m - Verdens kultur

middelsoltid £2 mihråb
gnstl. rektascensionstilvækst for den
sande sol.
middelsoltid el. middeltid, middelsolens
timevinkel -- 12' 1 . Vokser i modsætning
til sand soltid jævnt, således at et middelsoldøgn
(24 h efter middelsoltid) har konstant
længde.
middelspant, et skibs midtskibs spant.
middelspantkoefficienten, søv., forholdet
ml. middelspantets areal og produktet
af bredde x dybgang.
middeltal, oftest d. s. s. aritmetisk m.
Andre anvendte m er det geometriske og
det harmoniske.
Middelthun ['midaltiKn], Julius (1820-
86), no. billedhugger; statue af A. M.
Schweigaard, buste af Welhaven m. fl.
middeltid, klokkeslet regnet efter middelsolen.
middelvejlængde, den strækning, et
luftmolekyle gnstl. tilbagelægger ml. to
på hinanden følgende sammenstød med
andre molekyler.
Middlesbrough ['midlzbra], by i NØ-
Engl. ved Tees munding; 143 000 indb.
(1948). Vigtig havneby; Engl.s største
indførsel af jern- og manganmalm; bet.
indførsel af råjern og stal. Centrum for
jernudsmeltningsområdet ved Tees' munding.
Der udføres jern og stål samt kul
fra Yorkshirefeltet. Skibsbygning.
Middlesex ['midisæks], eng. grevskab V
f. London. Ligger inden for Stor-Londons
område. 602 km 2 ; 2 263 000 indb. (1948).
Middleton ['midltsn], by i NV-Engl. N f.
Manchester; 32 000 indb. (1948). Tekstilindustri
(bomuld, silke).
Middleton ['midltan], Thomas (ca. 1570-
1627), eng. dramatiker. Skrev livfulde
sædeskildr. komedier: Michaelmas Term
(1604), A Chaste Maid in Cheapside
(1612) og s. m. Rowley bet. tragedier som
The Changeling (1621) og The Spanish
Gipsy (1623).
Middle West, the [Qa 'midi 'wæst], den
nordl. del af det centrale USA, d. v. s.
staterne S og V f. De Store Søer.
Mi'dea, mykensk borg i Ø-Argolis. Svær
kyklopisk bymur. M forfaldt i gr. tid.
Sparsomme rester af paladset udgravet
af sv. ekspedition 1939.
Midelfart ['midal-], Willy (f. 1904), no.
maler; elev bl. a. af Jean Heiberg. Værker:
Krig (1930), Bombekcelder (Madrid
1938).
'mider (Aca'rinae), orden af spindlere, oftest
ganske små, æg- el. kugleformede,
uleddede dyr, ofte stærkt farvede, beklædt
med kraftige børster. Undertiden er
m ved en tværfure delt i en for- og en bagkrop,
i enkelte tilf. forekommer en vis
leddeling. 2 par munddele, der ofte er
sugende, som regel 4 par lemmer, nervesystemet
reduceret til een nerveknude,
ånderør mangler hos adsk. Æglæggende,
ungerne, der kun har 3 benpar, ge.nnemløber
en forvandling, m findes i stor
mængde i jordbunden, i mos, ferskvand
o. 1., en enkelt fam. i tang på strandbredder.
Adsk. m er snyltere på dyr el. planter.
Hertil blodm, jordm, vandm,
fnatm, hårsækm, galm m. fl.
midfaste(søndag) [-fa:-], lat. Lætare, 4.
søndag i fasten.
Midgård, i nord. rel. menneskenes hjem
i verdens midte, dagen og den nyttige
jord, i modsætning t. Udgård.
Midgårdsormen, i nord. rel. en dæmon i
drageskikkelse, som besejres af Thor.
Myten er en spec. udformning af det fælles
ariske rel. hovedmotiv: gudens (o: de
gode kræfters) kamp med og sejr over de
onde kræfter i en slanges lignelse (smig.
Apollon og Python, Indra og Vritra).
Kampen og sejren var det oplevede indhold
i kultens hovedritual.
mi'di (fr.), middag, kl. 12; sydlig, Syden,
spec. S-Frankr.
midinette [-'næt] (fr., af midi middag),
ung arbejderske (især sypige), der spiser
til middag uden for arbejdsstedet.
mid ja'nitter, arab. beduinstamme, som
hørte hjemme 0 f. Aqaba-bugten, overfaldt
ofte Israel, blev slået af Gideon.
Midland Bank Ltd. ['midland 'båik
Mimitid], største eng. storbank, grl. 1923.
Midlands, the [da 'midlandz], eng. betegn,
for et lavlandsområde iMidt-Engl.;
det begrænses mod N af De Penninske Bj.,
mod V af Wales' højland og mod SØ af
en række bakkedrag (Cotswold Hills m.
fl.). Hovedbyen er Birmingham.
midlertidig bevillingslov. En m skal
ifl. grundloven udstedes, når behandlin-
dennes søn Frans vanM d. yngre (1689-
1763) var malere.
Mieroslawski [mjæro'slafski], Ludwik
(1814-78), po. revolutionær. Tog del i det
po. oprør 1830-31 og var en ledende skikkelse
i oprørsbevægelserne 1846, 48 og 63.
gen af finansloven ikke kan tilendebrin- Mieszko ['mjælkD] i., hertug af Polen
ges før finansårets beg. Grundloven fast- 962-92, grl. piasternes dynasti, indførte
sætter snævre grænser for dens indhold; kristendommen i Polen og grl. 968 et
m forelægges først i Folketinget, m ind- bispedømme i Poznan,
førtes ved forliget 1894, der afsluttede miglio ['miljo], ældre ital. mil (fra 1000
provisorietidens strid om de provisoriske til 2466,1 m).
finanslove, der var udstedt af regeringen migma'tit (gr. migma blanding), bjergart,
pa egen hånd. der er opstået ved blanding af en allerede
midlertidig lov, lov, der kun skal gælde bestående bjergart med injiceret magmai
et kortere tidsrum. Tid!, betegnedes m materiale, m er hyppige i grundfjeldet,
undertiden som foreløbig lov, medens hertil f. eks. forsk, gnejser.
dette udtryk nu betegner love, som er Mignard [mi'nja:r], Pierre (1612-95), fr
udstedt af kongen i et tidsrum, hvor
rigsdagen ikke er samlet, og som straks
efter dennes sammentræden skal forelægges
den til godkendelse.
Midlothian [mid'louåian], skotsk grevskab
omkr. Edinburgh; 948 km 2 ; 582 000
indb. (1947). 1879 begyndte Gladstone i
M en hæftig og virkningsfuld kampagne
mod Beaconsfield (M-talerne).
midnat, det tidspunkt, da klokken er 0
efter henh. sand soltid, middelsoltid el.
zonetid (sandm, middelm, borgerlig m).
midnatssol, det fænomen, at solen forbliver
over horisonten hele døgnet. Indtræfler
i en del af sommerhalvåret N f.
den nordl. og S f. den sydl. polarkreds.
Varigheden af m-perioden vokser med
den geogr. bredde.
'midråsh (hebr: forskning), jød. opbyggelige
(haggadiske) fortolkninger. De
ældste stammer fra de første årh. e. Kr.
midterskjold, heraldisk betegn, for et
skjold anbragt på hovedskjoldet under et
hjerteskjold.
midtkorridorskole, skolebygning, hvor
klasseværelserne er orienteret til 2 modsatte
verdenshjørner.
midtkæber, det midterste par munddele
hos leddyr.
midtmoræne, en stribe af morænemateriale
midt på en gletschers overflade på
langs af gletscheren; dannet ved forening
af to sidemoræner ved sammenløbet af 2
gletschere.
Midtsjællandske Jernbane, den 1924-
28 ibrugtagne jernbane Næstved-Ringsted-Hvalsø-Frederikssund,
som egl.
skulle videreføres til Hillerød, samt indgå
i forb. fra No./Sv. til Kontinentet. Strækn.
Ringsted-Frederikssund blev nedlagt
1936.
midtstrømslinien, den linie, der angiver
den stærkeste strøm i en sejlbar flod; er
normalt grænselinie, hvor floden danner
grænse ml. to stater.
Midvågur ['mivåavur], da. Midvåg,
bygd på Vågar, Færøerne; 707 indb.
(1945).
Midway Øerne ['midwæ:], arner, øgruppe
midt i N-Stillehav; 73 km 2 . Telegrafstation.
Jap. fremstød mod M hindredes af
arner, i stort søslag juni 1942.
Midvåg, da. navn på Mi5vågur.
Miegel ['mi:gel], Agnes (f. 1879), ty. forfatterinde
fra Østpreussen. Skrev mytiske
ballader, gi. preuss. historier samt digte
til Hitler. Efter kapitulationen længere tid
i Oksbøl-lejren.
Mielche ['milka], Hakon (f. 1904), da. forfatter
og journalist. En rk. rejsebøger,
bl. a. Monsunens Sidste Rejse (1935) og
På Krydstogt gnm. Sv. 1941, har vundet
stort publikum.
Mieres ['mjæ-], nordsp. mineby i De
Cantabriske Bjerge; 53000 indb. (1947).
Brydn. af jern-og kobbermalm samt kul.
Mierevelt ['mi:ravælt], Michiel Janszoon
van (1567-1641), holl. maler. Virksom i
Delft og Haag som portrætmaler. Har
malet de holl. statholdere. Lærer bl. a.
for P. Moreelse og J. v. Ravesteijn. Portræt
af digteren P. C. Hooft (1638 kunstmus.
Kbh.).
Mieris ['mi:-], Frans van, d. ældre (1635
81), holl. maler. Elev af Gerrit Dou. Har
malt genrebilleder og portrætter. Kunstmus.,
Kbh. ejer Portræt af Ulrik Frederik
Gyldenløve (1662) og Drengen Skal Hente
0/.Også hans sønner Jan vanM.(1660-90)
og Willem van M (1662-1747) samt
maler. Efter studieophold i Rom kaldtes
M til Paris af Ludvig 14., hvis portræt
Pierre Mignard:
La Marquise de Maintenon.
han udførte. Kolossalt loftsmaleri Paradiset
til kirken Val-de-Gråce. Kendt for
en række madonnabilleder, de såk.
»Mignardes«, bl. a. Madonna med Drueklasen
(Louvre).
Mignon [mi'njs], (fr: lille, sød, yndling),
1) navn på en gådefuld, ganske ung pige
i Goethes roman Wilhelm Meisters Lehrjahre;
2) opera af A. Thomas. Tekst efter
Goethes roman (Paris 1866, Kbh.
1880).
mignon [mi'nj5] (fr: lille, sød) el. colonel,
i bogtryk skriftstørrelse på 7 punkt.
migration (lat.), (folke)vandring.
migrationsteorien, en af den ty. opdagelsesrejsende
Moritz Wagner (1813-87)
1868 fremsat lære om nye arters opståen
gnm. individgruppers naturlige udvandring
og geogr. isolation og en dermed
flg. omprægning forårsaget af de nye vilkår
ved direkte indflydelse (ikke, som nu
antages, ved selektion).
migræne (fr., af gr. hémikrania (smerte i)
halvdelen af hovedet), meget hyppig, ofte
arvelig, anfalds vis optrædende hovedpine,
undertiden halvsidig, uden påviselig anat.
grundlag, undertiden ledsaget af opkastninger
og flimren for øjnene.
Migræ'ni'n, coflein-antipyrincitrat mod
hovedpine.
Miguel [mi'gæi] (1802-66), ponug. tronprætendent.
1827 formynder for sin niece
Maria 2., tilrev sig magten og gennemførte
reaktionært despoti, styrtet af Engl.
og Frankr. 1834.
Mihai [mi'ta:i], rum. form for Michael.
Mi'hajlovic [-vitj], Draza (1894-1946),
jugosl. general. Organiserede efter sammenbruddet
april 1941 modstand mod
tyskerne, 1942 krigsmin.; førte krig mod
Titos kommunistiske partisaner; synes
at have søgt forståelse m. tyskerne, afskediget
maj 1944. Anklaget for at modarbejde
dannelsen af demokratisk Jugoslavien;
henrettet 17. 7. 1946.
mihråb [mih'ra:b], niche i muhamed.
moské, som angiver retningen mod Mekka.
Oftest rigt udsmykket.
3022 3023 3024