m - Verdens kultur

Middelgrund 5 / middelsol
W!
gentagelser el. måleresultater i henh. til
følg. formel, M = ..—; m beregnes efter
V"
formlen m ---
\ Z(x-x)2
1
I disse
formler står x for xu xit ••• xn, d. v.s.
de enkelte observationer el. måleresultater
(f. eks. de enkelte individers mål i et
givet materiale); x er disse måleresultaters
gennemsnit: tegnet £ betyder, at
differensernes kvadrater skal summeres,
og endelig er n antallet af målinger
(genstande, individer). M kan også beregnes
efter formlen:
-Xj ! -i—-)-*„'— (xt+x -+*„)*
n(n-l)
Middelgrund, grund i Øresund, adskiller
Kongedybet fra Hollænderdybet. Fort
med fyr- og tågesignal.
Middelgrundsfort, et i 1890-95 på den
nordl. del af den ud for Kbhvn. ml. Kongedyb
og Hollænderdyb beligg. Middelgrund
opført søfort, hvis hovedopgave
opr. var at være centralfort i Kbhvn.s
søbefæstning. M-s krigsbesætning er ca.
800 mand.
middelhav, hav af anden rang, der skærer
Maalestok 1=5 625 000
Kort over Michigan.
sig ind i et fastland, f. eks. Østersøen og
europæiske M, el. ligger ml. to fastlande,
f. eks. Ishavet.
Middelhavet (i oldtiden Mare In'ternum
el. Mare Mediter'raneum), ca. 2,5 mill.
km 2 stort hav mellem Europa, Asien og
Afrika, dannet ved sænkning langs brudlinier.
Mod V står M ved Gibraltar-strædet
i forbindelse med Atlanterhavet, mod
0 ved Bosporus-strædet med Det Sorte
Hav og ved Suez-kanalen med Det Røde
Hav. Middelhavet opdeles i Det Baleariske
Bækken, Det TyrrhenskeHav, en lavvandet
ryg med øgruppen Malta, Det
Ioniske Havbækken, hvorfra Adriaterhavet
strækker sig mod N,Det Ægæiske Hav,
hvorfra Dardaneller-strædet fører mod
NØ tilMarmarahavet, der gennem Bosporus-strædet
forbindes med Det Sorte Hav;
S f. Lilleasien Det Levantiske Havbækken.
- Da fordampningen overstiger tilløbet
fra floder, er saltholdigheden stor,
indtil 39,4 °/oo i den østl. del. Bundtemperaturen
er 12°-14°, da oceanets kolde
bundvand ikke kan komme ind gennem
det lave Gibraltar-stræde (353 m). Vandet
er meget klart, så plantevæksten går
ned til 100 m. Blandt dyrene er delfiner,
tunfisk og sardiner. Suez-kanalen gør M
til en af verdens trafikkens hovedveje.
Middelhavsflora, den plantevækst, der
findes i Middelhavslandene. M er afh. af
klimaet, der udmærker sig ved en varm,
tør og lang sommer og en mild, ret regn­
Udarbejdelse J. Hum/ur
rig og kort vinter. Træer og buske er lave
og knudrede og har små, stedsegrønne
med læderagtig hud forsynede blade, indrettet
på at udholde sommerens tørke.
I skovene findes f. eks. korkeg, steneg,
pinje og fyrrearter. Løvfældende træer er
sjældne. En stor del af M udgøres af
maki. Mange steder er løg- og knoldvækster
(Narcissus, Iris o. a.) alm.
middellevetid, gennemsnittet af de levetider
en gruppe mennesker af samme alder
har tilbage at leve i, når de er underkastet
givne dødelighedsforhold. Må ikke
forveksles med gennemsnitlig dødsalder
for en befolkning, da m kun stemmer
overens hermed, såfremt befolkningen er
stationær, m, der har været stærkt stigende
med lægevidenskabens fremskridt,
er større for kvinder end for mænd. Efter
dødelighedserfaringerne 1941-45 var m
67,7 år for en nyfødt pige, 65,6 år for en
nyfødt dreng, medens en 50-årig kvinde
havde en m på 25,2 år en 50-årig mand en
m på 24,5 år. Fpr 100 år siden var m for
en nyfødt kun ca. 40 år.
middellufttryk, -temperatur o. a. betegner
den gnstl. værdi af et større antal
observationer af det pågæld. meteor, element.
Ofte beregnes m for døgnet, måneden,
året. m over meget lange årrækker
kaldes tit normallufttryk, osv.
middelsol, en tænkt sol, hvis rektascension
i modsætning til den sande sols vokser
jævnt, med en daglig tilvækst lig den
3019 3020 3°2I