m - Verdens kultur

Montmédy 11 moral insanity
Parti fra Montmartre.
Montmédy [mSme'di], fr. fæstning N f.
Verdun.
montmorillonit [mSmorijo'nit] (fra den
fr. by Montmorillon), blødt, leragtigt mineral,
silikat af magnium, kalcium og
aluminium. Forvitringsprodukt af forsk,
silikater. Vigtig bestanddel af mange lerarter,
især bentonit. Anv. som blegemiddel
f. eks. for smøreolier.
Mon t o ir e [m5'twa:r], midtfr. by (dept.
Loir-et-Cher), hvor Hitler og Pétain
24. 10. 1940 aftalte fr.-ty. samarb. For
at få større leverancer hjemsendte Tyskl.
en del fr. krigsfanger og lettede forb. ml.
det besatte og ubesatte Frankr. Samarbejdet
fortsattes senere v. forhandl, ml.
Pétain, Darlan og Hitler, Goring, Ciano.
Mon'torsoli, Fra Giovanni Angelica (1507
-63), ital. billedhugger og arkitekt, medhjælper
hos Michelangelo.
Montparnasse [mopar'nas], bydel i sydl.
Paris, stærkt søgt af udlændinge; tidl.
kunstnerkoloni.
Montpelier [mant'pi.ljar], hovedstad i
Vermont, USA; 8000 indb (1940).
Montpellier [mSpa'lje], sydfr. by i dept.
Hérault; 93 000 indb. (1946). Univ. (grl.
1289). Bet. handel med landbrugsprod.
Mont Perdu [mapær'dy] (fr.) sp. Tres
So'rores, 3351 m h. bjergtop i Pyrenæerne.
montre ['moiitra] (fr., af lat. monstrare
vise), udstillingsskab.
Montreal [mantri'å:!], fr. Montréal [more'al],
Canadas største by; med forstæder
1 140 000 indb. (1941), deraf 66,3%
af fr. herkomst. M ligger i staten Quebec,
ved Ottawa Rivers udløb i St. Lawrence
ved foden af bjerget Mont Royal (deraf
navnet). Den er Canadas førende industri-
og handelsby og det vigtigste trafikcentrum.
Havnen kan nås af oceanskibe
(10 m dybgående) og står gnm. De Canadiske
Søer i forb. med hele det centrale
Canada og USA. Havnen er isbundet
5 mdr. McGill University (grl. 1821) og
det fr.-kat. Université de Montréal (grl.
1876). Byens ældste, fr., del ligger ved
flodbredden, den nyere, brit.,op ad Mont
Royals skråning. Grl. 1642 af franskm.
Montreuil-sous-Bois[m5'tro:j-su-'bwsæ'ra], fr. navn på
M i Spån.; 2) [måntsæ'råt], brit. ø bl.
Små Antiller; 84 km 2 ; 14000 indb. (1946).
Mont Valérien [nwvale'rjæ], lavt højdedrag
N f. Paris. Fort.
mon'tø'r (fr. monter opstille), tekniker, der
opstiller og sætter maskiner i gang.
monu'men't (lat: mindesmærke), allerede
i klassisk lat. betegn, for mindesmærker
som statuer og gravmæler, anselige bygningsværker
og litt. værker. 1 snævrere
bet. er m et kunstværk til minde om
personer el. begivenheder, ofte i form af
et portræt.
Monu'menta Ger'maniae hi'storica
(lat: Tyskl.s hist. kilder), fra 1826 udg.
publikation af kilder til Tyskl.s middelalderhist.
Forbillede for lign. værker i
andre lande.
monumen'ta'l, som vedrører el. ligner et
monument; storladen, ophøjet.
Monza ['montsa], ital. by 13 km NNØ f.
Milano; 64 000 indb. (1936). I domkirken
opbevares den lombardiske jernkrone.
Monzaemon [mDijzaærnDrj], Chikamatsu
(1653-1724), jap. dramatiker, skrev for
marionetteatret i Osaka 98 romantiskhist.
og borgerlige dramaer; de første er
fantastiske med skematiske karakterer,
de borgerlige virkelighedsprægede og med
fremragende karaktertegning.
monzo'nit [-ns-] (af Monzoni i Tirol), dybbjergart,
der i mineral, henseende står
ml. syenit og diorit (kvartsfri med omtr.
lige mængder alkalifeldspat og plagioklas).
Moody ['mu:di], Dwight Lyman (1837-99),
arner, vækkelsesprædikant, som med drastiske
metoder fremkaldte store vækkelser
i Arner, og Engl.
Mook [mo:k], Hubertus Johannes van (f.
1894), holl. kolonipolitiker, fra 1918 embedsm.
i Holl. Indien, holl. kolonimin.
1942-45 (eksil). Okt. 1945 generalguvernør
i Holl. Indien, gav selvstyreløfter og
indledede forhandl, m. indonesiske republ.
reg.; nåede 1946-47 efter forhandl, i
Holl. og Batavia standsning af kampene
og enighed om Linggadjati-overenskomsten.
Vendte sig under flg. konflikt vedr.
de holl. troppers forbliven skarpt mod
de indonesiske nationalister, især v. udbrud
af holl. offensiv juli 1947. Afgik
okt. 1948.
Moon[mo:n], russ.(-ty.) navn f. øen Muhu.
Mooney ['mu:ni], Thomas (1885-1942),
arner, arbejderfører. Efter bombeattentat
i San Francisco 1916 dødsdømt 1917
trods stærk hævdelse af uskyld; straf
ændret 1918 efter ny proces t. livsvarigt
fængsel, frigivet jan. 1939. M-sagen blev
verden over diskuteret og hypp. fremhævet
som justitsmord.
Moor [mo:r], D., kunstnernavn for Dimitrij
Orlov (1883-1946), sovj. tegner og grafiker.
Fik med sin dynamiske sort-hvide
kunst stor bet. for russ. plakatkunst.
(111. se tavlen Plakatkunst).
Moore [mus], Albert (1841-93), eng. maler.
Har malet figurbilleder i ædel klassicistisk
stil. Hans broder Henry M (1831-
95) var marinemaler.
Moore [mua], George (1852-1933), irsk
forfatter. Opr. maler. Begyndte med
digtsamlingen Flowers of Passion (1878)
og skrev senere romaner, påvirket af fr.
naturalisme (Zola): A Modern Lover
(1883), Esther Waters (1894), Héloise and
Abélard (1921). Var en tid tilsluttet den
ny irske dramatiker-skole (The Celtic
Revival), men tog senere afstand fra den.
Confessions of a Young Man (1888) er
selvbiogr.
Moore [mua], George Edward (f. 1873),
eng.filosof. Hovedværk: Principia Ethica
(1903) og Philosophical Studies (1922).
Nyrealist og begrebsanalytiker. Kritiker
af idealismen.
Moore [mo:r], Grace (1903-47), arner,
operasangerinde (lyrisk sopran). Deb.
1921. 1928 ved Metropolitan. Medvirkede
i film og foretog talr. turneer. Dræbt ved
flyveulykke i Kbh.
Moore [mua], Henry (f. 1898), eng. billedh.
og maler. Hans abstrakte skulpt. er i
væsentlig grad baseret på impulser fra
Brancusi, Arp og Picasso. Som tegner
skildrede han under 2. Verdenskrig
livet i eng. luftbeskyttelsesrum.
Moore [mua], Thomas (1779-1852), irskeng,
digter. Udg. 1801 Poetical Works
under pseud. Thomas Little og 1808
hovedværket Irish Melodies, der gjorde
ham til Irlands nationaldigter. Fortsættelsen
National Aires (1819-28) er svagere.
Opnåede eur. ry med Laila Rookh
(1817), et langt, orientalsk digt i tidens
»romantiske« smag. På prosa skrev M
History oflreland (1827) og en ikke helt
pålidelig, men betydningsfuld Byronbiografi
(1830). (Portræt sp. 3086).
Moore-lys [mo:r-], højspændings-lysrøranlæg,
opkaldt efter opfinderen D. Mc
Farian M. (1869-1926) Fyldning er ofte
kvælstof, der giver varmt, gyldent lys,
el. kulsyre, der giver dagslysagtigt lys.
Moorsom tonnage måling ['muazam-],
system til opmåling af et skibs rumindhold
for fastsættelse af bruttotonnagen;
indført 1854 af George Moorsom.
moppe (holl. moppen surmule), opr. holl.
betegn, for lille, bredsnudet hunderace
m. rynkede træk.
mo'r el. morian, samme ord som maurer,
nu d. s. s. neger.
mo'r (morr, mår), aflejring oven på jorden
af døde plantedele under forhold, hvor
den normale forrådnelse og mulddannelse
ikke finder sted. m findes navnlig på
heden og i skove m. vindblæst el. tør
skovbund; årsagen til, at der dannes m,
er oftest jordbundens for lave reaktion
og mangel på de rette mikroorganismer
og orme
Mor[mo:r],/i«//iom's(ca. 1519-1576 el: 78),
nederl. maler. Elev af Jan van Scorel i
Utrecht. En tid ved hofferne i Madrid,
Anthonis Mor: Portrat af en Vtrechterdomherre.
Lissabon, London og Bruxelles. Hans
portrætter udmærker sig ved en sjælden
holdningsfuldhed og dybtgående karakteristik.
Hovedværk: dobbeltportreet af to
Utrechter-domherrer.
'mora (lat.), forsinkelse; skyldnermora,
skyldnerens undladelse af at opfylde forpligtelsen
i rette tid; fordringshavermora,
kreditors undladelse af at modtage
ydelsen el. af den forudsatte medvirkning
til forholdets ophør.
'Mora, sv. sogn i Dalarna, N-Siljan; her
kopingen Morastrand. Jfr. Mora-stenene.
Moraca ['moratja], flod i S-Jugoslavien til
Shkodra-søen.
Morådåbåd (eng. {moråda'båd, -ra:da-
'bn:d]), by i United Provinces, Hindustån,
0 f. Delhi; 142 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum. Metalarbejder.
mo'ra'l (lat. mo'ralis som angår sæder,
skikke), 1) handle--el. vurderingsmåde;
2) morallære el. etik; 3) etisk læreindhold
i fabel el. lign.
mo'ra'lfilosofi, ældre betegn, for etik.
moral insanity ['mår(a)l in'såniti] (eng:
moralsk sindssyge), ældre betegn, for en
psykopatiform visende sig særlig ved
etiske defekter.
3082 3083 3084