m - Verdens kultur

magus
'magus (lut: mager), navn på 1) illuminationsordenens
næsthøjeste grad og 2)
rosenkors-ordenens højeste grad.
magyarer [-'dja'-], I) finsk-ugrisk stamme,
der 889-96 erobrede Ungarn; 2) den nuv.
befolkn. i Ungarn, der har overtaget sit
sprog fra 1), men racemæssigt kun har
lidt tilfælles med dem.
magyarisk [ma'dja'risk], d. s. s. ungarsk.
Magyarorszåg ['msdjsrorsaig], det magyariske
navn på Ungarn.
Mahabhårata [-'bu:-] (sanskrit: det store
digt om Bhårataerne), ind. folkeskabt"
helteepos på 18 bøger, efter traditionen
tilskrevet en forfatter, Vyåsa, omfattende
ca. 100 000 dobbelt vers rummende
alt, hvad der fra forhist. tid har været
i omløb af ind. sagnstof, foruden etiske,
rel. og filos. traktater og belærende fortællingsstof.
Den sagnhist. kerne er fortællingen
om kampen ml. de beslægtede
dynastier Pånduer og Kuruer om tronen
i Hastinapura. Af de rel. partier er det
berømteste Bhagavadgita. M, der gælder
for at være en hellig bog, er blevet
foredraget i templer og af omvandrende
rapsoder.
Mahalla el-'Kubra [må'hållå], ægypt.
by i Nilens delta; 116 000 indb. (1947).
Mahan [ma'han], Alfred Thayer (1840-
1914), arner, søofficer og historiker. Skrev
The Influence of Sea Power upon History,
1660-1783 (1890), The Influence of Sea
Power upon The French Revolution and
Empire 1793-1812 (1892) og The Life of
Nelson (1897).
Mahånadi [maha:'nadi] (sanskrit: den
store flod), 836 km 1. flod i Forindien,
danner s. m. floden Tåpti Deccans Ngrænse;
munder i Det Bengalske Hav.
maharaja [-'radja] (sanskrit mahat stor
+ råjan konge), ind. fyrstetitel.
mahåråshtri [-'ra:Jtri:], det vigtigste af de
ind. pråkri t-sprog, idet det af disse er nærmest
beslægtet med sanskrit; har været
talt i landet Vidarbha, nuv. Berår. Af m
er det moderne talesprog maråthi afledt.
Ma'hatj-Ka'la [-'tatj-], til 1922 Petrovsk,
hovedstad i Dagestan, Sovj., ved Kaspihavet
(banen Rostov-Baku); 87000 indb.
(1939). Eksport af olie fraGroznyj; havn.
ma'hatma (sanskrit mahat store + åtman
sjæl), ind. ærbødighedsudtryk for åndeligt
højtudviklede mennesker, f. eks.
Gandhi.
Mahaut [ma'o], Leon (f. 1875), fr, fægtelærer.
Siden 1899 leder af Kbh.s førende
fægteskole.
mahåvamsa [-'vå^sa] (påli: den store
krønike), buddhistisk hist. værk affattet
på Ceylon omkr. år 500 e. Kr.
Mahå'vira (sanskrit: den store helt) tilnavn
for Vardhamåna af Nåya-slægten,
stifter af den ind. rel. jainismen.
mahayana [-'ja:-] (sanskrit: det store
fartøj), betegn, for den nordl. gren af
buddhismen fremherskende i Tibet, Kina
og Japan, m, der udskilte sig år 100 e.
Kr., går tilbage til Någårjuna, der optog
hinduistisk religiøsitet, spec. den rel.
stemning fra bhakti-rel. Hovedskikkelsen
er den aktivt medfølende Bodhisattva
Avalokitecvara. m har desuden optaget
meget fra den lokale kultus i de enkelte
lande, foruden magisk rel. fra C'vadyrkelsen
(tåntra).
Mahdi ['mafdi] (arab:en vejledt), i den muhamed.
teologi den mand, der ved tidernes
ende under Guds vejledning skal bekæmpe
Antikrist (ed dadjdjål) og indføre
en ideal tid. Hypp. anvendt i betydn. profet.
SomM betegnes især den sudanske slavehandler
Muhamed Ahmed (ca. 1840-
85), der i 1880erne rejste Sudan til kamp
mod det ægypt. styre, 1883 slog de eng.ægypt.
tropper og 1884 tog Khartoum,
hvor Gordon faldt. Havde ved sin død
skabt uafh. Sudan.
Mahé [ma'e], lille fr. koloni på den sydl.
del af Forindiens SV-kyst; 59 km 2 ;
15 000 indb. (1946).
'Maner Pasha [pa'Ja], Ahmed (.1888-
1945), ægyptisk politiker. Jurist, tilsluttet
Zaghlul Pasha, bidrog til eng.ægypt.
traktak 1936. Forlod 1937 Wafdpartiet,
leder for Saad-gruppen. Førstemin.
okt. 1944-febr. 1945, rejste krav
om eng. rømning af Ægypten, erklærede
24. 2. 1945 Aksen krig, dræbt samme
dug yed nazistattentat.
'mah-jong [-'dsårj], kin. spil med 144
brikker (el. kort) inddelt i 6 serier. Hver
af de 2-4 spillere får 13 brikker, hvormed
man efter reglerne danner grupper.
mahl [ma'l] (holl. mal), skibsbyggerudtryk
for vinkler forsk, fra 90".
Mahler ['ma:lar], Gustav (1860-1911),
østrigsk komponist og dirigent. 1897-
1907 operaleder i Wien. Som symfoniker
havde han sit udgangspunkt fra Bruckner,
hvis form han ganske sprængte med
sine kolossale, vidt udspundne værker.
Foruden 9 symfonier har han bl. a.
skrevet det symfoniske værk Lied von der
Er de og 42 sange.
Mahmudiya-kanalen [måhmu:'di:ja]fører
fra Nilens vestl. hovedarm til Alexandria.
Mahmut 2. [mat'mut] (1785-1839),
tyrk. sultan 1808-39. Søgte at styrke
Tyrkiet v. eur. reformer af hæren; lod
janitsharerne nedskyde, brugte Mehemet
Ali af Ægypten til bekæmpelse af gr.
opstand, men måtte efter 1827 bøje sig
for stormagterne. Efter nederlag mod
Ægypten 1831-33 søgte M venskab m.
Rusl. 1833, lod Helmuth v. Moltke reorganisere
hæren, men led 1839 nyt
nederlag mod Mehemed Ali.
mahogni [-'ho'ni], fællesbetegn. for veddet
af ca. 70 trop. træer; ægte m fås af
Swietenia mahagoni (nær i slægt med
citron og appelsin), hjemmehørende i
Vestindien og Centralamer., bliver ca.
25-30 m højt, kaldes i handelen Cuba-m,
San Domingo-m el. spansk m; meget
holdbart. Af mindre værdi er Honduras-m.
mahognibregne (Cyr'tomium), bregneslægt
m. fjersnitdelte, læderagtige blade
med netformet forbundne strenge. C.
falcatum er en alm. stueplante.
Mahén [ma'on], største by og havneby
på den sp. øMenorca. 18 000 indb. (1940).
Ma'honia (efter den arner, botaniker B.
Mc Mahon (d. 1816)), slægt af berberisfam.,
stedsegrønne buske med tornettandede,
uligefinnede blade, gule blomster
og sorteblå bær. Fl. arter er prydbuske
i Danm.
mahratter [må'råt-] (hindust. Marhatå),
landbrugerfolk i Centralindien. Dannede
i 17. årh. egen stat, senere delt i flere,
der bidrog til at svække stormogulernes
magt og siden kæmpede mod Engl. En
del af m-s område indlemmedes i brit.
besiddelser 1818 og 1853, resten bevarede
egne fyrster.
Mai'andros (gr. ['mai-j), oldtidsnavn for
floden Buyuk Menderes; heraf betegn,
mæander.
Mai'danek, nazistisk koncentra'ionslejr
anlagt i Polen N for Lublin. Her myrdedes
i gaskamre 1,38 mill. mennesker,
hvorefter ligene brændtes.
Maidenhead ['mæidnhæd], by ved Themsen,
45 km V f. London; 27 000 indb.
(1948).
Maidstone ['mæidstsn], hovedby i Kent,
SØ-Engl. 53 000 indb. (1948). Kalk- og
cementindustri.
'Maier-stævn, moderne buet form for
skibsstævn, opr. den gi. da. jagtstævn.
(Navn efter d. østr. ing. Maier, konstrueret
1919).
maieu'tik [-jou-] (gr. maia jordemor),
jordemorkunst. Sokrates kaldte sin pædagogiske
udspørgen m.
mai'kong, d. s. s. krabbehund.
'Mailand [-t], ty. navn på Milano.
Maillol [ma'jol], Aristide (1861-1944), fr.
billedhugger. M har især interesseret sig
for formproblemet. Marmortorso (Luxembourg-museet),
kalkstensrelieffet Mand
og Kvinde (glyptoteket). Repr. i Rumps
Samling og i Kunstindustrimuseet med
to billedtæpper fra sine yngre år. (111).
'Maimon [-o:n], Salomon (1753-1800), ty.jød.
filosof. Fremsatte i Versuch einer
neuen Logik oder Theorie des Denkens
(1794) en kantiansk filosofi uden »Ding
an sich«.
Mai'monides (Rabbi Mose ben Maimon)
(1135-1204), jødedommens største videnskabsmand
i middelalderen, f. i Cordoba,
d. i Cairo som læge ved sultan
i
Mainz
Saladins hof. M drev studier inden for
Talmud og religionsfilosofien. Hans hovedværker
er 1) en Mishnakommentar,
2) en samling af alle jød. love, troslærdomme
og rituelle forskrifter, 3) det religionsfilos.
værk Mo'ré Nebu'chim (»de
vildfarnes lærer")- M-s filosofi er et forsøg
på at forene Aristoteles' ideer med
G. T.s lære.
main [mæ\ (fr.), hånd; mus., m d. (droite)
[mte 'drwat], højre, m g. (gauche)
[mie 'go:J], venstre hånd.
Main [main], Rhinens største biflod, udspringer
med 2 kildefloder, Roter M
fra Frankiske Højslette, og WeisserM
fra Fichtelgebirge. 524 km 1., deraf 393
km sejlbar. Forbundet med Donau gnm.
Liidwigskanal.
mai'nader el. mce'nader (gr. mainddes, af
mainesthai rase), kvindelige deltagere i
Dionysos-kult.
Maine [mæn], 1) navn på Mayenne frå
sammenløbet med Sarthe til Loire (8 km);
2) fr. landskab omkr. 1).
Maine [mæ:n] (fork. Me), nordøstligste
stat i USA; 86 024 km 2 ; 847 000 indb.
(1940; 1947: 885 000), 9,8 pr. km 2 ; 40,5
% boede i byerne. (Kort se New England).
Hovedstad: Augusta; største by: Portland.
M er et bølgende plateau, en del
af Appalacherne; højeste punkt: Mt.
Katahdin (1605 m). M var nediset i
istiden og har afrundede bakketoppe
med tyndt morænedække, talrige søer,
stride elve med mange vandfald, i floddalene
noget dybere og bedre jord. Kystlandet
er dækket af løvskov og indlandet
af nåleskov, - Erhverv. Kun en smal kyststribe
og enkelte floddale er opdyrket,
her avles hø, havre og store mængder
kartofler (1945 1,44 mill. t = 12,4% af
USAs kartoffelhøst). 1945 produceredes
996 000 t træmasse = 10,8% af USAs
prod. Stort fiskeri. - Historie. Første
varige kolonisation ca. 1623; fra 1691 del
af Massachusetts, særskilt stat fra 1820.
Maine [mæin], Sit Henry Sumner (1822-
88), eng. retslærd. I sit hovedværk Ancient
Law (1861) har han fremstillet de ældste
retstanker og deres forhold til moderne
ret. Har haft afgørende bet. for den
senere eng. videnskabs indstilling over
for disse spørgsmål, men er i sit anlæg
i højere grad retsfilos. end strengt hist.
Maine-et-Loire [mæne'lwa:r], vestfr.
dept. omkr. floderneM. og L.; 7218 km 2 ;
496 000 indb. (1946). Et af Fr.s vigtigste
agerbrugsområder (vindyrkning: Saumurvine).
Bet. industri og livlig handel.
Hovedstad; Angers.
Mainland ['mæinlsnd] (eng: hovedlandet),
1) størsteø bl. Shetlandsøerne (938 km 2 );
2) største ø bl. Orkney Øerne (= Pomona)
(536 km 2 ).
Maintenon [mæt'na]. Francoise d'Aubigné,
Marquise de (1635-1719), Ludvig
14,s hustru. Protestantisk opdraget, blev
katolik 1650, 1652-60 g. m. digteren
Scarron, derpå betroet opdragelsen af
Mme de Montesp.ins børn med Ludvig
14. Efter dronningens død ægtede Ludvig
14. 1684 M, der gav hans liv et roligere
præg end hidtil. (III. se Mignard).
Mainz [maints], ty. by, hovedstad i
Rheinland-Pfalz, ved Rhinen over for
Mains munding; 159 000 indb. (1939).
A. Maillol: Mand og kvinde.
2878 2879 2880