m - Verdens kultur

Mexico v Meyn
M til Guatemala og Br. Honduras. Krebsens
vendekreds går midt gnm. M.
Stillehavskysten er en havnefattig længdekyst
med Den Californiske Halvø og
Den Californiske Bugt, Golfkysten er
en havnefattig klit- og strandsøkyst med
koralrev om Yucatån Halvøen. Lavland
findes kun i form af smalle kystsletter
samt på Yucatån Halvøen, det øvr. M
er højland opfyldt af Cordillererne, der
danner en fortsættelse af det vestlige
USAs bjergkæder og højsletter. Det
indre af M danner et 1000-2000 m h. udfyldningsplateau
begrænset mod V af
Sierra Madre Occidental (vestl. S. M.)
opbygget af tertiært andesit, og mod 0
af Sierra Madre Oriental (østl. S. M.)
bestående af sedimenter fra kridt. Mod
syd afgrænses det mex. plateau ved 19"
n. br. af en øst-vest løbende brudrand,
nord for hvilken der findes talrige vulkankegler:
Colima, Jorullo, Iztaccihuatl,
Popocatépetl og Pico de Orizaba, der er
M-s højeste punkt (5653 m). Her opstod
1943 vulkanen Paricutin. S f. brudranden
findes Sierra Madre del Sur (sydl. S. M.)
med vest-østlig retning afbrudt af en
lavning tværs over Tehuantepec-tangen.
Klima og plantebælter. M ligger i det
nordl. passatbælte. Klimaet er tropisk,
men mod NV og på højsletten subtrop.
Der skelnes ml. tierra caliente, det hede
lavland (0-700 m), uden frost; t.
tempiada, det temp. land (700-2000 m),
uden frost; t. fria, det kolde land (2000-
3500 m), frost kan forekomme; t. helada,
frostlandet (over 3500 m), uden kornavl.
Eksempler på klimaforhold: Veracruz
(15 m): januar: 21,9°; juli: 27,6"; nedbør
172,5 cm. Mexico (2278 m): dec:
11.9°; maj: 18,3°; nedbør 58,8 cm. NØpassaten
afløses om sommeren af monsuner.
Nedbøren falder fortrinsvis om
sommeren, mod NV dog om vinteren.
Nedbøren er størst mod S og på den østl.
Sierra Madre. Største delen af lavlandet
er tropisk savanne med acacier, agaver,
kaktus, en del palmer og smålunde af
blåtræ. Mod N nær grænsen til Texas
afløses savannen af subtrop, krat (chaparral).
S f. Veracruz er den østl. S. M.
dækket af en artsrig tropisk regnskov
med ceder, mahogni, ibenholt, blåtræ,
kakao og bananer. N f. Veracruz findes
subtropisk regnskov med mange stedsegrønne
ege og træagtige bregner. På højsletten
og ved Den Californiske Bugt
findes subtropisk busksteppe med kaktus
og agaver. - Befolkning. 1946: Fødselshyppighed:
42,5"/„„; dødelighed: 18,7 0 /o„;
tilvækst: 23,8°/00. Mestitser og indianere
udgør 7/8, resten er kreoler; der er kun
få negre, mod NV en del kinesere og
japanere, en del af de storei forretningsfolk
og af ingeniørerne er 'udlændinge.
- Over halvdelen af befolkn. bor på
een tral plateauet i den øvre del af tierra
tempiada og den nedre del af tierra fria
på 1/7 af landets areal, hvor den frugtbare
vulkanske jord og det gunstigste
klima findes. - Sproget er spansk. Det
vigtigste af de gi. indianersprog var
nahua, der har efterladt sig en del ord
(som cacao, chocolade). Inden for litt. kan
især nævnes digterne Gutiérrez Nåjera
(1859-95) og Amado Nervo (1870-1919).
Mønt. 1 peso = 100 centavos. Mål og vægt.
Metersystemet og gi. sp. enheder. - Erhverv.
Vigtigst er landbrug. De indianske
pueblosamfund har naturalhusholdning,
på smålodder dyrker de hovedsagelig
majs og bønner samt lidt byg og alfalfa.
Mexico City. Domkirken.
De store godser, haciendas, har fået en
stor del af deres jord eksproprieret, men
har stadig det bedste land og størsteparten
af det kunstvandede. På store
marker dyrkes her pulque-aga ven og sisalagaven,
majs, hvede, alfalfa og bomuld
osv. Andre haciendas har kvægavl, navnlig
på plateauets nordl. del. Kaffehøsten
og bananavlen er bet. Minedriften er
overordentlig vigtig og leverer næsten
hele eksporten. Ar Produktion
Sølv 1947 1830 t
Guld 1945 15,5 t
Kviksølv 1945 567 t
Antimon 1945 8 753 t
Zinkmalm 1947 195 600 t
Blymalm 1947 223 200 t
Kobber 1947 63 480 t
Råolie 1947 8,1 mill. t
Produktionen af sølv var (1943) 38,6%
af verdensproduktionen, af antimon
(1939) 21,7 %, af blymalm (1938) 15,8%.
industrien omfatter især bomuldsspinderi
og væveri, tobaksfabrikker og sukkerfabrikker.
Den gamle indianske vævekunst
står stadig højt. USA behersker
ca. 3/4 af handelen. -
Forfatning. M-s forfatn. af 1917, siden
hypp. ændret, har skabt en forbundsrepublik,
hvor de enkelte stater og territorier
har et vist selvstyre. Det fælles
parlament består af et senat (2 medl. for
hver stat, i alt 58 medl.) og et deputeretkammer
m. 147 medl. Valgret for alle
mænd, der kan klare sig selv på hæderlig
vis. Præsidenten vælges af folket på 6 år.
- Katolicismen er den fremherskende
religion, men under skarpe konflikter
ml. kirke og stat er præsternes indflydelse
stærkt begrænset. Trods lov om tvungen
og gratis børneundervisning og et bet.
arbejde på at oprette skoler er der et
stort antal analfabeter. -
Historie. Bl. indianerne i M var i det
sydl. mayakulturen fremherskende i hvert
fald fra tidl. middelalder, mens det øvr.
M i middelalderen beherskedes af toltekerne,
fra 14.-15. årh. af aztekerne,
der skabte omfattende rige m. centrum
i nuværende By Mexico (Tenochtitlån).
1521 angreb Cortés M og lagde det under
Spanien. M blev vicekongedømme, gav
Spån. store mængder ædelmetal, mange
hvide indvandrede. Efter den sp. revolution
1820 rejste M sig og blev efter
lange indbyrdes kampe republik. Efter
kort Vrig m. USA måtte M 1848 afstå
Texas og alt område indtil Rio Grande
samt Californien og Ny Mexico. Efter
konflikt ml. klerikale og liberale sejrede
kirkens modstandere med Juårez 1861,
og de klerikales forsøg på at styrte ham
ved fr. hjælp og ærkehertug Maximilian
af Østr. som kejser førte til nederlag og
Maximilians henrettelse 1867. 1884-1911
styredes M diktatorisk af Porfirio Diaz,
der trods al hårdhed opnåede bet. materielle
fremskridt; efter hans fald fulgte
langvarige kampe og konflikt med USA.
Efter 1920 søgte M at føre arbejdervenlig
politik, vendte sig mod fremmed kapital
Og (1934) mod den kat. kirke. Konflikten
m. udenlandske oliekoncessionshavere
førte t. skarpe sammenstød, da M 1938
nationaliserede olieudvindingen. 1940
overlod M flådestøttepunkter til USA,
efter Japans angreb på USA erklærede
det Aksemagterne krig maj 1942.
Mexico ['mæhika, -ti-] (la Ciudad de
[sju'fla 0æ-] Mexico), i daglig tale ofte
Mexico City, republikken M-s hovedstad,
1652 000 "indb. (1946), i forbundsdistriktet
M i den sydl. del af centralplateauet
V f. Texcoco Søen i 2255 m
højde i en stor dalsænkning omgivet af
høje vulkantoppe. M er bygget på aztekhovedstaden
Tenochtitlåns ruiner og er
kulturelt, erhvervsmæssigt og trafikalt
landets centrum. Ved Plaza Zocalo ligger
den smukke domkirke, det fhv. rådhus
og regeringsbygningen, herfra fører M-s
strøggade Avenida Madcro gnm. den
gamle bydel til Teatro Nacional, videre
gnm. Avenida Juårez med luksushoteller
og skyskrabere til den 4 km lange, pragtfulde
boulevard, Paseo de la Reforma,
der fører ud til Chapultepec-parken med
præsidentens sommerresidens.
Meyer, Adolph CAarles (1858-1938), da.
soc.dem. Opr. maskinarbejder; journalist,
folketingsm. 1895-1932. Ivrig for
arbejderidræt; afholdsagitator; skrev
digte og erindr.
Meyer ['maiar], Conrad Ferdinand (1825
-98), schw. forfatter. Dyrkede især Renaissancenovellen
i en lidt maniereret
stil og med hang til det dekorative,
Die Hochzeit des Monchs (1884).
Meyer ['maiar], Eduard (IS55-1930), schw.
historiker. Hovedværker: Geschichte des
Altertums 1-5 (1884-1902) og Caesars
Monarchie (1918).
Meyer, Ernst (1797-1861), da, maler, især
ital. folkelivsmotiver.
Meyer ['maiar], Hannes (f. 1889), schw.ty.
arkitekt. Hovedværk: den funktionalistiske
arbejderhøjskole i Bernau ved
Berlin. Leder af Bauhaus Dessau 1928-
30. Udvandrede til Rusl. i beg. af 1930erne
og rejste senere til Arner.
Meyer ['maiar], Heinrich (1760-1832),schw.
maler og kunstforf. Venskab med Goethe,
hvis medarbejder han blev. Dir. for akad.
i Weimar.
Meyer, Henning (f. 1885), da. psykolog
og pædagog. Indførte standardiserede
standpunktprøver i Dantn. (1926). Første
da. skolepsykolog (Frbg.). Leder af
skolepsyk. udvalgs arbejder fra 1939.
Meyer, Johannes (f. 1884), da. skuespiller.
Deb. 1905, 1905-07 v. Dagmarteatret,
1907-16 og 1935-41 v. Folketeatret,
1916-35 v. andre kbh. scener, 1941 til
Det Kgl. Teater. M har udført et omfattende
repertoire, fra klass., komiske
roller til alvorlige og betydningsfulde
skikkelser i det mod. drama samt fra
1910 medvirket i fl. film.
Meyer, Karl (1862-1935), da. kemiker.
Har udgivet Meyers Vareleksikon (1902
-04, fl. senere udg.) og Meyers Konversationsleksikon
(1919-21).
Meyer, Kirstine (f. Bjerrum) (1861-1941),
da. fysiker og pædagog. Belyste gnm.
omfattende historisk-fysiske undersøgelser
Ole Rømers og H. C. Ørsteds opdagelser.
Meyer, Leopold (1852-1918), da. fødselslæge
og gynækolog. Prof. ved Kbh.s
Univ. 1897. Bet. pædagog.
Meyer ['maiar], Lothar (1830-95), ty. kemiker.
Har udført grundlæggende fys.kem.
arbejder, således over katalyse, fordampningog
smeltningog over grundstoffernes
periodiske system.
Meyer, Ludvig B. (1780-1854), da. leksikograf.
Udgav 1837 en lille fremmedordbog,
hvis senere (større) udgaver stadig
bærer hans navn (sidste udg. 1924).
Meyer ['maiar], Markus (d. 1536), lybsk
general. Kæmpede under Wullenwever,
fanget ved Hålsingborg 1535 og anbragt
på Varberg slot, som han med borgernes
hjælp blev herre over. Overgav sig 1536,
henrettet efter tortur.
Meyer, Tove (f. 1913), da. forfatterinde.
Hendes debut, digtsaml. Guds Pulet
(1935) er påvirket af Helge Rode; siden
mere selvstændig udvikling som lyriker,
navnlig i Skygger på Jorden (1943).
Meyer, Withelm (1824-95), da. ørelæge;
den første, der erkendte og beskrev de
adenoide vegetationer.
Meyerbeer ['maiarbe:r], Giacomo (egl.
Jacob Liebmann Beer) (1791-1864), ty.
operakomponist. Jøde. 1826 til Paris,
1842 generalmusikdirektør i Berlin.
Kendtest bl. hans værker er Robert le
diable (1831, Kbh. 1833), Les Huguenots
(1836, Kbh. 1844), Le prophéte (1849) og
L'africaine (1865).
Meyerhof ['maiarho:f], Otto (f. 1884),
ty. fysiolog (jøde). Undersøgelser over de
kemiske omsætninger i musklerne. 1922
nobelpris i med. (s. m. A. V. Hill); fra
1935 i USA.
Meyer-'Liibke [maiar-], Wilhelm (1861-
1936), schw. romanist, førende inden for
sin videnskab. Grammatik der romanischen
Sprachen 1-3 (1890-1902), Romanisches
Etymohgisches Worterbuch (3. udg. 1935).
Meyerson [mæiær'si], Émile (\859- 1933),
fr. filosof. Skr. bl. a. Identité et réalité
(1908), De Vexplication dans les sciences
(1920), Lecheminement de la pensée (1931).
Meyn [mai'n], Peter (1749-1808), da. em-
30IO 3011 3012