m - Verdens kultur

Måzår- i- Shårif
Ma'zar-i-Shå'rif, handelsby i N-Afghanistan;
ca. 30 000indb.
møbelkunst. Næsten alle nutidens møbeltyper
er ældgamle. Møbler i kunstnerisk
højtstående form er bevaret fra Ægypten,
hvis m tidligt blev efterlignet af de
europ. bronzealderfolk. 1 den gr.-rom.
oldtid udvikledes den tekn. fremstilling,
uden at man nåede videre i kunstn. form.
Modsat gr. og rom. oldtid havde den tidlige
middelalder kun primitivt tømrede
møbler, først i sengotikken udvikledes en
højtstående snedkerteknik. Efter barokkens
repræsentative pragtmøbler findes i
rokokoen magelige stole og sofaer. Efter
1750 er Englands m forbilledet (Chippendale,
Hepplewhite o. a.). Det 19. årh.
præges af stilblanding. Den moderne m
viser, under indflydelse af funktionalismen,
enklere linier og lægger vægt på
hensigtsmæssig og kunstn. udnyttelse af
det givne materiale.
møbellån, en navnlig i ældre tid forekommende
transaktion, der tilsigtede at omgå
reglerne om underpant i løsøre. Bestod i,
at skyldneren overdrog sine møbler til
kreditor og samtidig lejede dem af ham,
således at ejendomsretten skulle gå tilbage
til skyldneren, når lånet med renter
var erlagt i form af leje af møblerne. Ugyldigheden
af sådanne aftaler blev fastslået
af domstolene.
møbelplade, svært krydsfiner af tynde
trælameller, der på begge sider er beklædt
med et el. fl. lag finér.
'Mobius, Paul (1853-1907), ty. nervelæge.
Arb. over migræne, nervøsitet m. m., samt
populær-vidensk. afh. om forsk, kunstneriske
anlæg. Kendt er Vber den physiologischen
Schwaehsinn des Weibes (1900).
'Mobius' bånd (opkaldt efter den ty. matematiker
August Ferdinand Mobius
(1790-1868))el. Mobius' blad, eksempel på
en flade, der kun har een side. Det frem-
B ___ C
1 1
A D
stilles af et rektangulært stykke papir
ABCD, der vrides en halv omdrejning og
bøjes således, at C falder sammen med A
og D med B, hvorefter siderne AB og CD
hæftes sammen.
mødding, i landbruget det sted, hvor den
faste gødning fra besætningen opsamles
og opbevares til udkørselen på marken.
m kan være et åbent m-sted el. overdækket
og kaldes da m-hus.
Modling ['mo:dli>7], østr. by 15 km SSV f.
Wien; 19 000 indb. (1946).
mødrehjem optager enligtstillede mødre
med spæde børn i indtil et år efter fødslen.
Mødrehjælpens Fællesråd, oprettet
1939, rådgivende og vejledende organ ved
gennemførelsen af lov om mødrehjælpsinstitutioner.
M følger disses arbejde og
giver vejledn. t. det alm. oplysningsarb.
vedr. moderskabets bet., opgave og pligter.
M består af repræs. for ministerierne,
institutionerne og forsk, foreninger.
mødrehjælpsinstitutioner, oprettet v.
lov 1939 - f. Kbh.s vedk. p. grl. af en
ældre privat institution - med sæde i Alborg,
Århus, Esbjærg, Kbh., Næstved,
Odense og Sønderborg og ambulant konsultation
i 64 andre byer. m skal give
svangre kvinder personl., soc. og jur. vejledn.,
også om den hjælp, der står til rådighed
for dem selv og det ventede barn.
m skal endv. skaffe mødrene ophold før
og efter fødslen, cvt. på svangre- og mødrehjem,
og på det offentl.s vegne forhandle
med kvinder, der ønsker svangerskabet
afbrudt. Fra 1948 kanm ydeøkon. hjælp,
i særl. tilf., yde standardbørneudstyr til
vanskeligt stillede mødre samt oprette
spædbørnshjem. Disse opgavers løsning
bekostes af det offentl., mens m iøvr. på
H~
grundlag af private midler kan påtage
sig andre opgaver, der tjener til at forbedre
mødrenes stilling. 1948-49 var der
19403 hjælpsøgende kvinder, heraf 11 126
gifte og fraseparerede; det offentliges udgift
2,6 mill. kr.
Modruvallabok (isl: bogen fra Mobruvellir),
isl. håndskrift fra 14. årh.s midte,
indeholder 11 islændingesagaer.
MoSruvellir ['moQrøvædler], gård på
N-Island, hvor der 1296 oprettedes et
augustinerkloster. M var 1783-1884 sæde
for amtmanden på N-Island, 1880-1902
realskole.
Møen, tidl. stavemåde for Møn.
møgbille ('Copris lu'naris), torbist af pillebillernes
gruppe, larven i gødning. Ikke
sjælden i Danm.
møgel- (oldn. mikill stor), stednavneled i
Danm. V. f. Lille-Bælt, sideform til magle.
Møgeltønder, landsby V f. Tønder; 805
indb. (1945). Schackenborg (slot). Den i
17. årh. påbegyndte, købstadagtige
Slotsgade (påvirket af frisisk byggeskik)
er berømt for sin skønhed.
møgfluer, forsk, fluer, der holder til på
gødning, navnlig de ofte kraftigt gulligt
behårede arter af slægten Scatophaga.
Møhl-Hansen, Kristian (f. 1876), da. maler;
medl. af »Den FrieUdst.« fra 1902; bl.
a. landskaber og tegn. t. kunsthåndværk.
Mohne-dæmningen ['mø:na] (ty.Mohnetalsperre),
anlæg v. Ruhrsbiflod Monne til
regulering af Ruhrs vandstand. Ødelagt
v. eng. luftangreb 17. 5. 1943, hvorved
store oversvømmelser voldte ødelæggelser
i Ruhrdistriktet.
møl (Ti'neidae), fam. af små, oftest uanseligt
farvede, spidsvingede sommerfugle,
larverne i planter, klæder, pelsværk o. 1.
Hertil en mængde skadedyr i bolig, mark
og have, f. eks. klædem, pelsm, stængelm,
purrem, rønnebærm, kirsebærm,
minerm m. fl.
mølimprægnering af uld foretages samtidig
med farvning (el. kern. tøjrensning)
med de nyere m-midler Eulan (ty.) og
Mitin (schw.), der længe beskytter mod
møllarveangreb; endv. anv. siliciumfluorider,
rotenon og kinaalkaloider. Til midlertidig
mølbekæmpelse i skabe o. 1. anv.
desuden fra gi. tid naftalin og i nyere tid
paradiklor- og heksaklorbenzol, DDT m.
fl. Man søger nu at omdanne selve uldtavernes
kern. struktur, så ulden i sig
selv bliver uangribelig og ikke nedbrydes
af enzymer i møllarvernes tarmkanal.
mølle, 1) virksomhed, hvori brødkorn formales
til mel (jfr. mølleri); 2) apparat til
knusning og findeling af forsk, stoffer.
mølle, gi. brætspil. Spillerne søger at anbringe
deres brikker 3 og 3 på linie (en
»mølle«).
'Molle, sv. badested, Skåne, Kullens sydkyst.
613 indb. (1948).
Møllegrund, flere grunde i da. farvande,
bl. a. NV f. Endelave og 0 f. Kerteminde.
Møllehøj, højdepunkt nær Ejer Bavnehøj;
171,00 m, det højeste naturlige terrænpunkt
i Danmark.
molleplan, populær betegn, for autogyro
og helikopter.
'Møl'ler, Aksel (f.1906), da. kons. politiker.
Form. f. KU 1936-38, folketingsm. fra
1939. Rådmand på Frederiksberg 1946-
48, borgmester s. st. fra 1948.
'Møl'ler,A/iZfféai(ri882), da. embedsmand.
1925 kontorchef i undervisningsmin.,
1931 chef for Det Kgl. Teater, hvis drift
han fik ind i rolig gænge. Forlod 1938
teatret og blev departementschef i statsmin.
og statsrådssekretær.
Møller
'Møl'ler, Arne J. (f. 1898), da. bibliotekar.
Fra 1942 leder af Danm. Tekn. Bibi. 1947
leder af Unescos bibliografiske central i
Paris.
•Møl'ler, ylrnoldPeter (f.1876), da. skibsreder,
korresponderende reder for Dampskibsselskabet
af 1912, Dampskibsselskabet
»Svendborg« og Dampskibsselskabet
af 1929 samt indehaver af Odense Stålskibsværft.
1948 ialt 38 skibe på 200 807
BRT.
'Møl'ler, Axel (1873-1937), da. retslærd.
1916 prof. i Kbh. Hovedværk: Folkeretten
i Fredstid og Krigstid 1-2 (1925-31).
'Møl'ler, Carl (1844-98), da. forfatter. Af
hans studenterfarcer huskes endnu En
Søndag på Alperne el. Vandmøllen iAppenninerne
(1874) (s. m. Villiam Faber). Af
hans nu forældede humorist, fortællinger
mærkes På Farten (1884). Stiftede et
humoristlegat.
'Møl'ler, Carl Christian (1823-93), da. musiker.
Leder af harmoniorkestret i Tivoli.
Komp. ca. 300 danse og marcher, bl. a.
Århus Tappenstreg.
'Møl'ler, Carl Marenus (f. 1891), da. forstmand,
prof. i skovbrug ved Landbohøjskolen
1927; talrige afh. og art. i fagtidsskrifter.
'Møl'ler, Christen (f. 1886), da. germanist.
Prof. i tysk v. Århus Univ. 1934, direktør
for Handelshøjskolen i Kbh. 1938.
'Møl'ler, Christian (f. 1904), da. fysiker.
Prof. i mat. fysik ved Kbh.s Univ. 1943.
Undersøg, over stød ml. atomare partikler,
relativitetsteori og atomkernekræfter.
'Møl'ler, Christian Frederik (f. 1898), da.
arkitekt; har bygget Borgerhjemmet i
Gentofte (1928), Århus kommunehosp.s
udvidelse (1934, s. m. K. Fisker), Århus
Univ. (påbeg. s. m. K. Fisker og P. Stegmann)
(1932-1946), Århushallen (1938)
m. m.
'Møl'ler.y, Christmas, se ChristmasMøller.J.
'Moller, Eberhard Wolfgang (f. 1906), ty.
forfatter. Udpræget nazist, ansat af propagandaministeriet,
skrev Franckenburger
Wurfelspiel (1936, opført ved olympiaden),
et Struenseedrama, talr. hørespil
samt julebogen Der Fiihrer (1938).
'Møl'ler, Eggert (f. 1893), da. læge. Prof. i
intern medicin ved Kbh.s Univ. 1933
og chef for Rigshosp.s med. poliklinik
(1934). Vidensk. arb. om sygdomme i
skjoldbruskkirtlen og nyresygdomme.
'Møl'ler, Ejvind (f. 1891), da. jurist. Overretssagfører
1917, højesteretssagfører
1927.
'Møl'ler, Eline (Eli) (1863-1941), da. læge,
kirurg og gynækolog. Første kvindl. dr.
med. i Danm. Initiativtager til Kvinderegensen.
•Møl'ler, Erik (f. 1879), da. historiker,
journalist. Søn af pastor Otto M, Gylling.
1921-35 red v. Berlingske Tidende.
Udg. grundlæggende afhdl. om Danm.
og Engl. 1807, i øvr. specialist i moderne
internat, politik; udg. 1935 15 År fra
Freden (nyudg. 1939). Skandinavisk Stræben
og Svensk Politik omkring 1860 (1948).
'Møl'ler, Erik Christopher Kaldemar (f.
1896), da. officer. Chef for Generalstaben
1945, generalmajor 1946.
'Møl'ler, Ernst (1860-1916), da. retslærd.
1900 højesteretssagf. Skrev bl. a. om formueretten.
Under pseudonymet Per
Sprogvild udgav han 1901 Dansk Sprogavl,
Tanker og Fantasier, hvori han udformede
principper for sprogl. nydannelser.
'Moller, Gustav (f. 1884), sv. socialdemokrat.
Journalist, 1921-24 red. af »Socialdemokraten«;
socialmin. 1924-26, 1932juni
1936, siden sept. 1936.
'Møl'ler, Wa(1872-1947), da.operasangerinde
(lyrisk sopran). 1894-1910 og 1913-
26 ved Det Kgl. Teater, kammersangerinde
1907.
'Møl'ler, Jens (f. 1894), sønderjysk politiker.
F. i Varnæs (Åbenråamt); ty. officer
under 1. Verdenskrig; 1925 dyrlæge iGråsten.
Fremtrædende hjemmetysk nazist,
trængte i 1930erne pastor Schmidt til side
som leder f. ty. mindretal i Nordslesvig;
1939^13 folketingsm., optrådte særdeles
udfordrende under besættelsen. Interneret
maj 1945. Ved underrettens dom
(Åbenrå 10. 9. 1948) idømt 15 års
3US 3146 3M7