m - Verdens kultur

muskelatrofi
tarmen går rundt om hele tarmrøret.
Også den glatte m er forsynet med nervetråde,
der er ganske fine.
muskelatrofi, 1) muskelsvind; kan skyldes
betændelse i el. læsion af nerven til
muskelen el. betændelse i rygmarvens
forhorn (f. eks. ved børnelammelse); kan
også skyldes ledbetændelse; 2) fællesbetegn,
for forsk, mere universelle lidelser,
ved hvilke der findes muskelsvind.
muskeldystrofi, progressiv, d. s. s. myopati,
progressiv.
muskelgigt, d. s. s. myose.
muskelrheumatisme, d. s. s. myose.
muskelsans el. stillingsans, opfattelsen af
spændinger og træk i musklerne og derigennem
af hvilken stilling en legemsdel
indtager.
muskelsprængning, populært navn for
fibersprængning, en overrivning af en
mindre gruppe muskelfibre, som pludselig
udsættes for en voldsom anstrengelse.
Alm. i mange idrætsgrene. Egl.
m, hvorved en hel muskel overrives, er
meget sjælden.
muskelsvind, d. s. s. muskelatrofi.
mu'sket (fr. mousquet, fra ital. moschetto,
af mosca flue), 16. og 17. årh.s almindelige
fodfolksildvåben, en luntebøsse, som
højst rakte 300 m og skød usikkert.
muske'te'r (fr. mousquetairé), musketvæbnet
soldat i fodfolket.
Musketerer, De Tre, hist. roman af
Alexandre Dumas (1844); hovedpersonen
d'Artagnan gør karriere, støttet af M:
den ridderlige Athos, den fysisk overlegne,
men naive Porthos og den intrigante
Aramis. Da. overs. 1884.
Musketererne, sport, navn på de fire fr.
Muskler på legemets ryg- og forflade.
"\
XI
tennisspillere Jean Borotra (f. 1898),
Jacques Brugnon (f. 1895), Henri Cochet
(f. 1901) og René Lacoste (f. 1905); vandt
Davis Cup for Frankrig 1927-32.
uskogee [mås'ko:gi], indianersprogæt i
østlige N-Amerika, bl. a. med stammerne
creek og seminole.
mu'sko'n (mlat. muscus moskus), moskuslugtende
keton. Kan fremstilles syntetisk.
Anv. i parfumeriet.
musko'vit (Muscovy, gi. eng. navn på
Rusland), kaliglimmer.
muskula'tu'r (fr., fra lat.), muskel.
musku'lø's (fr., fra lat.), med veludviklede
muskler.
'muslim (arab.), bekender af islam.
muslingeben, knogler i næsehulen.
muslingeforgiftning, overfølsomhedsreaktion
over for muslinger: skyldes disses
æggehvidestofler, viser sig ved mavetarmtilfælde.
Egl. m skyldes giftstoffer i
syge muslinger, kræver ingen overfølsomhed.
muslingekrebs (O'straeoda), orden af
småkrebs, helt omsluttet af 2-klappet
skjold, som regel ganske små. Dels i
havet, dels i ferskvand, lever på bunden.
muslinger (Lamellibranchi'ata), bløddyr-
musselmalet
klasse, omgivet af 2-klappede kalkskaller,
uden hovede. Den oftest sammentrykte
krop omgivet af 2 store kappefolder K.
På rygsiden er de to skaller forbundet
m. et elastisk bånd, de holdes i stilling i
forhold til hinanden af nogle tandagtige
fremspring på rygsiden, hængslet B. Desuden
forbindes de to skaller med 2, undertiden
kun 1, lukkemuskel M, den bageste
størst. Kappens rande er hos nogle frie,
hos andre mere el. mindre sammenvoksede,
i sidste tilf. er kappebladene ofte
forlænget til 2 (undertiden sammenvoksede)
rør, gnm. hvilke vand føres ind
og ud af kappehulen. Disse rør kan trækkes
ind i skallen. Kapperandene er nedentil
vokset fast til skallen, på hvilken der
derved fremkommer en linie, kappelinien.
Hos de m, der har rør, har denne linie
bagtil en bugt, kappebugten. På undersiden
en fod F, oftest tungeformet, på
hvilken hyppigt en kirtel, der udskiller
hornagtige tråde, hvormed m kan fæste
sig. Gællerne G hænger som 2 plader ml.
kappen og kroppen. Omkr. munden
oftest 2 læbeflige L, hjertet på rygsiden,
tarmkanalen simpel. Fra maven udgår
en blindsæk, i hvilken en krystalklar,
geleagtig stav (krystalstaven), m er
oftest særkønnede, en del dog tvekønnede.
Af æggene fremkommer oftest fritsvømmende
larver, der efter nogen tid overgår
i bundstadium. De fleste m er havdyr, en
del findes i ferskvand, m er oftest krybende
el. gravende, nogle er fastsiddende,
ganske enkelte svømmende, m kendes
helt tilbage til kambrium. Hertil blåm,
kamm, damm, perlem, sandm,
østers m. fl.
muslingkalk, mellemste del af trias.
Musorgskij [mu'sorkski], Modest (1839-
81), russ. komponist. Skrev bl. a. operaerne
Boris Godunov (1874) og Hovanstjina
(1872-80), klaverværket Udstil-
Ungsbilleder, børne- og dødssange m. v.
'Muspelheim, i nord. rel. glohed varmes
og tørkes hjemsted.
'Muspilli, oldhøjtysk stavrimet digtfragment
(9. årh.) om verdensundergangen.
Muspratt ['måsprat], Sheridan (1821-71),
eng. kemiker. Grl. 1898 College of Chemistry,
Liverpool, ydede en bet. indsats
inden for den tekn. kemi.
musse'li'n (fr. mousseline, egl: stof fra
byen Mosul), løst vævede stoffer af fineste
bomuldsgarn (batist, jaconnet o. 1.). Uldm
fremstilles af fint uldgarn.
musselmalet, opr. kin. porcelænsmønster,
stiliserede blommegrene, malet i
blåt; i Eur. først på delfterfajance og
Musselmalet tallerken.
meissnerporcelæn, senere anv. af Den
Kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. - Ordet m
forklares enten som »malet med musselfarve
(farve, der opbevares i muslingeskaller)«
el. (snarere) som »malet i et
mønster, der ligner riflede muslingeskaller«.
3124 3125 3126