr., egl: som hører til havet (lat.<br />
mare)), søv., betegn, for et lands samlede<br />
handels- og krigsflåde og hvad der henhører<br />
hertil.<br />
marineattaché, en til en diplomatisk<br />
repr. i en fremmed stat knyttet marinesagkyndig,<br />
hvis opgave er at holde sig<br />
underrettet og indberette om vedk. stats<br />
sømil, forhold.<br />
Marinehospitalet, Kbh. Nedlagt 1935,<br />
siden da benyttet som åndssvageanstalt<br />
under navnet Hubertz Minde, Østifternes<br />
Åndssvageanst. - Flåden benytter<br />
s. m. hæren Kbh.s Militærhosp.<br />
marinelim, kit, blanding af 1 del kautsjuk,<br />
2 dele shellak el. asfalt i 12 dele<br />
benzol. Bruges især til kalfatring, udfyldning<br />
af revner i træ o. 1.<br />
Marineministeriet, oprettet 1848, omfatter<br />
søkrigsvæsenet samt bl. a. fyr- og<br />
vagervæsenet, lodsvæsenet og redningsvæsenet;<br />
siden 1905 ledet af forsvarsmin.<br />
marinerede sild, fremst. af saltsildefileter<br />
(spegesild) med en salt-syre-sukkermarinade<br />
gerne tilsat peberkorn og løg.<br />
Marinestaben", institution under Marineministeriet,<br />
som forbereder de opgaver,<br />
der påhviler flåden, og hvorigennem<br />
flådens ledelse foregår, når den er sat på<br />
krigsfod.<br />
Mari'netti, Filippo Tommaso (1876-<br />
1944), ital. forfatter. Den litt. futurismes<br />
teoretiker og mest kendte skikkelse.<br />
marinevægter, fra beg. af besættelsen<br />
1940 da. vagtmand i ty. tjeneste, opr.<br />
civilvægter; unddraget da. jurisdiktion,<br />
efth. bevæbnede; i ty. uniform, m var i<br />
adsk. tilf. hjælpere f. Gestapo.<br />
Ma'rini, Giambattista (1569-1625), ital.<br />
digter. Skrev store digte i en svulstig og<br />
yderst kunstfærdig stil med mange mytol.<br />
billeder. Et afgjort talent, der var beundret<br />
i hele det litt. Eur.<br />
mari'nisme, betegn, for den svulstighed,<br />
som prægede det 17. årh.s litt. stil (barokstilen),<br />
og som fik navn efter den kunstlede<br />
og billedrige G. Marini.<br />
mario'netter (fr. diminutiv af Marie),<br />
opr. små figurer af Jomfru Maria, senere<br />
dukker, som bringes til aktion ved tråde<br />
el. stukket på fingrene. 1 Sv. og Tyskl.<br />
findes endnu »Kasper«, i Danm. »Mester<br />
Jakel«. Figurer svarende til m kendtes<br />
allerede i oldtidens <strong>kultur</strong>lande, hos romerne,<br />
grækerne, kineserne og er også<br />
fundet i aegypt. oldtidsgrave.<br />
Mariotte [ma'rjot], Edme (1620-84), fr.<br />
fysiker. Fandt sammenhængen ml. en<br />
luftarts tryk og rumfang (M-s lov) og<br />
redegjorde for, hvorledes atmosfærens<br />
tryk aftager med højden over jorden.<br />
Mariottes lov siger, at produktet af tryk<br />
og rumfang for en indespærret luftmængde<br />
er konstant ved samme temp. Fundet<br />
1662 af R. Boyle og uafhængigt 1676 af<br />
Mariotte.<br />
'Mari-republikken, ASSR i RSFSR,<br />
Sovj., 0 f. Gorkij; 23 000 km 2 ; 580 000<br />
indb. (1939), deraf 50% mari (tjeremisser).<br />
Hovedstad: Josjkar-Ola.<br />
'Maris, Jacob (1837-99), holl. maler. Har<br />
malet landskaber i tilknytning til Barbizon-skolen.<br />
Hans brødre Matthijs M<br />
(1839-1917) og Willem M (1844-1910),<br />
var ligeledes malere, sidstnævnte især<br />
skattet for sine marinebilleder og landskaber<br />
med dyr.<br />
Mari'sa'n (lat. mare hav + sanus sund),<br />
da. søsygemiddel (kamfersure salte af<br />
scopolamin og hyoscyamin).<br />
'Maristova [-stå:v