m - Verdens kultur

mælk n mættet
omfattende m fra køer, bøfler, får og geder.
De vigtigste producenter er
1947 1938
(mill. hl) (mill. hl)
USA 525 478
Sovj ? 280
Indien ? 241(1935)
Tyskl ca. 130(1946) 263
Frankr ca. 110(1946) 137
Canada 76 71
Engl 66 57
Australien... 49 54
Danmark ... 40 53
mælk, sæden hos fiskene.
mælk, kondenseret og mælkepulver.
Sukret og usukret kondenseret mælk
fremstilles ved vakuuminddampning ved
lav temp.; førstnævnte køles derpå i spec.
køleapp., mens sidstnævnte passerer en
homogeniseringsmaskine, for at fedtkuglerne
ikke skal stige op (på samme måde
fremst. dåsefløde). Mælkepulver fremstilles
ved tørring af den således inddampede
mælk ved forstøvnings tørring (spraypulver)
el. på tørrevalser (rollerpulver).
Det anv. i bagerier, chokoladefabr. og til
kød- og fiskefars samt i leverpostej.
Kondensmælk og mælkepulver er vigtige
da. eksportvarer; skal opbevares køligt
og tørt. - Kondensering af mælk påbegyndtes
i Schw. 1867; den første da. fabrik
for kondenseret mælk oprettedes
1908 af ØK i Nakskov.
mælkebøtte el. løveland (Ta'raxacum),
slægt af kurvblomstfam. Flerårige urter
med rosetstillede blade, de gule kurve i
spidsen af hule, bladløse stængler, der
indeholder mælkelign. saft. Frø dannes
uden befrugtning. Den i Danm. alm.
forekommende art (T. vul'gare) har vist
sig at bestå af over 100 småarter. Roden
benyttes som kaffeerstatning. En art.
gummi-m (Kok-Sagyz) er under og efter
2. Verdenskrig dyrket,, især i Sovj., da
mælkesaften indeholder gummi.
Mælke-Compagni, A/S Det Danske,
da. mejerivirksomhed oprettet 1895, 1916
udvidet ved køb af dtt i 1878 oprettede
Kjøbenhavns Mælkeforsyning og Solbjerg
Mejeri; 1948 behandledes på hovedafd.
i Kbh. ca. 50,6 mill. kg mælk og på
filialerne ca. 6 mill. kg mælk.
mælkediæt, udelukkende nydelse af mælk.
Bruges, bortset fra anv. til spæde børns
ernæring, under forsk, sygelige tilstande,
især ved lidelser af mave og hjerte.
mælkeenhed (fork. ME) er af H. Møllgaard
foreslået som mål for køernes mælkeydelse,
idet 1 ME = 1000 kcal i mælk.
mælkefeber, let temperaturforhøjelse i
de første dage efter fødslen, - kan være
let barselfeber.
mælkeglas el. opalglas, glas, der v. afkøling
bliver uigennemsigtigt p. gr. af tilsat
kryolit, benaske, feldspat o. a.
mælkehat (Lac'tarius), slægt af bladhatte;
store svampe med kredsformet hat, tilvoksede
lameller, sprødt kød og hvidt
sporestøv. Karakteristisk er mælkesaften,
hos nogle arter mild, sødlig, hos andre
bitter til brændende skarp; spiselig m
(L. volemus) og velsmagende m (L.
deliciosus) er bl. vore bedste spisesvampe;
andre er giftige. Vokser på jord i skove.
(111. se farvetavle Svampe.)
mælkehjælp ydes svangre kvinder og
børn u. 6 mdr. m. henh. '/, og 1 1 dagl.
Betinget af indtægt under sygekassegrænsen.
mælkekirtler, hudkirtler hos pattedyr og
mennesker ;m kan afsondre sekretet mælk,
der tjener til det nyfødte af korns ernæring;
de kommer til fuld udvikling under diegivningen.
- Hos dyr er m anlagt som
parrede organer på brystets el. bugens
underflade el. begge steder. Hund og gris
har 5-6 parrede kirtler, hos får, ged og
hoppe findes ialt 2 kirtler og hos ko 4.
Overtallige kirtler kan forekomme.
mælkeknuder skyldes ophobning af mælk
i kirtelgangene; føles som ømme knuder i
brystet hos diegivende kvinder.
mælkekontrol, den overvågen af konsummælkens
beskaffenhed, det offentlige
lader gennemføre for at sikre befolkningen
et sundt og godt produkt, m er i
Danm. udformet efter bestemmelser i lov
Kronprinsesse Martha. Niels Møller.
om undersøgelser af levnedsmidler af 18.
4. 1910. De givne regler kan dog skærpes
af lokale sundhedsmyndigheder.
mælkekvarts, mælkehvid, halvgennemskinnelig
kvarts.
mælkesaft, bot., den oftest hvide saft, der
findes hos mange planter. Foruden vand
indeholder m alkaloider, sukker, olie,
stivelse, gummi o. m. m.
mælkeskimmel (Oosporalaclis) fremkommer
konstant på overfladen af tykmælk;
danner et lavt fløjlsagtigt lag. Uskadelig
på mælken, men på smør og margarine
(hvidt mug) fremkalder den harskning.
mælkesuger, apparat til tømning af
brystet.
mælkesukker, d. s. s. laktose.
mælkesyre, CH, CH (OH) COOH, a-oksypropionsyre.
m fås oftest som en farveløs,
sur sirup. Ren m har smp. 26°, vf. 1,25.
m eksisterer i to optisk isomere former
d- og 1-m. d-m, kødmælkesyre, paramælkesyre,
findes i kødvædsken. En blanding
af d- og 1-m dannes af mælkesyrebakterier
i sur mælk af laktose. Fremst.
v. gæring af visse sukkerarter. Forsk. anv.
i levnedsmiddelindustrien.
mælkesyrebakterier, bakterier, som v.
forgæring af kulhydrater fortrinsvis danner
mælkesyre. Af m kan nævnes Streptococcus
lactis, der anv. som syrevækker,
stavbakterien Termobacterium intestinale
(Lactobacillus acidophilus), som er
alm. i den normale tarm og anv. til behandling
af tarmlidelser, Streptobacterium
og strålesvampen Bact. bifidum, der
udgør hovedparten af det sunde spædbarns
tarmflora.
mælkesyregæring, en omdannelse af
sukker til mælkesyre, der kan forårsages
af forsk, bakterier. Opstår kun små
mængder af andre stoffer ved siden af
mælkesyren, tales om ægte m mods.
uægte m, hvor biprodukter som eddike-,
propion- og ravsyre samt kuldioksyd og
brint kan dannes i stort omfang. Den
ægtem spilleren meget stor rolle inden for
gæringsindustrien,spec.mejeribruget,msat
ved ensilering af fodermidler m. m.; den
uægte m har som regel skadelig virkning.
mælketænder, det første tandsæt; hos
mennesket 20 tænder, som bryder frem
fra 7. måned og fældes og erstattes af de
permanente tænder, sædv. fra 7. år.
Mælkevejen, det lysende bånd, der
strækker sig himlen rundt omkring en
storcirkel med poler i stjernebillederne
Berenikes Hovedhår og Hvalen. I kikkert
opløses M i stjerner. Solen er en bl. ca.
100 milliarder stjerner, der udgør et i
rummet afgrænset stjernesystem. Mælkevejssystemet
el. Det Galaktiske System.
M er linseformet og har en største diameter
på ca. 100 000 lysår el. ca. 1 trillion =
10 18 km. M roterer om en akse vinkelret
på systemets plan, mod hvilket systemet
er fladtrykt. Omløbstiden afhænger af
afstanden fra centret og er i Solens afstand
ca. 200 mill. år. (Hertil tavle.)
mælkurt (mentes at virke fremmende på
diegivning) (Po'lygala), slægt af m-fam.,
urter el. buske; en art, alm. m (P. vulgare)
med små, elliptiske blade og blå,
røde el. hvide blomster i klaser, alm. på
tørre steder i Danm.
Målzel ['mæltsal], /ohann A'epomuk (1772
-1838), ty. musiker. Musiklærer i Wien.
Opfandt 1816 M-s metronom.
mæ'nader, anden stavemåde for mainader.
mængde, i matematikken en sammenfatning
til en enhed af endelig el. uendelig
mange forsk, ting el. begreber (f. eks.
tal, punkter), som kaldes m-s elementer.
mængdelære, rt område af matematikken,
som omhandler de egenskaber ved
mængder, som ikke afhænger af elementernes
art.
mængdetal, i gramm. den positive
talrække 1, 2, 3 osv.
Måntyluoto ['måntyluoto], Poris udhavn
ved Bottniske Bugt (Fini.).
Mantynen ['man-], Jussi (f. 1886), fi
billedhugger; især dyreskulpturer.
mærke ('Sium), slægt af skærmblomstfam.
med både stor- og småsvøb. I Danm. er
bredbladet m (S. latifolium) med hvide
blomster, 50-150 cm høj, alm. ved bredden
af åer og søer.
mærke, sov., punkter i land holdt over eet
som retningslinie for sejlads i bestemt farvand.
mærkeblæk, blæk til mærkning af stoffer;
skal være holdbart i vask; består som
regel af en opløsning af sølvnitrat blandet
med gummi el. lign. Der anv. nu også
usynligt m, indeh. et stof, som kan ses
(fluorescerer) under ultraviolet lys.
mærkefalsk. Med fængsel indtil 3 år el.
hæfte straffes den, som for at skuffe i
samhandelen gør brug af genstande, som
uberettiget er forsynet med off. stempel
el. mærke som borgen for genstandens
ægthed, art el. mængde. Hvis der er tale
om privat stempel el. mærke, er straffen
mindre.
mærkesmand, opr. bannerfører, siden høj
embedsmand i hirden i no. middelalder.
mærkevare. For v. hj. af reklame at
kunne skaffe sin vare en fortrinsstilling
bl. forbrugerne gør den enkelte fabrikant
ofte sin vare - evt. blot dens udseende -
forsk, fra konkurrenternes, idet han samtidig
sælger varen i standardiseret kvalitet,
emballage, kvantitet, under spec.
navn el. varemærke og til ensartet, fast
pris. Sådanne varer kaldes m og forekommer
hyppigst v. alm. forbrugsvarer som
sæbe, cigaretter, tandpasta osv.
mærle (holl.), sov., befæste med en række
halvknuder (m-stik). m-spiger, sømandsværktøj
(tilspidset jernpind),
mærling, tyndt linegods til at mærle
med.
mærs (holl. mårs kurv; mærs), platform på
toppen af undermast
i større sejlskib;mærsestang,
midterste
del af en tredelt
(fuldrigget) mast;
mærserå (ræer),
tværstang på rostangen;mærssejl,
sejl befæstet
til (underslået) Juraen.
Martha (f.1901), no.
kronprinsesse. Datter
af hertug Carl
af Våstergdtland,
1929 g. m. kronprins
Olav af No. (Portræt).
Mærs.
mæsk (mnt.), den blanding af malt, vand
m. m. der i bryggerier og spritfabrikker
skal gære.
mæslinger (morbilli), epidemisk infektionssygdom,
som skyldes et filtrerbart
virus. Inkubationstiden er 10-11 dage,
hvorefter der kommer forkølelsessymptomer.
3 dage senere fremkommer et karakteristisk
hududslet af store, uregelmæssige
røde pletter med tendens til sammenflyden.
Hyppigste komplikation er lungebetændelse.
(III. se tavlen Børnesygdomme).
mætningsstrøm, den maksimale strøm,
man får gnm. ioniseret luft. For at få m
må man anv. så høj spænding, at luftionerne
trækkes over til elektroderne lige
så hurtigt, som de dannes.
mæ'tresse (fr. maitresse, egl: herskerinde),
elskerinde.
mættede forbindelser, kern. I den org.
kemi kaldes forbindelser m, når alle atomernes
(spec. kulstofatomernes) normale
valenser (bindingsevner) er benyttet til
binding af de forsk, atomer. 1 mods. til m
tales om umættede forb.
mættet, kern., 1) om mættede forbindelser;
2) en opløsning siges at være m, når den
indeholder den for den øjeblikkelige tilstand
maksimale mængde opløst stof.
3142 3143 3H4