m - Verdens kultur

majsolie
tiets centralkomité, fra 1943 vice-udenrigskommissær.
Deltog i konferencerne i
Jalta og Potsdam 1945.
majsolie, en fed olie, der fås ved presning
el. ekstraktion af majskim, der er skilt
fra majskornene; anv. i sæbe- og margarinefabr.,
til fremst. af smørfarve, til
brændselsolie m. m.
majsstivelse, eng. corn starch, den dominerende
stivelsessort i USA, udvindes v.
iblødlægning af majs i varmt vand m.
0,2% svovlsyrling (konserverer, løsner
skallen, blødgør proteinstoffet gluten);
skallen knuses let, den olieholdige kim
fjernes i separatorer; derefter foretages
formaling og frasigtning, hvorpå stivelsemælken
afsættes i lange render (borde),
mens glutenet (zein) skylles bort og oparbejdes
ved filtrering og presning, m
(maizena, mondamin) anv. til appretur,
til buddingpulver og til fremst. af glukose.
majtræ el. majstang, pyntet træ, midtpunkt
i landsbyungdommens majfest.
Majuba [ma'd3u:ba], højdepunkt i Drakensberg,
Natal; ca. 2000 m h. Kendt
fra boernes sejr over engl. 1881.
Majunga [masS'ga, -36-], Havneby på
NV-Madagascar med hovedvej til hovedstaden
Tananarive; 25 000 indb. (1946).
ma'juskler, d. s. s. versaler; alfabetets store
bogstaver; mods. minuskier.
ma'ka'ber (fr.), dødningeagtig; uhyggelig,
usund.
ma'kaker (Ma'cacus), slægt af aber af
marekattegruppen. Hertil gibraltarabe,
javaneserabe.
Makalla, urigtig stavemåde for byen Mukalla
i Arabien.
ma'kame (arab: forsamling, selskab),
kunstart i arab. litt. i form af novelle i
rimprosa, m benyttes af Hamadhåni og
Hariri.
Ma'karenko, A. S. (1888-1939), russ. pædagog.
Leder af hjem for forældreløse,
forsømte børn; udgav herom den dokumentariske
roman Et Pædagogisk Poem
(1933-34). Ville udvikle den enkeltes personlighed
gnm. kollektivet: Forelæsninger
for Forældre (sv. udg. 1945).
Ma'karios den Store (d. ca. 390), kristen
mystiker og asket, som personlig og gnm.
breve, prædikener og andre skriftlige dokumenter
øvede stor indfl. til fordel for
munkevæsenet. Levede selv 60 år i
ørkenen.
maka'rismer (gr. nidkar salig), saligprisninger,
Matth. 5, 3-12.
makaroni (ital.) fremstilles af glutenrig
hvede med kogende vand og presses som
rør el. nudler, der eftertørres stærkt og
koges før brugen.
maka'ro'nisk poesi (efter italieneren Folengo's
(1491-1544) værk Opus macaronicum,
et digt om makaroni), en art burleske
digte, skrevet i et sprog, der er sammensat
af lat. og ord fra mod. sprog med
lat. bøjningsendelser.
'Makart, Hans (1840-84), østr. maler. I
Miinchen elev af Piloty. Hovedvirksomhed
i Wien, hvor han malede omfangsrige
figurkompositioner, strålende scenerier,
der ofte udtrykker løssluppen livsglæde.
Makart-buketter, sammenstillinger af
tørrede, til dels broncerede planter og
plantedele, yndet som rumpynt i 80ernes
klunketid; fik navn efter den østr. maler
H. Makart, der udstyrede sit atelier
med m.
Ma'kassar, malaj. Mangkasar, havneby
på SV-Celebes, Holl. Indien; ca. 100 000
indb. Celebes' hovedby.
makassarolie, olie, der fås ved udpresning
af frøene af det i Ostindien voksende
muskattræ, myristica fragrans. Olien anv.
i Ostind. som middel mod hudsygdomme
og som hårolie, hvortil den tidl. også
brugtes i Eur. (jfr. antimakassar).
Makassar Strædet, farvandet ml. Celebes
og Borneo; 140-250 km br.
Make'do'nien, landskab på Balkan-halvøen
omkr. floderne Struma og Vardar; ca.
100 000 km 2 ; ca. 3 min. indb. En mindre
del tilhører Bulgarien, resten er delt ml.
Grækenl. og Jugoslav, - Det gr. M (Makedo'nia)
(34 700 km 2 ; 1686 000 indb.
(1938); hovedby: Saloniki) har stor tobaks-
og kornavl. - Det jugosl. M {'Ma-
2884
- i
cedonija) udgør en jugosl. forbundsrepublik;
26 494 km 2 ; 1,15 mill. indb. (1948).
Hovedstad: Skoplje. I det bjergrige landskab,
der gennemløbes af Vardars dal, er
landbrug hovederhverv. - Historie. M var
i oldtiden et halvgræsk kongerige N f.
Thessalien, som længe stod uden for gr.
kulturudvikl. Archelaos (413-399 f. Kr.)
beg. M-s modernisering, der fuldførtes af
Filip 2. (359-36), som vandt magten i
Grækenl. og annekterede Thrakien og
Thessalien. Hans søn, Alexander 3. d.
Store (336-23) erobrede Persien, men
hans rige splittedes 323-01. 277 indledede
Antigonos Gonatas et nyt dynasti, der
herskede til 168 og søgte at genvinde herredømmet
i Grækenl. uden at det nogensinde
lykkedes helt. 215-146 fire krige m.
Rom, hvorefter M blev rom. provins.
Hovedstad først Aigai, siden Archelaos
Pella. Fra Rom overgik M til Byzans og
derfra til Tyrkiet, indtil det 1913 deltes
mellem Grækenland, Bulgarien og Jugosla
vien.
Ma'kejevka [-jefka], til 1930 'Dmitrijevsk,
by i Ukraine, Donbass. NØ f. Stalino;
240 000 indb. (1939). Kulfelt med jernudsmeltning.
make up ['mæik '3p] (eng.), sminkning,
kosmetisk forskønnelse.
ma'ki (ital. macchia buskskov), 1) vegetationsform,
betinget af subtrop, temp.forhold
med overvejende vinterregn. Findes
I ^ " 1
Maki. California.
på fastlandenes V-sider, i Eur. især i Middelhavsområdet,
m er stedsegrønt, halvhøjt
krat med buske af bl. a. laurbær,
oliven, Cistus- og Erica-arter, der alle har
små, læderagtige blade. I de andre områder
(California, Chile, S-Afr., V- og S-
Austr.) dominerer andre arter. 2) fr.
partisaner under 2. Verdenskrig (opkaldt
efter de maki-klædte egne, hvor partisanerne
søgte tilflugt).
-ma'ki' (gr. mdché kamp), kamp.
'makier, d. s. s. lemurer.
makimono, jap. vandret rullebillede, 6 m
el. mere, med hist. el. landskabelige motiver,
ofte i fortløbende komposition;
(sml. kakemone).
Makka'bæ'er, d. s. s. Hasmonæer; opkaldt
efter Judas med tilnavnet Makkabæer
af Hasmonæernes slægt.
Makkabæerbøgerne, 4 senjød. skrifter,
hvoraf de to første er optaget i apokryfferne.
De handler om jødefolkets opstand
mod de syr. undertrykkere. 1. Mak. er
skrevet ml. 115 og 63 f. Kr., 2. Mak. lidt
senere. 3. og 4. Mak. findes bl. pseudepigrafeme
og har intet med makkabæerne
at gøre. 3. Mak. handler om en ægypt.
konge, der lammedes, da han ville betræde
Jerusalems tempel, 4. Mak. er et
filos. skrift.
makker (holl: kammerat), medspiller i
sport og i kortspil, især hvor der spilles
par mod par.
Mako ['mDko:], ung. by nær rum. grænse;
36 000 indb. (1941). Mølleindustri, handel
med landbrugsprodukter.
Mako'sa'n, indreg. navn for rundvævede
(strikkede) trikotagevarer af bedste macogarner
fremst. v. hj. af en særl. presseanordning.
Makovskij [-'kof-], Vladimir (\846-1920),
russ. maler. Realistiske folkelivsbilleder.
Mak'pelas Hule, hule ved Hebron, hvor
Abraham og Sara blev begravet.
ma'krel' ('Scomber 'scombrus), fisk af makrelfam.,
ryg- og gatfinnen bagtil opløst
i småfinner. Stimefisk, om sommeren i da.
farvande for at gyde. Lever i de frie
2885
maksimalpris
vandmasser af småfisk, krebsdyr o. 1.
Genstand for bet. fiskeri. Årsfangst henved
300 mill. kg. Store mængder saltes,
røges el. henkoges.
makrelfisk ('Scombridae), fam. af benfisk,
torpedoformede, sølvskinnende m. stor
halefinne. Holder til i det åbne hav. Hertil
makrel og tunfisk.
makrelgedder (Synen'lognathi), orden af
langstrakte benfisk, rygfinnen langt tilbage,
sidelinien ned mod bugen, nedre
svælgben sammenvokset. Hertil hornfisk,
flyvefisk og den alm. m (Scombresox saurus)
m. næb som hornfisk, den bageste del
af ryg- og gatfinne opløst i småfinner. Nu
og da i Danm.
makrelskyer, d. s. s. cirro-cumulus.
Ma'krizi, Ahmad (1364-1442), arab. historiker,
som særlig har skildret Ægyptens
historie.
'makro- (gr. makros Stor), stor-.
makrobiotik (makro—h gr. bios liv), kunsten
at forlænge menneskers liv.
Makrocystis [-'sy-] (gr. makros lang +
kystis blære), slægt af brunalger med 2
arter fra sydl. have. M p y 'rifera er den
længste af alle alger, op mod 100 m 1.
skud.
makro'cyter (makro- + -cyt), opsvulmede,
røde blodlegemer.
makro'fa'ger (makro- + -fag), celler af
forsk, oprindelse; de optager henfaldent
væv og fjerner dette fra organerne (jfr.
fagocytose).
'makrogame't (makro- 4 gamet), den
største af to samhørende, ulige store forplantningsceller,
ægget.
makrokefa'li' (makro- + -kefali), med
for stort hoved.
makro'kosmos (makro- -\- kosmos), verdensaltet.
Mods. mikrokosmos.
ma'kro'n (ital., egl. samme ord som makaroni),
lille mandelkage med æggehvide
og sukker som bindemiddel.
makro'poder (Macropodus), slægt af sydasiat,
ferskvandsfisk af de labyrintgælledes
fam. Hannen m. forlænget halefinne. Hertil
bl. a. paradisfisk. Yndede akvariefisk.
makrop'si' (makro- — -opsi), opfattelse af
en set genstand som større end den normalt
synes at være på den givne afstand.
makro'sko'pisk (makro- + -skopisk), som
kan ses m. det blotte øje.
'makrostruktu'r, et materiales, f. eks.
en legerings, umiddelbart synlige opbygning;
mods. mikrostruktur.
maksi'ma'l (lat. maximus størst), størst
mulig.
maksimalafbryder, elektr. afbryder, der
bryder strømmen, når den bliver større
end en fastsat værdi.
maksimalavance, generelt fastsat højeste
(brutto-) avance, udtrykt i % af indkøbsprisen
el. som et vist absolut beløb
pr. enhed uden hensyn t. indkøbsprisen.
ru anv. i priskontrollen, når maksimalpriser
er vanskelige at fastsætte, f. eks.
fordi producent- el. importprisen svinger
stærkt, fordi varen sælges i mange, varierende
kvaliteter.
maksimalpris, generel højestepris for en
vare el. ydelse. I Danm. har priskontrolrådet
siden beg. af 2. Verdenskrig haft
bemyndigelse til at fastsætte m for bestemte
varer el. varegrupper, og m har
Vladimir Makovskij: Strid i Køkkenet.
1912.
28 86