m - Verdens kultur

Mariborough 2 o Marott
Mark Twain. J. C. Mariborough.
for spillerne; 2) redskab til afmærkning
af rækkerne på et jordstykke, hvori der
skal sås el. plantes. F. eks. et rivelignende
redskab med den ønskede afstand ml.
tænderne; men der findes også særl. konstruerede
m til anbringelse på radrenseren
el. til markering i kartoffelmarken.
Mariborough ['må:lb3ra, 'ma:\-], John
Churchill, hertug af (1650-1722), eng.
feltherre (»Mallebrok«). General under
Jakob 2., forrådte ham 1688 og gik m.
Vilhelm 3. 1701 øverstkommanderende i
sp. arvefølgekrig, 1702 hertug. Slog
franskmændene v. Hbchstådt (Blenheim)
1704 og Malplaquet 1709. Hans stilling i
Engl. støttedes v. venskab m. finansmin.
Lord Godolphin og hustruens indflydelse
på dronningen. Bruddet ml. disse og toryernes
sejr 1710 medførte hans fald.(Portr.).
Marling ['ma:liv], Charles (1862-1933),
brit. diplomat. 1919-20 brit. delegeret og
form. f. d. internat, afstemningskommission
i Sønderjylland.
'Marlitt (egl. John), Eugenie (1825-1877),
ty. forfatter til meget læste underholdningsromaner.
Overs, til da.
Marlowe [ l ma:lou], Christopher (»Kit")
(1564-93), eng. dramatiker. Elisabethtidens
første betydelige skuespilforf. M-s
produktion omf. tragedierne Tambourlaine
the Great I og II (1587) om mongolfyrsten
Timur Lenk, The Tragical History
ofDr. Faustus (1589) efter en ty. »Faustbuch«
fra 1587, The Jew of Malta (1590),
hvis hovedperson Barrabas forespejler
Shakespeare's Shylock, Edward 2. (1593)
samt et par fragmenter. .Hans emne er
den menneskelige ærgerrigheds triumf
og fald.
'Marmarahavet, tyrk. Marmara Denizi,
oldtidens Propontis (gr.), det bredeste
parti på havforb. ml. Sortehavet og Middelhavet,
med hvilke have M er forbundet
gnm. henh. Bosporus og Dardancllerne.
11 655 km 2 ; største dybde: 1226 m.
På øen Marma'ra findes de marmorbrud,
der har givet M navn.
marmelade (fr., af port. mermelo kvæde,
egl. kvædesyltetøj), frugt el. frugtpulp
(d. v. s. rensede og konserverede frugtdele)
kogt med sukker til en sådan konsistens,
at prod. efter afkøling lader sig
smøre ud uden at vise nævneværdig tilbøjelighed
til at flyde. Foruden frugternes
eget indhold af geleringsmiddel (pektin)
tilsættes alt efter frugtens art 50-
100 g pektin pr. kg færdigkogt m. Regler
for m-betegnelser m. m. er givet i Handelsmin.
bekend tg. af 24. 7. 1942.
mar'me'ring (holl.), gi. udtryk for et af
tjæret sejldug syet kort rør, som f. eks.
anbringes udv. på spygatterne for at forhindre
søvand udefra i at slå gnm. disse.
Marmillod [-mi'jo], Jean (d. 1786), schw.fr.
ingeniør, kaldtes 1764 til Danm. og
var som overinspektør indtil 1775 med
til at planlægge Kongevejsnettet. Mindesmærke
ved hovedvejskrydset i Rudersdal.
Marmo'lada, højeste top i Dolomitterne;
3342 m.
Marmontel [marma'tæl), Jean-Francois
(1723-99), fr. forfatter. Af hans talr.
værker i forsk, genrer har nu Mémoires
1-2 (1800-06) størst værdi.
marmor (gr. mårmaros glinsende sten),
kornet-krystallinsk kalksten og dolomit
opstået ved omkrystallisation af alm.
kalksten v. metamorfose. I tekn. betegner
m enhver kalkbjergart, der egner sig
til bygnings- og prydsten. m med karakteriserende
indblandede mineraler er
cipolin og ophicalcit; breche betegner m-
62 2929
Til tryk august 1949.
breccier, giallo gult, rosso rødt, verde
grønt m. - Mest kendte egl. m stammer
fraCarrara i Italien (hvid og grå fra trias).
Andre forek. er Påros (gr. oldtidsskulptur-m),
Norge, Grønland (v. Umanakfjord).
Tætte kalksten er belg. granit,
svensk ortoceratitkalksten o. m. a. (Efterligninger,
se kunstmarmor).
marmo're're, give et marmorlignende udseende;
i bogbinderi fremstilles marmoreret
papir, snit osv, enten som bakkemarmor
(papiret el. snittet dyppes i farver,
der er bragt til at flyde i de ønskede
mønstre på et afkog af carrageen-mos) el.
som klistermarmor (anilin- el. jordfarver
udrørt i klister smøres over papiret, hvorefter
der i de endnu våde farver dannes
mønstre v. hj. af pensler, papkamme o. 1.)
el. ved at blande farverne med olie.
marmorering, sygdom hos kålroer, der
skyldes bormangel; viser sig ved gennemskæring
af roen ved, at deri det matte
hvide roevæv ses mørkere farvede pletter,
og fører til tørforrådnelse, m modvirkes
ved udstrøning af boraks, 15-30 kg pr. ha.
Marmori'lik (grønl: marmorstedet), marmorbrud
inderst i en nordl. forgrening af
Umanak-fjorden, V-Grønl. Brydning påbegyndtes
1936 og ophørte under 2. Verdenskrig,
idet materiel og arbejdere (50-
60 grønlændere) flyttedes til kulbruddet
Kutdligssat. Marmoret er hvid-grå flammet
og bl. a. anv. i overformynderiets
bygn. i Kbh.
Marmorkirken (off. Frederikskirken) i
Kbh. skulle opr. opf. til minde om det
oldenborgske kongehus' 300 års jubilæum.
En symbolsk grundsten lagdes 1749,
men først 1756 bestemte man sig for et
projekt af Jardin; alt murværket skulle
være no. marmor. Projektet var beundringsværdigt,
materialet så dyrt, at udgifterne
mangedobledes. 1770 standsede
Struensee foretagendetog hjemsendte Jardin.
I over 100 år stod kirken som en
- pragtfuld ruin, indtil Tietgen købte den
og så godt som ene mand gjorde den færdig.
Meldahl forestod arb. gratis. I sin
endelige form indeholder M altså kun
lidet Jardin og meget Meldahl, men er
trods reducerede højdemål og simplere
materiale en i det ydre velproportioneret
og imposant monumentalbygning. M
er den største centralkirke i Nordens
den indviedes 19. august 1894.
marmormosaikniser, færdigstøbte, terrazzolignende
gulvfliser fremstillet ved
presning affarvet cementmørtel med marmorskærver.
Efter hærdning slibes de.
Marne [marn], 1) Seines største biflod (525
km), fra Langres-plateauet gnm. Champagne
til o ven for Paris. 2) fr. dept.omkr.
1) i Champagne; 8205 km 2 ; 387 000 indb.
(1946). Bet. vinavl (champagne) og kornavl.
Hovedstad: Chålons-sur-Marne.
Marne-Rhin-kanalen, 210 km 1. fr.
skibskanal ml. Rhinen og Marne.
'Marneslaget, en serie slag ved Marne
5.-12. 9. 1914, hvor franskmændene
(Joffre) standsede den ty. offensiv.
marc-cain [-'kæi] (fr., egl.: marokkansk),
form for crepe, grovere og mere ribbet
end crepe de chine.
2930
Marocchetti [-'ket:i], Carlo (1805-67),
ital. billedhugger. Uddannet i Frankrig,
senere bosat i Engl., hvor han bl. a. udførte
monumenter til Westminster Abbey.
Hovedværk rytterstatue af Emanuel Philibert
af Savoyen i Torino.
ma'rode [-5s] (fr. maraud landstryger), afkræftet,
mat, træt.
maro'de're, plyndre, røve (især om deserterende
soldater).
maro'dø'r, (rømmet) soldat, der strejfer
om bag en hær og plyndrer (maroderer);
efternøler (p. gr. af træthed).
Marokko, arab. Al Maghrab al Aqsa, det
vestligste af Atlaslandene, opdelt i Fransk
M (fr. Maroc Francais), Spansk M (sp.
Marruecos Espahol) og det internat. Tanger.
Formelt under en arab. sultan. (Kort
se Afrika).
Fransk M: 400 000 km 2 ; 8 993 000 indb.
(1946).
Spansk M: 48 000 km'; 1 184000 indb.
(1946).
Tanger: 580 km 2 ; 100 000 indb. (1941).
Størstedelen af M opfyldes af de vestl.
Atlas-bjerge og mellemliggende plateauer.
Klimaet er subtropisk med vinterregn,
som er yderst ulige fordelt. Med tilstrækkelig
nedbør vokser lavest korkeg og
steneg, højere løvfældende ege og Libanon-ceder.
Hvor nedbøren er mindre,
træffes maki el. græssteppe, mod Sahara
busksteppe. - 2 /a af befolkningen er berbere,
som lever i bjergene, mens arabere
bebor de lavere, frugtbare egne. Den
stærkt blandede bybefolkning kaldes
maurer. De indfødte er muhamedanere.
Desuden findes 230 000 jøder og
420 000 europæere; de sidstnævnte overvejende
fr. landbrugskolonister. Erhverv.
Landbrug er hovednæringsvej: hvede,
byg, majs, ris, hør, bælgplanter, grønsager,
vin, oliven o. a. frugt. Skovene
leverer kork. Kvægavlen er betydelig.
1946 var mineralproduktionen for Fr.M :
2,8 mill. t fosfat, 18 300 t zink- og blymalm
og 55 000 t manganmalm. Sp. M
og Tanger producerer jernmalm. Industrien
har voksende bet. M udfører landbrugsprodukter
og mineraler.
Historie. Antikkens Mauretania blev i
2. årh. f. Kr. rom. vasal, indlemmedes 42
e. Kf. Fra 429 del af vandalerriget, efter
530erne under Østrom; i 7. årh. erobret af
araberne, blev hurtigt uafh. (almoraviderne
1061-1147, der erobrede Spån.;
almohaderne 1147-1269). Port. erobringsforsøg
standsede med port. nederlag 1578;
Spån. tog 1496Melilla, 1580Ceuta. Fyrsterne
i M drev indbringende sørøveri,
men kom i 19. årh. i afhængighed af eur.
magter. 1904 gav Engl. Frankr. frie hænder
i M, mens samtidig Spån. sikredes
indflydelse over nordl. M. Tyskl. søgte
at standse Frankr.s erobring, men måtte
anerkende fr. indflydelse i M ved Algeciras-konferencen
1906 og i 1911 efter
Agadir-affæren og eng. støtte t. Frankr.
give Frankr. magten i M mod indrømmelser
i Congo. 1912 etableredes fr. protektorat,
hvor Lyautey blev den egl. styrende;
siden er M-s naturrigdomme i stigende
grad blevet udnyttet. 1 Sp.M rejste
rifkabylerne kamp under 1. Verdenskrig,
slog Spån. 1921 under Abd-el-
Krim, men bukkede under i kamp mod
Frankr. 1926. Under 2. Verdenskrig besattes
M af allierede styrker nov. 1942.
maro'nitter (efter Maron, død før 423),
kristent samfund (ca. 300 000 tilhængere)
i Syrien, kendt fra 8. årh. 1182 i kontakt
med Rom (nu union). Overhoved: Patriarken
af Antiokia.
maroquin [-'kærj] (fr., egl: marokkansk),
d. s. s. saffian; m-papir, d. s. s. saffianspapir.
Maros ['moroj], ung. navn på flodenMures-
Marot [ma'ro], Clement (1496-1544), fr.
digter, har skrevet megen off. lejlighedspoesi,
men viser i sine bedste ting, som i
de talr. épitres (epistler), frisk oprindelighed,
lune og følelse. Har overs. Davids
salmer.
Ma'rott, Emil (1856-1940), da. soc.-dem.
politiker. 1896-1920 red. af »Fyns Social-Demokrat«,
1903-20 medl. af Folketinget.
Agiterede 1919-20 stærkt for
Flensborgs indlemmelse i Danm. Slut-
2931