m - Verdens kultur

malchus 9- Mallet
ca. 20 000 indb. 1 M ligger slottet Marienburg.
'malchus (efter Malkus), kort, enægget
sværd med krum, bred klinge.
Malcolm ['målkam], 4 skotske konger:
Malcolm 2. (d. 1034), måtte 1031 hylde
Knud den Store. - Malcolm 3., reg.
1057-93, hævnede sin fader, Duncan 1.,
ved at styrte dennes drabsmand Macbeth.
Malczewski [mal'tfeski], Antoni (1793-
1826), po. forfatter; romantiker, indførte
ukrainske motiver i poesien.
Malden ['måildan], nordl. industriforstad
til Boston, Massachusetts, USA; 60 000
indb. (1945).
Malden and Coombe ['må:ld3n an
•ku;m], sydvestl. forstad til London.
44 000 indb. (1948).
Mal'di'verne (eng. Maldive Islands
['miildaiv'ailandz]), ceylonsk øgruppe (12
koral-atoller) i Ind. Ocean SV f. Forindiens
sydspids; 300 km 2 ; ca. 90 000
indb. Eksport af kopra.
Vlalebranche [mal'brd:!], Nicolas (1638-
1715), fr. filosof. Fremsatte i De la
Recherche de la Vérité (3 bd., 1674-78)
en chartesiansk-occasionalistisk filos., if.
hvilken Gud er den virkende årsag til
alle hændelser.
Male'di'verne, urigtig stavemåde for
Maldiverne.
male'di'viske nødder, frugterne af en
palme, der vokser på øerne i Det Indiske
Ocean, m, der er verdens største frugter,
træffes drivende rundt på havet som
kokosnødden.
male'i'nsyre (lat. malum æble), tobasisk,
umættet syre, der kan fås af og omdannes
til den dermed stereoisomere syre,
fumarsyre.
Male'kula, ø bl. Ny Hebriderne. 2539 km 2 .
Ma'Iene, kvindenavn, af Magdalene.
'Malenkov [-kof], Georgij M. (f. 1901),
sovj. politiker. Partimedl. siden 1920.
Sekr. i partiets centralkomité, medl. af
politbureau og Den Øverste Sovj.s præsidium.
Medl. af forsvarsrådet 1941, af
genopbygningskomitéen 1943. Deltog i
kommunistisk møde i Warszawa sept.
1947 (oprettelsen af Kominform).
Maleren (Pictor), stjernebillede på den
sydl. stjernehimmel.
malerkunst, den form af bildende kunst,
hvori den æstetiske virkning fremkaldes
af farve, der i linier og flader er lagt på
et underlag, m kan inddeles i genrer
efter arten af forbundne materialer, idet
der ml. arten af underlag (mur, træ,
lærred, papir m. m.) og farve (opløst i
vand, lim, æggehvide, olie, fernis m. m.)
består en gensidig tekn. afhængighed,
som igen er afgørende for værkernes
æstetiske helhedsvirkning. Hovedgenrer
er: fresko-, enkaustik-, tempera-, oliemaleri,
akvarel og pastel. - Historie.
Oldtidskulturerne. På grund af materialernes
ubestandighed er oldtidskulturernes
m alm.-vis meget mangelfuldtoverleveret.
De ældste bevarede eks. på m
er naturalistiske dyremalerier fra palteolitisk
tid (klippehuler i Spanien og Frankrig:
Altamiragrotten m. fl.). Langt
yngre er de ægypt., med samtidig reliefkunst
stilbeslægtede, vægmalerier i Nye
Riges grave (Theben) og paladser
(Amarna). Græsk m (Polygnotos, Apollodoros,
Apelles) kendes kun gnm. beskrivelser
og efterligninger i samtidigt vasemaleri
og gnm. senere etruskisk og romersk
m (beboelseshuse i Rom, Herculaneum,
Pompeji), der i teknik, motivvalg
og stil har gr. forbillede. Tekn. og stilmæssig
egenartet er asiat, m, hvis ældste
bevarede værker er buddhist, inspireret
kinesisk og jap. m fra henh. 4. og 6.
årh. e. Kr. - Europa e. Kr. Indtil ca.
1400 står eur. m i Kristendommens
tjeneste; udsmykninger af kirker (fresker,
mosaikker) og rel. håndskrifter
"er dominerende. Traditionen udgår fra
den oldkristelige kunst i Middelhavsstæderne
(Alexandria, Antiochia, Rom),
når sit foreløbige højdepunkt i byzantinsk
m, hvis sidste blomstringsperiode
slutter med tyrkernes erobring af Konstantinopel
1453, men hvorfra påvirkning
tidligt udgik til V-Eur. En national
bearbejdelse af byzant. stil beg. i 13.
-*
årh. i I tal. og når sit højeste i Giottos
fresker, som ved fl. stiltræk forbereder
Renæssancen. En nyvakt sans for det
karakteristiske, for naturstudium og teknik
(opdagelse af linearperspektivet) og
en udvidelse af motivkredsen gennemføres
i 15. årh. (ungrenæssancen) samtidigt
i I tal. (Botticelli, Masaccio) og
Nederl. (van Eyck); videreudvikles i
16. årh. i forb. med dybtgående antikstudium
og deraf flg. stræben mod harmoni
og idealiserende monumentalitet,
der resulterer i den ital. højrenæssances
uovertrufne maleriske storhedstid (Raffael,
Leonardo, Michelangelo, Correggio).
I 17. årh. er mange lande og fl. retninger
repr.: en effektfuld, national farvet
barokstil dyrkes i Spanien (el Greco,
Velåzquez) og Flandern (Rubens, van
Dyck), klassicisme i Frankr. (Claude
Lorraine, Poussin) og en særpræget, fint
nuanceret naturalisme i Holland (Frans
Hals, Rembrandt). I 18. årh. opnår
Frankr. sit siden da hævdede førerskab
i eur. m. Med rokokoen i årh.s beg.
(Watteau) og nyklassicismen i slutn.
(David, Ingres) fastlægges stilidealer,
der er normgivende langt ind i 19. årh.,
og som ved sin kølighed og strenghed
danner kontrast til den frembrydende
patetiske, romantiske m (Delacroix). Romantikkens
naturopfattelse er forudsætn.
for landskabsmaleriets rige udvikling
(Barbizonskolen) og dermed for det
op gnm. årh. tiltagende naturstudium,
som i realismen (Daumier, Courbet) og
impressionismen (Manet, Degas, Renoir)
finder sit afsluttende udtryk. - En fornyelse
af m under stræben mod udtrykskraft,
dekorative værdier o. 1. gennemføres
omkr. årh.skiftet af malere som Cézanne,
van Gogh og Gauguin, hvis arb. er kilde
for flertallet af det 20. årh .s retninger,
ekspressionisme (Edv. Munch), kubisme
(Picasso), futurisme, surrealisme m. fl.;
de bryder med den illusionistiske naturgengivelse,
delvis også med eur. tradition
for i stedet at lade sig inspirere af
primitiv ikke-eur. m. Dette brud har
fået definitiv karakter i den såk. abstrakte
kunst, som arb. med former og
figurer, som intet forestiller.
malermuslinger (deres skaller blev tidl.
anv. til at opbevare og blande farver i)
('Unio), ferskvandsmuslinger, beslægtede
m. dammuslinger. Tykskallede m. veludviklet
hængsel og tykt perlemorslag.
3 arter i Danm.
malerskole, 1) skole for udd. i malerkunst;
2) gruppe af kunstnere, f. eks.
Barbizonskolen.
Malherbe [ma'lærb], Francois de (1555-
1628), fr. digter; hans poesier (sonetter,
oder o. a.) er uden større originalitet og
følelse, men har haft bet. for det 17. årh.s
æstetik ved sine strenge krav om klarhed
og soberhed i verset; forlanger nøjagtig
cæsur og korrekte rim, forbyder hiat og
enjambement.
malhon'net (fr.), uhæderlig, ufin.
malice [-'li:s] (fr., af lat. malus slet),
ondskabsfuldhed, skadefryd, drilagtighed;
malici'ø's, drilagtig.
ma'li'gn (lat. malignus ondskabsfuld),
med., ondartet.
Malik-Shah, tyrk. Meiiksah [-'Jah],
seldsjuk-hersker 1072-92, erobrede Lilleasien
fra Byzans.
Ma'linche [-tjæ], 4461 m h. vulkankegle
ml. Mexico City og Veracruz.
Malindi [m«:'li:ndi], havneby i Kenya,
120 km N f. Mombasa. Herfra sejlede
Vasco da Gama 1498 til Indien m.
arab. lods.
Malines [ma'lin], fr. navn på Mechelen
(belg. by).
malinesknipling (efterMalines) [ma'lin-],
knipling af meget fin tråd med blomstermotiver,
omrandet af en ret grov tråd.
Bunden består i reglen af sekskantede
huller.
Malinowski [-'nouski], Arno (f. 1899), da.
billedhugger. 1921-35 knyttet til Den
Kgl. Porcelainsfabrik, 1936-44 til Georg
Jensens Sølvsmedie. Bl. hans værker
H. C. Andersen-Mindemedaljen og Døbefont
og Altersal til Skive GI. Kirke.
Malinovskij [-'n3f-], Rodion I. (f. 1898),
sovj. marskal (1944). Havde 1941-42
kommandoen i N-Kaukasus og på Donfronten,
1943 i Ukraine; slog tyskerne
ved Rostov 14. 2. 43, ledede overgangen
over Bug marts 44, over Prut aug. s. å.;
erobrede med 2. ukrainske hærgruppe
Budapest 13. 2. 45, Bratislava og Wien
april s. å. Mod Japan i Manchuriet aug.
1945.
Malipiero [-'pjæro], Francesco (f. 1882),
ital. komponist, en af I tal.s førende. Har
bl. a. komp. operaer, symfoniske værker,
balletter, korværker m. v.
Ma'ljavin, Filip (f. 1869), russiskfødt
maler, elev af Repin, påvirket af Zorn.
Udstillede 1934 i Kbh.
malkemaskine, maskine for mekanisk
udtømning af koens i >
yver. m, der arbejder' s"""fk "-y
ning overføres fra et i mWLm '^fliSfxH^
regelen på malkespan-B Wmt J§4fnRllF :
samt kraftmaskine. •Mtt«U(S»Bri*^:
m er ret kompliceret 1 -— —J
i sin bygning og derfor vanskelig at renholde.
Den udstrakte brug af m er ikke
nogen, fordel for mælkekvaliteten.
malkning, den proces, hvorved mælken
udtappes af malkedyrenes yvere. Malkningen,
der har stor Iset. såvel for mælkeydelsen
som for mælkens hyg. beskaffenhed,
kan foretages med hånden el. v.
hj. af maskine.
'Malko, Nikolaj (f. 1883), russ. kapelmester.
Elev af bl. a. Rimskij-Korsakov.
1929 prof. ved konservatoriet i Leningrad.
Siden 1929 hyppig gæstedirigent
ved den da. statsradiofoni. Under 2.
Verdenskrig i USA.
'malkonduite (fr.), ubehændig adfærd,
taktløshed.
'Malkus, den af ypperstepræstens svende,
hvis øre Peter afhuggede, da Jesus blev
anholdt; Joh. 18,10.
Mali, The [5a 'mål], undertiden [-må:l]
(eng. mail kølle), opr. en pall-mall-bane
i St. James's Park i London, senere
omdannet til en mondæn allé.
Mailarmé [malar'me], Stephane (1842-98),
fr. digter, har været symbolisternes beundrede
fører ved sin høje tanke om
kunsten. Hans digte stræber mere efter
at suggerere, også ved musikalske virkninger,
end at udsige klart. Berømtest
er L'aprés-midi d'un faune (En Fauns
Eftermiddag) (1876).
malle, bøjle, som m. en deri indgribende
hægte bruges til at sammenholde klædningsstykker.
Malle'brok i krigen drager, da. efterligning
af den fr. vise »Malbrough s'en
va-t-en guerre«, fr spottevise over den
eng. hærfører Mariborough.
malle'muk (holl. mal tåbelig + mok
måge), d. s. s. isstormfugl.
Mallemukfjeld, stejlt forbjerg på Holms
Land, Østgrønland.
maller 'Siluro'idea), gruppe af fisk beslægtede
m. karper, skælløse, ofte m.
føletråde, undertiden beklædt m. ben­
plader, ofte fedtfinne; svømmeblæren udvidet,
undertiden lydfrembringende. Mest
trop. ferskvandsfisk. Hos os tidl. den
alm. el. eur. m (Silurus glanis), indtil
S m 1. bundfisk; 0- og Ml. Eur., i Sorø
Sø til ca. 1800. Til m hører i øvrigt
panser-m, dværg-m, tråd-m m. fl.
Mallet [ma'læ], Anatole (1837-1919),
schw. ingeniør, konstr. 1887 det såk.
M-lokomotiv, et leddelt lokomotiv med
een kedel, men med to drivværker, så-
289O 2891 2892