m - Verdens kultur

mellemlange bølger 29- memento
mellemlange bølger, radiobølger med
bølgelængde ml. 100 og 1000 m.
mellemproportional, mat. Dersom x
tilfredsstiller proportionen — = — siges
x b
x at være m ml. a og b.
mellemrente, et fradrag af en vis procent,
der navnlig forekommer i konkursboer
ved fordringer, der er rentefri el.
bærer mindre rente end 4%; kreditor,
der får sine penge før det opr. fastsatte
tidspunkt, må finde sig i et vist fradrag
(m) i sit tilgodehavende.
mellemrumsprocenten, rumfanget af
mellemrummene i et kornet materiale i
procent af materialets ydre rumfang. Har
bl. a. stor betydning ved sammensætn. af
vejmaterialer.
mellemskole, da. skoleformer; 1) eksamens-va
bygger på grundskolen (4- el.
5-årig), afsluttes efter 4 år med årsprøve
(mellemskoleeksamen), der kræves for
adgang til realklasse el. gymnasium; 2)
eksamens/ri m.
mellemskovdrift, sjælden driftsform
med eg el. ask i fl. alderstrin på samme
areal og med undervækst af buske.
Mellemslesvig, især tidl. anv. betegn,
for de egne af Sønderjyll., der ligger S
f. Flensborg-Tønder-linien; til M regnedes
aldrig de rent tyske områder S f.
Dannevirke, men i øvr. var skellet ml. M
og Sydslesvig ret uklart.
mellemspil, 1) de instrumentale takter,
der forbinder - el. adskiller - de enkelte
strofer i en sang; 2) et mindre, litterært
arbejde, indskudt i et større, især i et
teaterstykke; 3) hændelse, der afbryder
en handlings forløb.
mellemstemmer, i mus. de stemmer, der
ligger ml. over- og understemmen (yderstemmerne),
i blandet kor alt og tenor.
Mellemste Østen, Det, eng. The Middle
East, landene ml. det østl. Middelhav
og Indien.
mellcmstævn, det tømmer, der sammen
med yder- og inderstævnen danner
agterstævnen i store træskibe.
mellemtilstanden, i dogmatikken betegn,
for menneskets tilstand ml. døden og
den endelige verdensdom. 1 protestantismen
er der uenighed om forestillingens
bet. og udformning, medens den er betingelsen
for den kat. lære om skærsilden.
mellem vægt, vægtklasse; i boksning fra
67-73 kg, i brydning og vægtløftning
fra 72-79 kg.
mellemørebetændelse, en af bakteriel
fremkaldt betændelse i mellemøret,
trommehulen. Hyppig komplikation ved
infektionssygdomme, m ledsages af
stærke smerter, feber og tunghørhed.
Efter spontan perforation af trommehinden
el. trommehindesnit kommer der
udflod fra øret. m behandles med varme
omslag og øreskylning, evt. sulfapræparater.
Patienter med m bør tilses af
specialist.
mellemørekatarr, overfladisk betændelse
af slimhinden i mellemøret med
dannelse af tynd, klar el. slimet vædske.
m er en hyppig komplikation til forkølelse,
ledsages af tunghedsfornemmelse
i øret, ofte af smerter og tunghørhed.
m er hyppig hos børn med adenoide
vegetationer. Kan blive kronisk og medføre
blivende tunghørhed. Behandling
i tide bør derfor aldrig forsømmes. De
fleste tilf.- helbredes med luftindblæsning
i det eustachiske rør, evt. efter
trommehindesnit el. operativ fjernelse af
de adenoide vegetationer. I Arner. anv.
radiumbehandl. i særl. tilf. af m.
mellemøret el. trommehulen, et uregelmæssigt
rum ml. trommehinden og det
indre øre indeholdende de tre små øreknogler,
hammeren, ambolten og stigbojlen.
af hvilke lydsvingningerne overføres
til vædskesystemet i det indre øre.
'Mellerud [-rti:d], sv. koping, Ø-Dalsland,
1900 indb. (1949). Orgelfabrik, uldindustri.
Jernbaneknudepunkt.
'Mellerup, Einar (f. 1882), da. jurist. 1927
politiinspektør, 19.45-46 tillige politikommandør
for Kbh.
melli- (lat. mel honning), vedr. honning
el. sukker.
mel'lit (lat. mel honning + -lit), d. s. s.
honnings ten.
mellito- (lat. mel honning), honning-, sukker-.
mel'litsyre C\(COOH\, benzolheksakarbonsyre.
Mineralet honningsten (mellit)
er aluminiumsaltet af m.
mellitu'ri' (mellito- + -uri) (glykosuri),
sukker i urinen.
Mellon ['mæian], Andrew (1855-1937),
USA-finansmand, politiker. Fra 1886
dir. f. National Bank, hvorfra M skabte
en række truster. Republikaner, finansmin.
1921-32, ambassadør i London
1932-33.
mellus (benævnt efter deres melfarve)
(Aleu'rodidae), insektgruppe af den m.
tægerne beslægtede insektgruppe Hornoptera.
Små, af et hvidt vokslag dækkede
insekter, 2 par ensartede vinger. Fl. arter
skadelige i væksthuse.
melmide (Tyro'glyphus fa'rinaé), mideart,
der forekommer i mel o. 1.
melmøl, d. s. s. melpyralide.
melo- (gr. mélos 1) lem; 2) sang), 1) vedr.
lemmerne; 2) musik-.
melodi' (gr. mélos sang + ode digt), en
enstemmig følgerække af toner, der, efter
visse æstetiske love, er ordnet således,
at den udtrykker en mus. tanke; også
musikken til en strofisk inddelt sang el.
vise (salmer, fædrelandssange m. v.).
melo'dik, læren om melodi.
me'lo'dikon (af melodi), musikinstrument,
hvis toner frembringes ved hjælp af
bøjede metalstænger.
me'lo'disk (melodiøs), hvad melodien angår,
sangbar, iørefaldende.
melo'drama (gr. mélos sang + drama), en
dram. genre, hvor musikken ledsager el.
indskydes ml. taleperioder. Drachmann
kaldte f. eks. sin »Vølund Smed« m.
Genren egl. skabt af Rousseau (1773).
m er stundom betegn, for smagløst
effektdrama.
me'lo'n ('Cucumis 'melo) (lat. melo, fork.
af melopepo, af gr. melon æble + pépon
moden), art af græskarfam., eenårig
Meloner. (Kantaluper
klatreplante med håndlappede blade og
store bærfrugter. Hjemmehørende i troperne;
dyrkes i Danm. under glas, i
drivbænk el. drivhus, da den kræver
megen varme. Mange sorter, som deles
i to grupper: 1) kantaluper med furede
og 2) netmeloner med netmønstrede
frugter. Formeres ved frø. Bestøvning
ved bier el. kunstigt.
Melonechinus [-'ki:-] (melon + gr.
echinos pindsvin), eneste nogenlunde alm.
palechinide-slægt; minder i form om
melon. Findes i karbon i N-Amer. og Eur.
melontræ ('Carica pa'paya), et lille palmelign,
træ, nær beslægtet
med græskarfam.,
m. hånddelte
blade. Særbo.
Frugten et stort
melonlignende, velsmagende
bær.m-s
mælkesaft indeholder
et æggehvidespal
tcnde enzym,
der kan
mørne frisk kød
og få mælk til at
løbe sammen. Stammer fra Mexico; men
dyrkes i alle trop. egne.
melorm, melskrubbens larve.
Mélos ['milas], ital. 'Milo, gr. ø bl. Kykladerne;
154 km 2 ; ca. 6000 indb. Her
fandtes 1820 »Venus fra Milo«.
Melozzo da For'li [me'btiso-] (1438-94),
ital. maler. Elev af Piero della Francesca.
Memfis. Sfinxen og Den Store Pyramide.
Virksom i Forli, Rom og Urbino. Hovedværk:
Pave Sixtus 4. Overgiver Platina
Bibi., freske i Vatikanet.
Melpo'mene (gr: den syngende), i gr. rel.
tragediens muse.
melpyralide (E'phestia kiihni'ella), lille
sommerfugl, grålige vinger. Den hvidl.
el. rødl. larve i mel. Kan gøre megen
skade ved at gennemgnave og sammenspinde
melet. Forekommer navnlig i
dampmøller. Udbredt over hele Jorden.
Melrak kaslétta ['mælrahgasljæhda],
halvø i N-Island.
melskrubbe (Te'nebrio 'molitor), sortbrun,
aflang bille, larven i mel, klid o. 1.
Skadelig.
Melsted, fiskerleje og bådehavn tæt SØ
f. Gudhjem, NØ-Bornholm; 130 indb.
(1945).
Melsted, Martin, pseud. f. Rau Levinsohn.
Melun [ma'lo], fr. by i dept. Seine-et-
Marne; 18 000 indb. (1946). Handel m.
landbrugsprodukter, maskinindustri m.m.
Melu'sine, heltinde i en fr. folkebog, en
prinsesse, der hver lørdag nat forvandles
til halvt menneske og halvt slange.
Melville ['mætvil], Herman (1819-91),
arner, forfatter, foregriber den naturalistiske
og psyk. roman. Hovedværk:
Moby Dick (1851, da. 1942), en søroman
med symbolsk skildring af konflikten ml.
mennesket og dets skæbne.
Melvillebugt ['mætvil-], nordøstl. del af
Baffinbugt. Ved M træder indlandsisen
helt ud til kysten og producerer store
mængder isbjerge. Kun små landstrækninger
(nunatakker, halvøer og småøer)
er isfri.
Melville Halvøen ['mælvil], canadisk
halvø N f. Hudson Bugt.
Melville Island ['mælvil 'atland], største
ø i Parry-øgruppen V f. Ellesmereland,
arktisk Canada.
Melville Øen ['mælvil], ved N-Austr.s
kyst. Perlefiskeri.
me'læna (gr. mélos sort), afføring, i hvilken
der findes blod.
mem'bra'n (lat. membrana hud, hinde),
1) anat., tynd hinde; 2) fys., tynd kulel.
metalplade, som anv. i mikrofoner el.
telefoner til modtagelse og udsendelse
af lydbølger; 3) håndskrift på pergament.
membra'nel'ler (formindskelsesord af
lat. membrana hinde), betegner hos infusionsdyr
bevægelige plader omkr. munden,
dannet af sammensmeltede fimrehår.
membranpotential, elektr. spændingsforskel
ml. to opløsninger, adskilt ved
en membran. Er to ulige stærke opløsninger
af samme salt i samme opløsningsmiddel
adskilt ved en membran,
der kun tillader den ene af saltets ioner
at trænge igennem, vil denne gennemtrængende
ion diffundere fra den svagere
opløsning til den stærkere, hvorfor der
vil fremkomme en elektr. spændingsforskel,
et m, ml. opløsningerne.
'Memel, ty. navn på 1) floden Nemunas;
2) byen Klaipeda, begge i Litauen.
Memelområdet, landskab omkr. Klaipeda
(ty. Memel); 2657 km 3 , ca. 150 000
indb. Afstået af Tyskl. v. Versaillesfreden
1919, under Folkeforbundsstyre
til jan. 1923, besat ved militærkup af
Litauen: indlemmet i Tyskl. marts 1939.
Byen Memel blev besat af russerne 28. 1.
1945; M derpå indlemmet i Sovjetrep.
Litauen.
me'mento (lat: husk!), advarende påmindelse;
m mori, husk, at du skal dø.
2Q8o 2981 2982