m - Verdens kultur

Magenta
styrke den eksperimentelle metodes overlegenhed.
Magenta [-'d3æn-j, nordital. by 20 km
V f. Milano, hvor franskmænd (under
Mac-Mahon) og sardiniere 4. 6. 1859 slog
den østr. hær.
magenta (rødt), d. s. s. fuksin.
'ma ger (gr. mdgos, af gi.-pers. magush),
1) pers. præst og vismand, der forstod
sig på drømmetydning og trolddom. 2) i
middelalderen udøver af hemmelig videnskab,
astrologi, alkymi.
Magersfontein ['rru^yarsfontæin], by i
Oranjefristaten, S-Afr., ca. 150 km S f.
Kiraberley. Kendt fra boersejr i Boerkrigen
1899. Mindesmærke over skandinaver,
der faldt i slaget som frivillige på
boernes side.
Magerstadt ['mecgsrltat], Andreas (17.
årh.), ty. maler. To miniatureportrætter
af Chr. 4. (Fr.boxg), er sign. med M-s
fulde navn. Fl. billeder sign. A. M. tilskrives
M, bl. a. Den Udvalgte Prins på
Jagt ved Nykøbing Slot (kunstmus., Kbh.).
Magerøy ['ma'.garoi], No.s nordligste ø;
288 km 8 , 4000 indb. Indskårne kyster;
nordligste punkt den lave Knivskjelodden,
71° 11'8" n.br. noget østligere ligger
det 307 m højeNordkapp71° 10'20"n.
br. Fiskeværet Honnings våg.
mageskifte, bytte af faste ejendomme.
'Maggi, navn på nogle af en schw. fabrikant
Julius Maggi (1846-1912) opf.
bouillonterninger og krydderiessenser
best. af kød- og urteekstrakter.
maggiolata [ma3o'lata] (ital., af maggio
maj), folkesange, der hylder foråret.
maggiore [ma'd:3ore] (ital.), større; mus.,
udtryk for durtonearten, mods. minore
(mindre), moltonearten.
'Mågha [-ga] (omkr. 650 e. Kr.), ind. digter
fra Gujaråt, forf. af et berømt kunst­
digt, C"icupåla-vadha (C.s drab).
-ma'gi' (gr. mdgos pers. præst og troldmand),
trolddomskunst.
ma'gi' (gr.), lærdomme og gudstjeneste
udøvet af magerne, persernes vise og
præster, der forstod sig på drømmetydning
og trolddomskunster, gnm. oldtid
og middelalder udviklet til et helt system
af hemmelige videnskaber, lærd m, hvor
alle magiske virkninger tilskreves en enkelt
fælles kraft i verden, verdenssjælen
el. kvintessensen. - I religionsforskningen
er de såk. primitive el. antikke kulturers
rel. blevet kaldt m og m defineret
som udøvelsen af en mystisk-mekanisk
kraft over for et menneske, en ånd el.
guddom for at fremtvinge et bestemt resultat,
en definition, der nu er ude af brug.
Maginot-linien [ma3i'no-], 350 km 1. fr.
fæstningslinie mod Tyskl. fra Schweiz t.
Longwy, rejst 1929-34, opkaldt efter
krigsmin. André Maginot (1877-1932).
1933-39 forlænget m. den svagere Daladierlinie
langs den belg. grænse. M mentes
uigennembrydelig, men da tyskerne
uden om dens N-fløj var trængt frem t.
Aisne-Somme først i juni 1940, truedes
stillingen, der samtidig angrebes forfra,
m. omringning. Rømningsordre gaves,
men for sent; dens hovedkræfter måtte
give op 22. 6., enkelte værker 30. 6. M
sløjfedes under den ty. okkupation af
Frankr.
'magisk, som hører til magi.
magisk kvadrat, kvadrat inddelt i mindre
kvadrater, hver indeholdende et sådant
tal, at de vandrette el. lodrette diagonale
talrækker har samme sum.
magisk øje, afstemningsindikator ved
radiomodtagere.
ma'gister (lat: mester, lærer). 1) I middelalderen
akad. grad ved de filos. fakulteter
svarende til doktorgraden ved de andre
fakulteter; 2) i Danm. 1788-1854 filos.
grad under doktorgraden; 3) i Danm. fra
1901 betegn, for indehaver af en magisterkonferens,
en vidensk. eksamen,
der, bestået ved det filos. fakultet, giver
titlen mag. art., ved det mat.-naturvidensk.,
titlen mag. scient.
ma'gister bi'bendi (lat), leder af et
drikkegilde.
ma'gister 'equitum [-kvi-] (lat: rytterchef),
den rom. diktators næstkommanderende
(udnævnt af diktatoren).
Magisterforening, Dansk, sammen­
slutning af cand. mag.'er, mag. art.'er og
mag. scient.'er, stiftet under navnet Alm.
Da. Cand. Mag.-Organisation, fra 1946
kaldet M. Formål: at varetage standens
faglige og økon. interesser. Medl.stal 1949:
ca. 1700.
magi'sterium (lat: mesterstykke), i alkemien
betegn, for »de vises sten«, der
skulle kunne forvandle alle uædle metaller
til guld.
magi'sterium bis'muti, basisk vismutnitrat
(bismutnitrat); anv. til emailler,
kosmetika og i med.
ma'gister ma'theseos (lat. magister mester
-i gr. mathéseos kundskabens, matematikkens),
et navn, man har tillagt den
pythagoræiske læresætning.
ma'gister 'militum (lat. magister mester,
anfører + militum soldaternes), overgeneral
i senrom. kejsertid.
magi'stra't (lat. magistratus øvrighed), en
forsamling i en købstad, bestående af
borgmesteren samt 2-4 rådmænd. Kbh.s
m, der fra 1939 alene har admin. magt,
vælges af borgerrepr. for 8 år v. forholdstalsvalg.
magi'stratus (lat.), 1) øvrigheden; 2) den
enkelte embedsmand i Rom (især konsul,
censor, kvæstor, prætor, ædil; diktator,
magister equitum; tribun).
Magitot [ma3i'to], Émile (1833-97), fr.
læge, skaberen af stomatologien.
-magle, da. stednavneendelse i stednavne
0 f. Lille-Bælt. Er en sideform til møgle
= stor (oldn. mikill).
Maglebjærg, 91 m h. bakke i Rude Skov,
Nordsjæll.
Maglekilde-Petersen, Carl (1843-1908),
da. forfatter. Folkeligt humoristiske fortællinger,
delvis på sjællandsk, har trods
ringe litt. værdi vundet yndest.
Maglemose-kulturen, d. s. s. Mullerupkulturen.
' 'magma (gr. magma æltet masse), smeltede
masser fra jordens indre, ved hvis
størkning eruptiverne opstår. Selve m
indeh. større mængder flygtige bestanddele
(især vanddamp).
magn- (lat. magnus stor), stor-.
'Magna 'Carta (lat: det store (friheds)brev),
det aktstykke, som baronerne
under ærkebisp Stephen Langton 15. 6.
1215 tvang Johan uden Land til at udstede
på øen Runnymede i Themsen,
hvorved kongens magt begrænsedes og
defineredes, mens stændernes rettigheder
fastsloges.
'Magna 'Mater (lat: store moder), i rom.
rel. navn for gudinden Kybele, til hvilken
Attis-mysteriet var knyttet.
magnane'ri'er [manja-] (fr., af provencalsk
magnan silkeorm), navn på de særl.
anstalter, hvor silkesommerfuglenes larver
kunstigt udklækkes, jfr. silkeavl.
Magnasco [ma'njasko], Alessandro (ca.
1677-1749), ital. maler. Udd. og virksom
i Milano. Har malet fantastiske landskaber,
bizarre folkelivsskildringer, Pulcinella-
og Colombina-fremstillinger m. m.
3 bill. på kunstmus., Kbh.
mag'na't (lat. magnus stor), højadeligt
slægtsoverhoved i Ungarn og Polen i tidl.
tid. Nu i alm: stormand.
Mag'ne'sia (gr. Magné'sia), to oldgr. byer
i V-Lilleasien. 1) I Lydien, nu Manisa;
2) ved floden Menderes i Karien, m. berømt
Artemis-tempel; 3) oldgr. landsdel
i Thessalien.
mag'ne'sia (efter Magnesia *)), brændt
magnesia, magniumoksyd. 1 farm. fællesnavn
f. magnesiumsalte, f. eks. kulsur m.
magnesiacement, bindemiddel fremstillet
af magnesit (magniumkarbonat) ved
svag brænding til magniumilte. Udrørt
med magniumkloridopløsn. hærdner det
til en meget stærk masse. Tilsat fyldstof
anv. sådan mørtel til gulv-, trappe- og
vægbeklædning (Linotol) samt (udstøbt
i blanke metalforme) til askebægre, reklameartikler
o. 1.
magnesiaglimmer, da. for biotit og
flogopit.
magnesiamælk, en opslemning af magniumhydroksyd
i vand, bruges som syremættende
middel mod for megen mavesyre.
magnesian limestone [måg'ni:j3n 'iBimstoun]
(eng: magnesia-kalksten), kalkaf-
magnet jernsten
lejring fra Engl.s perm, svarende til
Tyskl.s Zechstein.
magne'sit (af magnesium), MgCOz, hvidt
mineral, krystalliserer og spalter isomorft
med kalkspat. Forekommer s. m. serpentin.
Anv. til fremstilling af ren kulsyre
og til magnium-cement,
magnesium (efter Magnesia ')), d. s. s.
magnium,
magnet (gr. lithos Magnétis sten fra Magnesia
(1)), se magnetisme og elektro-m.
magnetfelt, et rum, hvori der virker magnetiske
kræfter, m kan afbildes ved magnetiske
kraftlinier, hvis retning overalt
angiver kraftens retning, og hvis tæthed
angiver m-s styrke. Enheden for magnetisk
feltstyrke er en ørsted.
magnetiske nordpol, Jordens, det sted
på Jorden, hvor den horisontale magnetiske
kraft forsvinder og den magn.
kraft er rettet lodret nedad. Beliggenhed
1948: 73° n. br., 100° v. 1.
magnetiske sydpol, Jordens, det sted
på Jorden, hvor den horisontale magnetiske
kraft forsvinder, og den magn. kraft
er rettet lodret opad. Beliggenhed 1948:
73° s. br., 156° ø. 1.
magnetisk meridian for et sted er en
lodret plan gnm. stedet, sammenfaldende
med den magn. krafts horisontale retn.
magnetisk moment kaldes produktet af
en magnetpols styrke og magnetens længde,
som er bestemmende for feltet i ethvert
punkt omkr. en magnet.
magnetisk observatorium, sted, hvor
variationer i den jordmagnetiske krafts
størrelse og retning registreres, og hvor
man gnm. såk. absolutte målinger, som
giver den virkelige værdi af de forsk, magnetiske
størrelser, gør det muligt til ethvert
tidspunkt at angive nævnte krafts
størrelse og retning.
magnetisk storm, betegn, for meget
pludselige og store variationer af jordmagnetismen.
magne'tisme er den naturkraft, som bl. a.
viser sig ved, at visse legemer, magneter,
tiltrækker jern, og som først er iagttaget
for jernmineraler fundet i Magnesia i
Lydien. V. hj. af en elektr. strøm kan
jern og stål gøres magnetiske med stor
styrke. En stangformet magnet, ophængt
drejelig i vandret plan, stiller sig (p. gr.
af jordmagnetisme) i retning N-S; den
ende, der peger mod N, kaldes N-polen,
den anden S-polen. Magneters indbyrdes
påvirkning består i, at ensartede poler
frastøder hinanden, medens modsatte
poler tiltrækker hinanden; kraften er proportional
med magnetpolernes styrke og
omv. proportional med afstandens kvadrat
(Coulombs lov). Brækkes en magnet
i mindre stykker, vil hvert af disse være
en fuldstændig magnet med både N- og
S-pol, ligegyldigt hvor små stykkerne er,
hvorfor m antages at være knyttet til
jernmolekylerne. Magnetisering består da
i en ensretning af molekularmagneterne,
som i et umagnetisk stykke jern ligger tilfældigt
fordelt; er alle molekylerne ensrettet,
kan magnetiseringen ikke blive
stærkere; jernet er mættet med m. Ved
opvarmning til 785° C (Curie-punktet)
taber jernet sin m p. gr. af molekylbevægelsen.
Da m kan frembringes ved en
elektr. strøm, kan al m opfattes som en
virkning af elektr., og molekylernes m
som en virkning af de kredsende elektroner
i atomerne samt af de enkelte elektroners
egenrotation (spin). Alle stoffer
viser magnetiske egenskaber, men de fl.
kun i ringe grad (para- og dia-m). Kun
jern, nikkel og kobolt viser så stærk m,
ferro-m, at den kan anv. i teknikken, og
kun disse viser hysterese. Ferro-m beror
på, at disse stoffer er opbygget af krystallitter,
inden for hvilke molekularmagneterne
er ensrettet, men ferro-m er endnu
ikke teoretisk fuldt opklaret.
magneti'sø'r (fr., af magnetiser gøre magnetisk),
hypnotisør.
magne'tit, mineral, betegn, for magnetjernsten.
magnetjernsten, FeaO,, sort, regulært
mineral med metalglans, stærkt magnetisk.
Forekommer underordnet i de fl.
bjergarter og som malmlejer af eruptiv
oprindelse (Kiruna, Ural) el. som lag i
2872 2873 2874