m - Verdens kultur

mate's receipts ?/ Matzen
mate's receipts [mæits ri'si:ts] (eng:
styrmandens kvitteringer), foreløb. kvitteringer,
udstedt af skibsfører, styrmand
el. af befuldm. person for godsets modtagelse,
efterh. som det afleveres. Ombyttes
siden m. konnossement.
math, anden stavemåde for mat.
ma'thesis univer'salis (gr. mdthésis
videnskab, matematik 4- lat. universalis
angående det hele), universel el. alm.
matematik. Descartes og Leibniz påtænkte
at udforme en m, som skulle
omfatte al matematik og logik.
Mathiassen, Therkel (f. 1892), da. arkæolog
og Grønlandsforsker. Leder af
Nationalmuseets oldtidsafd. fra 1941.
Grundlæggende arbejder om eskimokulturen:
Arehæology ofthe Central Eskimos
(1927), Inugsuk (1930), samt om Danm.s
æ. stenalder: Gudenåkulturen (1937),
Brommekulturen (1947).
Mathiesen [-'ti'san], Egon (f. 1907), da.
maler; medlem af »Grønningen« fra 1944;
abstrakt kolorist; kunstteoretisk forf.
Mathiesen, friedrich /ens (f. 1886), prof.
i farmakognosi ved Danm.s Farmaceutiske
Højskole fra 1927. Afh. om droger,
arktiske planters biologi, plantepalæontologi,
likener m. v.
Ma'thilde (1102-67), datter af Henrik 1.
af Engl., 1114-25 g. m. Henrik 5. af
Tyskl., 1128-51 g. m. Godfred 4. af
Anjou, moder til Henrik 2., om hvis ret
til Engl.s trone hun kæmpede med sin
fætter Stefan af Blois 1135-54.
Ma'thilde (1046-1115), markgrevinde af
Toscana. Støttede paven mod kejser
Henrik 4. og testamenterede paven sine
lande. På hendes borg Canossa opholdt
Gregor 7. sig 1077, da Henrik 4. gjorde
afbigt.
-ma'ti' (gr. måthos lærdom), viden, kundskab.
Matin, Le [Is ma'tÆ] (fr: morgenen), fr.
dagblad, grl. 1884, i beg. uafh., siden
1895 republikansk. Ophørt under 2. Verdenskrig.
matinée [-'ne] (fr., af matin morgen, formiddag,
opr: formiddagsunderholdning),
eftermiddagsunderholdning, især mus.
Matisse [ma'tis], Henri (f. 1869), fr. maler.
Elev af G. Moreau. Fører for gruppen
»Les Fauves«. Oprettede ca. 1908 en
Henri Matisse: Dame med Hat.
skole, stærkt besøgt, bl. a. af no. kunstnere.
Hans mål er ligevægt, renhed og
hvile for øjet. Arbejder med en forenklet
og meget udtryksfuld linievirkning og
lyse farver uden stoflighed. Fyldigt repr.
på kunstmus., Kbh.
'matjeviild (holl. maatjes lille pige), jomfrusild,
ekstrafine unge og saltede sild.
matlak, harpiksopløsning. Anv. i fcH. som
underlag f. blyantretouche på negativer.
Mato Grosso ['matu 'grosu], stat i det
indre Brasilien; 1 378 000 km 2 , 368 000
indb. (1946). Hovedstad: Cuiabå. Vigtigste
erhverv er ekstensiv kvægavl, desuden
udførsel af manganmalm og ipecacuanha.
2953
Matotjkin Sjar [lar], 4-13 km br.
stræde ml. Novaja Zemljas to øer.
Matozinhos [måtu'zinjuj], portug. by
med kunsthavnen Leixoes 9 km NV f.
Porto; 27 000 indb. (1940).
Måtra ['ma:tro], højeste punkt (1010 m)
i Ung. Mellembjerge.
Ma'tras, CAristian (f. 1900), færøsk filolog.
Lektor i færøsk v. Kbh.s Univ. 1936,
docent 1942.M har udg. filolog, værker
og fl. digtsaml.
matri- (lat. mater moder), moder-.
matriar'ka't (lat. mater moder + gr.
arché herredømme), samfundsordning,
hvorunder magten er lagt i kvindernes
hænder (forekommer hos primitive folk).
ma'trice, 1) form til støbning af enkelte
bogstaver (maskinsætning el. skriftstøbning);
2) afstøbning af sats og klicheer i
en særlig art pap (stereotypi).
ma'trikul el. matrikel (vulgærlat. matricula
register), fortegnelse, især over et
lands grundejendomme. I Danm. m af
1664, 1688 og 1844.
matrikulskatten, landkontributionen el.
kvartalsskatten, da. skat, opkrævedes
1692-1818 på hartkornet; gik op i landskatten.
matrikulskort, den samling kort, der
opbevares i matrikulsdirektoratets arkiv,
især hidrørende fra matrikulen af 1844.
Kopier af m kan mod gebyr rekvireres
af enhver.
matrikulsnummer, det enhver ejendom
ved matrikuleringen tildelte nummer.
Matrikulsvæsenet, Direktoratet for,
afd. af Landbrugsmin., behandler ejendommes
udstykn., matrikulering m. v.
matri'monium (lat.), ægteskab.
'matrix (lat: (moder)stamme), mat., betegner
et rektangulært skema af tal el. bogstaver
som f. eks.
a, a2 a, a4
b, b2 b, b,
c, c2 c, c.
ma'trone (lat.), gift kvinde; husfrue;
ældre korpulent kvinde.
ma'tro's (holl., fra fr.), fuldt uddannet
sømand.
matskive, mat glasplade, der anbr. i fot.
kamera på filmens plads og tjener til indstilling
af skarphed, m kan også være
indbygget i kameraet (spejlreflekskamera).
Matsuoka [mats(u)okn], Yosuke (1880-
1946), jap. politiker. Diplomat, repræsenterede
Japan i Folkeforbundet 1932-
33 under konflikt om Manchuriet. Gik fra
Seiyukai-partiet over til autoritære
ideer; aggressiv mod Kina; manchuriske
jernbaneinteresser. Udenrigsmin. 1940juli
1941 under Konoye, sluttede 1940
tremagtspag't med Tyskl.-Ital., ikkeangrebstraktat
m. Sovj. Efter Japans
sammenbrud anklaget som krigsforbryder,
død inden domfældelse.
Matsys, Quinten se Massys.
mat'tak, spæklaget hos hvidfisk og narhval.
Spises som delikatesse på Grønland.
Matta'tias, jød. præst af Hasmonæerslægten,
som 167 f. Kr. rejste oprøret
mod syrerkongen Antiochos Epifanes.
Efter M-s død (166) fortsattes kampen
af sønnerne, deriblandt Judas Makkabæeren.
Matte'otti, Giacomo (1885-1924), ital.
socialist. Rejste skarp opposition mod
Mussolini i Deputeretkamret 1924; bortført
og myrdet juni 1924 af fascister. Msagen
genoptoges 1944; apr. 1947 endt
m. langvarige fængselsdomme.
Matteottifonden, stiftet 1926 af Anden
Internationale til støtte for landflygtige
antifascister (især socialdemokrater). Da.
afd. stiftedes 1933. De økon. midler blev
fremskaffet ved indsamlinger og bidrag
fra soc. dem. og faglige organisationer.
Under besættelsen måtte den da. M indstille
sin virksomhed.
'Matterhorn, fr. Mont Cervin, 4477 m h.
bjerg i Penninske Alper, Schw. Toppen
dannes af en stejl gnejspyramide. (111.)
mat'te'ring af metaller og glas udføres i
alm. ved sandstråleblæst, til glas anv.
endv. slibning el. ætsning med flussyre
o. 1.
Mat'thias (hebr: Guds gave), apostel indsat
i st. f. Judas, Ap. G. 1.
2954
Mat'thias (1557-1619), ty.-rom. kejser
1612-19. Fra 1593 statholder i Østrig
for broderen Rudolf 2.; da Rudolfs styre
førte til oprør i Ungarn og Bohmen,
tvang M ham 1608-11 til at opgive magtudøvelsen.
Kejser 1612 efter R.s død,
evnede ikke at hindre rejsning i Bohmen
1618.
Mat'thias Cor'vinus, ung. Mdtyds Hollos
(»ravnen«) (1440-90), konge af Ungarn
1458-90, søn af Jånos Hunyadi, erobrede
Bosnien, Moldau og Vallakiet fra
tyrkerne samt Lausitz, Schlesien og Måhren
fra Bohmen. Fremmede videnskab
og litteratur.
Matthiesen [-'ti'ssn], Oscar (f. 1861), da.
maler; hovedværker: freskomaleri på
Chr.borg (afsluttet 1923) med portrætter
af rigsdagens medl. (1915), udsmykninger
i Mineralogisk Mus. (1916) og Unitarernes
Hus (1930).
Matthiessen, Hugo (f. 1881), da. museumsmand
og kulturhistoriker. Fra 1910
knyttet til Nationalmuseet, fra 1927 som
inspektør. Rigt kulturhist. forfatterskab,
bl. a: Bøddel og Galgefugl (1910), Natten
(1914), Hærvejen (1930), Den Sorte Jyde
(1939), Snapstinget (1946).
'Matthison-Hansen, Gottfred (1832-
1909), da. orgelvirtuos og komponist.
1881 organist ved Trinitatis Kirke i Kbh.
Søn af H.M-H.
'Matthison-Hansen, Hans (1807-90),
da. orgelspiller og komponist. 1832 organist
ved Roskilde domkirke. Komp. kantater,
orgelsymfonier og andre værker
for orgel.
'Matthison-Hansen, Aage (1864-1938),
da. forfatter. Mest kendt som overs, af
kinesisk lyrik, bl. a. Vandliljerne (1903),
hvis enkle antydningskunst præger hans
egne digte (udvalg 1930).
Matthæus (hebr. Mattai, fork. f. Mattathia),
en af Jesu apostle, som tidl. hed
Levi og var tolder; if. oldkirkelig tradition
forf. af Matthæusevangeliet.
Matthæusevangeliet, I. ev. i N. T.;
har samme ejendommeligheder og tilblivelsesproces
somMark. og Luk. (synopse).
Traditionsstoffet er i M mest samlet til
større grupper (f. eks. Bjergprædikenen),
og M lægger især vægt på at fremstille
Jesus som den Messias, der opfylder
G. T.s profetier. Efter oldkirkelig overlevering
nedskrev apostlen Herrens ord
på aramæisk, hvilket skulle være grundlaget
for M. Skrevet for græsktalende
jødekristne ml. år 70 og 80.
•Matto-'Grosso, ældre stavemåde for
Mato Grosso.
Mattrup, hovedgård VNV f. Horsens, tilhørte
i 15. årh. slægten Skram; siden
1853 ejet af slægten Westenholz. Hovedbygn.
fra 1578, ombygget ca. 1760; fredet
i kl. B.
'Matura diamant, ædelsten, farveløs
zirkon fra Matura (el. M åtara) på
Ceylon.
maturi'te't (lat.), modenhed.
Matzen, Henning (1840-1910), da. retslærd
og politiker. Bondesøn fra Angel.
1870 prof. i Kbh., 1879 medl. af Landstinget
(Højre), 1894-1902 tingets formand.
Behandlede som jur. forf. talrige
discipliner i omfattende værker, af hvilke
de retshist. længst har beholdt deres bet.
Matterhorn set fra Zermatt.
29 5 5