m - Verdens kultur

Mississippi River b Z- mistelten
minerende erhverv. Vigtigst er bomuld,
dernæst majs, sukkerrør, hirse, batat og
yams, 1945 avledes 354 580 t bomuld •»
17,3% af USAs høst. M er skovrigt og
tømmerproduktionen stor. Fremstilling
af bomuldsfrøolie, bomuldsfrøkager og
bomuldsvarer er de vigtigste industrier.
- Historie. Fr. kolonisation fra 1699;
området engelsk 1763, til USA 1783;
territorium 1798; stat 1817. Med Sydstaterne
i borgerkrigen 1861-65. I alm.
demokr. flertal. (Kort se sp. 3046-47).
Mississippi River, Nordamer.s største
flod, med bifloden Missouri verdens
længste flod (6970 km); den afvander
3,24 mill. km 2 = 45% af USAs areal.
M udspringer i staten Minnesota fra
Itasca Lake 446 m o. h.; efter vandfaldet
St. Anthony Falls ved Minneapolis sejlbar
til sin munding i Mexico Golfen
(3115 km), hvor den danner et 4-armet
delta (31 860 km 2 ). Vestfra fra Rocky
Mountains modtager den bifloderne Missouri,
Arkansas og Red River, østfra
den dybe og vandrige Ohio River. Ved
New Orleans er M 2400 m bred og 30 m
dyb. I M-s nedre løb er der talrige
slangebugtninger og hesteskosøer. Langs
bredderne er der lave sandvolde, dannet
ved M-s hyppige oversvømmelser (især
1927), mens landet bagved er lavere og
mere sumpet. Det store delta begynder
kort efter tilløbet af Red River. Til
transport af tunge massevarer spiller M
og Ohio en vældig rolle, mens de vestlige
steppefloder har ringe bet., da vandstanden
er stærkt svingende. M er ved
Illinois-Michigan-kanalen i forb. med de
store søer. Over M er der bygget talr.
broer, f. eks. ved New Orleans, Baton
Kort over Missouri.
Rouge og Memphis. Området udforsket
i 1680erne af La Salle.
mis'sive (fr., af lat. missus sendt), sendebrev;
i ældre tid et brev, som var rettet
til en enkelt el. fl. bestemte personer,
mods. et patent (åbent brev).
Missolonghi [-'larjgi], hal. navn på byen
Mesologgion i Grækenland.
Missouri [ma'zuri, -ra] (fork. Mo.), stat
i USA, omkr. Missouri Rivers nedre løb;
180 449 km 2 ; 3 785 000 indb. (1940;
1947: 3 903 000), 21,0 pr. km 2 ; deraf
244 000 negre; 51,8% boede i byerne.
Hovedstad: Jefferson City. Største by:
St. Louis. N f. M River findes frugtbar
moræne dækket af løss, opr. løvskov
med små pletter af prætie, nu næsten
helt opdyrket. S f. floden ligger Ozark
plateauet, dækket af løvskove og kun
lidet opdyrket. Vigtigste erhverv er landbrug:
af USAs høst 1945 avledes i M
3,3% af majsen, 2,0% af hveden, havren
og bomulden, desuden lidt tobak og
frugt. Stort husdyrhold: 1947 fandtes
3 mill. stk. kvæg, 1,3 mill. får og 3,6
mill. svin. Stor minedrift: 1944 produceredes
158 000 t bly (i S-M) = 41,9% af
USAs prod., 33 000 t zink (i S-M) =
5.1% af USAs prod., og 4 mill. t kul
(i N-M). Industrien er vigtig: slagterier,
møllerier. - Historie. M koloniseredes
af franskmænd i 18. årh., var spansk
1763-1800, så atter fransk, 1803 solgt
til USA. Territorium 1812, stat 1821.
Opr. slavestat, under borgerkrigen 1861
-65 delt stemning.
Missouri-Pacific-banen [-pa'sifik] (eng.
-arner. The Pacific Stillehavet), et af
USAs største jernbaneselskaber, hvis
strækninger i hovedsagen ligger V for
Mississippi med St. Louis som hovedcenter.
Strækningslængde ca. 22 400 km.
Missouri River [mo'zuri], længste biflod
til Mississippi i USA; 4720 km I,, afvander
1,37 mill. km 2 . M udspringer med 3
kildefloder i Rocky Mountains i S-Montana,
løber mod N i en dyb canyon,
derefter mod 0 og SØ gnm. prærien til
udmundingen i Mississippi ved St. Louis.
På grund af stærkt vekslende vandføring
kun ringe trafikeret.
Missouri-synoden, luth. kirkesamfund
i USA, stiftet 1847; ca. 3000 menigheder,
strengt konfessionelt og intolerant.
mistbænk (ty. mist gødning), drivbænk,
et indrammet og glasdækket bed, der
kan opvarmes ved gærende hestegødning.
'misteldrossel (efter mistelten, hvis bær
man lidt, troede, den spiste) ('Turdus ri-
'scivorus), stor drosselart, plettet underside.
Yngler hist og her i Danm. Trækfugl.
'mistelte'n (ældre da. ten planteskud)
(' Viscum), slægt af
m-fam. 65 arter. I \_J
Danm. findes almin- vj
mindelig m (V. & J Ci!m\ jf
album), stedsegrøn *; ^6^
busk med mods. bla- »^. JW «.
de, snylter f. eks. på \J»/¥ JL B
pære-, æble- og nåle- j^Tjæ^&L_^£
træer. Særbo. Frugten 1/ /^
er et ærtestort, hvidt E^U}**'^? &
bær, som spises af ÆT ,
fugle, hvorved frøene
overføres til andre træer og spirer
her, m findes nu kun et par steder i
Danm. I nord. mytol. er den pil, hvormed
Balder dræbtes, af m. Af kelterne
3049 3050 3051