m - Verdens kultur

militieombudsman
SHAEF, der maj-juli 1945 ledede de allierede
styrker i Danm., afløst af British
Mission to Denmark.
militieombudsman [-'litsis-] (sv.), embedsmand
i Sv., der på rigsdagens vegne
fører tilsyn m. milit. domstole og embedsmænd.
mi'lits (lat. militia krigstjeneste, stridskræfter),
opr. en stats landkrigsmagt,
senere folkevæbning, tropper med kort
uddannelse. I Danm. oprettedes 1614 en
m (4000 m.), hvis folk overgik til de
hvervede regimenter efter krigen med
Sverige 1675-79. 1701 opstillede Fred. 4.
en landmilits på 7 fodregimenter (13 000
m.), der nedlagdes 1730 for at genopstå
3 år senere i 4 regimenter, der hævedes
1764. Folkene indgik da i 1 landmilitsbataillon
for hvert hvervet fodregiment
og 2 for artilleriet.
mili'tæ'r (fr. militaire, af lat. militia krigstjeneste,
stridskræfter), landes krigsmagt;
personer hørende til hær (og flåde).
militærattaché [-le], officer af hæren
knyttet til et gesandtskab som rådgiver
i mil. sager.
militære enheder, større el. mindre led
af en hær.
Militære Højskole, Den Kgl.,iKbh.,
grl. 1830 for at uddanne officerer. Afløst
1868 af officersskolens ældste klasse (nu
specialklassen).
militærgeografi, undersøgelse og skildring
af landes geografiske forhold i mil.
øjemed.
Militærhospital, Københavns, opført
1915, taget i brug 1928. Modtager
patienter fra hær og flåde. 6 afd., røntgen-,
fysiurg.-og tandklinik samt poliklinikker.
475 senge. Rigshosp.s neurol. og neurokir.
afd. har til huse i M.
militærnægter, folkeligt ord for den
mand, der nægter at gøre militærtjeneste.
Værnepligtige for hvem mil. tjeneste af
enhver art skønnes at være uforenelig
med deres samvittighed, kan efter lov af
13. 12. 1917 fritages for militærtjeneste
mod at bruges til statsarbejde af civil
karakter. Dette arbejde varer 20 måneder,
når det træder i stedet for første indkaldelse
til militærtjeneste, og 3 måneder,
når det - under alm forhold - er i stedet
for senere genindkaldelser.
militær retspleje. De om behandlingen
af mil. straffesager gæld. regler indeholdes
i bek. af 12. 5. 1937. Hvor sådanne
sager afgøres ved dom, sker pådømmelsen
ved de almindelige domstole; men påtalemyndigheden
tilkommer mil. rettergangschefer
under tilsyn af forsvarsministeren
og med bistand af auditører. 1 adsk. tilf.
tilkommer der dog befalingsmænd adgang
til at pålægge straf uden dom; men
straften kan da ikke overstige visse maksima.
militær rækkefølge, den rangorden,
hvori en hærs el. flådes forsk, grader
følger efter hverandre.
Militært Tidsskrift, da. mil. fagskrift
udgivet siden 1871 af Det Krigsvidenskabelige
Selskab.
mili'ifi rtuberkulose (lat. miliaris hirsekornlignende
— tb) (tuberculosis miliaris),
akut form for tuberkulose forårsaget ved,
at den tuberkuløse primærlidelse vokser
ind i et blodkar og udtømmer tuberkelbakterier
direkte i blodbanen. Den tuberkuløse
infektion spredes således pludseligt
over hele organismen og i løbet af
ganske kort tid udvikles der utallige små
tuberkuløse betændelser overalt (miliærtuberkler).
Miljukov [-'kof], Pavel N. (1859-1943),
russ. politiker og historiker. 1905 leder af
Kadetpartiet. Efter tsarens fald martsmaj
1917 udenrigsmin. i den borgerl.
reg-, monarkist. Siden i London og Paris,
søgte gnm. bladet »Poslednije Novosti«
(sidste nyheder) at samle de fordrevne
russere.
'Milkom (af roden mlk konge), ammonitternes
hovedgud.
mill [mil] (lat. mille 1000), mønt i USA og
Canada, = 1/1000 dollar.
Mill [mil], James (1773-1836), eng. filosof
og nationaløkonom (af den klass. eng.
skole). Hovedværk: Analysisof the Phenomena
ofthe Human Mind (1829). Tilhæn-
O
John Stuart Mill. John Milton.
ger af associationspsyk. og af utilitarismen.
Mill [mil], John Stuart (1806-73), eng. filosof
og nationaløkonom (af den klass. eng.
skole). Søn af James M. Hovedværk: A
System of Logic (1843), Principles of Political
Economy (1848) og Utilitarianism
(1864). Som empirist hævdede M, at al
realvidensk. må bygge på induktion, som
han skitserede 4 metoder for. Som utilitarianer
lagde M vægt på handlingernes
konsekvenser for menneskenes velfærd,
der forudsætter social og politisk frihed.
Var forkæmper for kvindesagen og forbedring
af arbejdernes kår. (Portræt).
Millais ['milæi], John Everett (1829-96),
eng. maler. En af grundlæggerne af det
præraflaelittiske broderskab. Fra 1894
det detailleret udførte hovedværk: Jesus
som Barn i Tømmermandens Værksted.
Senere bredere malemåde, præget af
Velåzquez. Portrætter bl. a. af Glaastone.
Bogill. bl. a. til Tennysons digte.
Milland ['mibnd], Ray (f. 1906), eng.amer.
filmskuespiller. Fin og elegant lystspilskuespiller
i »Fransk Uden Tårer«
(1939), karakterskuespil i »The Lost
Weekend« (1945).
Millay [mi'læ:], Edna St. Vincent (f. 1892),
arner, digterinde, repr. for den moderne,
frigjorte kvinde omkring 1920.
mille (lat.), tusind.
Mille, Cecil B. de, se De Mille.
millefi'ori (ital: tusinde blomster), mangefarvet
glas, ofte formet som perler og indsmeltet
i glaskar. Kendt fra oldtiden og
den venezianske glasindustri.
millefieurs [mil'fl6:r] (fr: tusind blomster),
1) forsk, med mange små blomster
trykte tøjer, f. eks. chintz; 2) forsk, parfumer,
sammensatte af forsk, æteriske
blomsterolier.
mille marin [mil ma'rÆ], fr. sømil =
1852 m.
millennium (mille + lat. annus år), årtusind;
tusindårsriget.
'Miller, Ferdinand von (1813-87), ty. bronzestøber,
ledede fra 1844 det kgl. bronzestøberi
i Miinchen.
Miller ['milar]. Henry (f. 1891), arner, forfatter,
anarkistisk individualist, præget af
surrealismen, en bidende kritiker af
Arner. Hans fleste bøger udkom i Paris.
The Cosmological Eye (1940, da. 1948),
Tropic of Cancer (1931).
Miller ['mitsr], PaulChr. (1876-1945), da.amer.
palæontolog. Har skænket Mineralogisk
Museum i Kbh. værdifulde samlinger
af hvirveldyr fra N-Amer.
Miller ['miter], W. D. (1853-1907), ty.-amer.
tandlæge. Grundlægger af bakteriologien
på mundhulens område.
milleraies [mil'ræ](fr.,egl: tusind striber),
smalstribet musselin el. lign.
Millerand [miVrå], Alexandre (1859-1943),
fr. politiker. Opr. socialist, medl. af
min. Waldeck-Rousseau 1899-1902; brød
med soc. 1904, efterh. kons. Angreb kommunismen
1919, efterfulgte Clemenceau
som min.præs. 1920, s. å. præsident. Bekæmpede
Briands eftergivende politik
mod Tyskl., støttede Poincaré, tvunget
bort af De Radikale 1924.
'Millerovo [-rava], sovj. stationsby ca.
200 km N f. Rostov. Heftige kampe dec.
1942, hvor sovj. offensiv afskar baneforbindelsen
Voronezj-Rostov.
'Milles, Carl (f. 1875), sv. billedhugger;
Sten Sture monument (1925, Uppsala),
Tegner monument (1926, Sthlm.); portrætbuster,
dekorationsarbejderog springvand,
hvoraf fl. er stærkt omstridte p. gr.
af deres udprægede manierisme; fra 1929
Milo
beskæftiget i USA. Fredsmonument i St.
Paul (1936), springvand Vandene mødes
i St. Louis (1940). (111.)
Mil let [mi'læ], Jean-Francois (1814-75),
fr. maler. Har med rel. alvor skildret bondens
trælsomme liv og hans samhørighed
med jorden. Hovedværker: Akssankersker,
Angelus (Louvre) og Døden og Brændehuggeren
(glyptoteket).
Millevaches, Plateau de [pla'to da
mil'vaj],granitplateau i Centralfr.(954m).
milli- (lat. mille 1000), forstavelse til måleenheder
(fork. m) = 1/1000 af enheden;
f. eks. milliampere.
milli'a'rd (af mille), 1000 millioner.
milli'ba'r (milli- -I- bar), fork. mb, = Viooo
bar. m anv. i meteor, til angivelse af
lufttryk. 1000 m = barometerstanden
750 mm.
millier métrique [mil'je me'trik], fr.
rummål = 1 ton.
Millikan ['mitekan], Robert Andrews (f.
1868), arner, fysiker. Målte elektronens
elektr. ladning og har arbejdet med spektre
af højt ioniserede atomer og med kos
misk stråling. Nobelpris 1923.
milli'me'terpapir, papir med påtryktnet
af vandrette og lodrette linier, der inddeler
papiret i kvadrater med siden 1 mm.
Anv. ved grafisk afbildning.
milli'o'n (ital: stort tusinde), 1000 gange
1000, 1 000 000 el. 10«.
millionfisk (navnet af dens store frugtbarhed)
(Le'bistes reticu'latus), lille, meget
frugtbar, levendefødende tandkarpe.
Hannen farveprægtig, halvt så stor som
den 5 cm lange hun. Nordl. S-Amer.
Yndet akvariefisk.
Millons rea'gen's [mij5-] (efter den fr.
kemiker A. N. E. Milion (1812-67)), vandig
opløsning af merkurinitrat indeholdende
salpetersyrling. Anv. til påvisning
af proteinstoffer (æggehvidestoffer).
Mills [milz], John (f. 1908), eng. filmskuespiller.
Dygtig og yderst sympatisk, med
megen realisme i sit spil. Deb. 1933;
kendteste film: »Havet er vor Skæbne«
(1942, 43), »Disse Lykkelige Dage« (1944),
Dickens-filmen »Store Forventninger«
(1947) o. a.
millstone-grit ['milstoungrit] (eng: møllesten;
grov sandsten), mægtige sandstensaflejringer
fra Engl.s karbon under
produktive kulformation.
'Mill6cker['milok3r],A:aW(1842-99),østr.
operettekomponist; bl.a. Tiggerstudenten
(1882, Kbh. 1884).
Milne [mil(n)], Alan Alexander (f. 1882),
eng. forfatter. Har skrevet en række
skuespil, men er mest kendt som børnebogsforf:
Winnie-the-Pooh (1926, da.
Peter Plys, 1930) o. a. - Selvbiogr. (1939).
Milner ['milna], Alfred, Viscount (1854-
1925), brit. politiker. 1897-1905 højkommissær
i S-Afr., hvor M bestemt afviste
Krugers krav (boerkrigen). 1916 medl.
af krigskabinettet, 1918 krigsmin., 1918-
21 kolonimin. Imperialist.
'Milnes Land, stor o i det indre af Scoresby
Sund, højder til ca. 1900 m, det indre
isdækket.
'Milo, ital. navn på den gr. ø Mélos.
'Milo (d. 48 f. Kr.), rom. tribun 57 f. Kr.,
organiserede bander til kamp mod Clodius
for at kalde Cicero hjem fra landflygtighed.
Dræbte Clodius 52 f. Kr.,
Carl Milles: Europa. (Worcester
Art Museum).
64 * 3031 3032 3033