m - Verdens kultur

Marquand 2 / Marshall-planen
tede sig marts 1920 til oppositionens
krav om udskrivning af folketingsvalg
og ekskluderedes derfor af soc-demokratiet.
Erindringer Tidsbilleder (1930).
Marquand [mar'kwand], /ohn Phillips
(f. 1893), arner, romanforfatter, satiriserer
over Bostons fornemme verden. Hovedværker:
The Late George Apley (1937)
og Wickford Point (1939, da. Opbrud fra
Ungdommen 1939). Også forf. til kriminalserien
om Mr. Moto.
Marquesas Øerne [-'ke:-], fr. Iles Marquises,
fr. vulkanøer i Stillehavet, 10°
s. or., 140° v. lgd.; 1274 km 2 ; 3000 polynesiske
indb. (1946) (1838: 20 000).
Ua Pou når 1219 m, Hiva Oa er størst,
400 km 2 , Nukuhiva med god havn er
regeringssæde. På passatsiden trop. regnskov,
på læsiden stepper. Der dyrkes kokos,
sukkerrør, vanille, appelsiner, m. m.
marquess ['ma:kwis] (fr. marquis) (eng.),
markis, næstfornemste klasse af den eng.
adel. Overhovederne fører titlen The Most
Honourable. Hustru: marchioness
t'mailanis].
Marqueste [mar'kæst], Laurent Honoré
(1848-1920), fr. billedhugger. Repr. i
glyptoteket med nogle af sine betydeligste
værker: Eva, Perseus Dræber Medusa
og en buste af Falguiére, hans lærer.
Marquet [mar'kæ], Adrien (f. 1884), fr.
politiker. Opr. socialist, gik 1933 m. Déat
ind i »néosocialistiske« gruppe, m. nationalistisk-fasc.ideer;
borgm. i Bordeaux,
støttede 1940 Lavals samarb. m. tyskerne.
1948 dømt til 10 års »national degradation«.
Marquet [mar'kæ], Albert (1875-1947),
fr. maler. Elev af Moreau. Knyttet til
Matisse. Har bl. a. malet havnebilleder;
repr. på kunstmus., Kbh.
Marquette [mar'kæt], jernmalmleje i
Michigan, USA, ved Øvre Sø. Malmen
udskibes over havnebyen M (1940:
16 000 indb.) og føres gnm. Soo til Chicago
og byer ved Erie Søen.
marquisette [marki'sæt], tyndt, gennemsigtigt,
drejervævet gardinstof.
Marrakech [-'kæl], by i Fr. Marokko; en
af sultanens residensbyer; 238 000 indb.
(1946), deraf 13 000 eur. Sydl. endestation
for Marokkos jernbanenet-
Marriskjold (efter omkvædet: så vorder
jo Marri vor skjold...), middelalderlig
da. Mariavise, brugt som brudesalme.
Marruecos [-'r:wækDs], sp. navn på (Sp.)
Marokko.
Marryat ['mariat], Frederick (1792-1849),
eng. romanforfatter, »Kaptajn M«. Skrev
talr. sømandsromaner, der blev meget
populære p. gr. af deres eventyrlige hændelser
og morsomme typer, f. eks. Peter
Simple (1834, da. 1835), Jacob Faithful
(1834, da. Jakob Ærlig 1836).
Mar's, 1) i rom. rel. en gud efter hvilken
der er fundet spor over store dele af I tal.
Den ældste M var beskytter af agerbrug
og kvægavl, en opfattelse der holdt sig
på landet, medens M i Rom blev krigsgud.
M-s kult var her knyttet til en strækning
N f. byen, den såkaldte Campus
Martins, Marsmarken. M-s ældste sym-
Planeten Mars. Optagelser taget med korte
mellemrum for at udnytte de kortvarige
perioder med rolig luft, der giver de bedste
billeder.
bol var et kastespyd. Senere blev M
identificeret med den gr. gud Åres og
overtog helt dennes træk og mytekreds.
2) astron. (astron. tegn ^f), en af planeterne.
M-s diameter er 0,55 gange Jordens,
el. ca. 7000 km. Massen er 0,11
gange Jordens, den gnstl. vf. ca. 4,0
gange vands vf. M bevæger sig omkr.
Solen i en gennemsnitsafstand af ca. 230
mill. km, el. ca. 1,5 gange Jordens gennemsnitsafstand
fra Solen, med en omløbstid
af 1,88 år. Når M er nærmest Jorden, er
den indbyrdes afstand ca. 55 mill. km.
M har en fast overflade omgivet af en
atmosfære med vekslende skydanhelser.
Man har ikke med sikkerhed kunnet påvise
vanddamp el. ilt i atm. Den forekommende
mængde af disse stoffer må
være meget ringe. M roterer om en akse
som hælder ca. 25° mod M-banens plan.
Rotationstiden er 24 h 37 m. På M-s
ækvator har man målt temp. ml. -M5°
C og + 18 3 C, nær polerne ml. -^70° og
+ 6°. De hvide pletter, der iagttages nær
polerne, polkalotterne, er sandsynligvis
iskrystaller i M-atmosfæren. De talr.
mindre pletområder fremkommer ved
forskelligheder i overfladens beskaffenhed.
Visse forandringer på M-overfladen
har man tydet som tegn på vegetation,
men endnu kan intet siges herom med
sikkerhed. M har to ganske små måner
(diametrene er sandsynligvis under 10
km), Fobos og Deimos.
Mars [mårs], Anne Boutel-Monvel (1779-
1847), fr. skuespillerinde. 1798-1841
Théåtre Francais' kvindelige hovedskuespillerinde
i det yndefulde, lette rollefag.
Mar'sala (af arab. Marsa Ali Alis havn),
lat. Lily'bæum, ital. havneby på Siciliens
V-spids; 62 000 indb. (1936). Eksport af
M-vin. Opr. kartagisk.
Mar'sala-vin, madeiralignende hedvin
fra Marsala på Sicilien.
Marsa Matruh ['marså ma'tru:h], by
ved Middelhavet i V-Ægypten, erobredes
29. 6. 1942 af aksestyrker, generobredes
8. 11. 1942 af den brit. 8. armé.
Marschner ['marj-], Heinrich August
(1795-1861), ty. operakomponist til bl. a.
Hans Heiling (1833, Kbh. 1836), Tempelherren
og Jødinden (1829, Kbh. 1834).
Marsdiep [-z'di:p], strædet ml. N-Holl.
og øen Tessel.
Marseillaise, La [la marsæ'jæ:z], den fr.
nationalsang, digtet og komponeret 1792
i Strasbourg af ingeniør-officeren Rouget
de Lisle (1760-1836), opr. bestemt til
Rhinhæren, men gjort bekendt af en bataillon
fra Marseille, der sang den ved
sin indmarch i Paris, deraf navnet.
Marseille [mar'sæ:j], fr. havneby ved
Middelhavet; 636 000 indb. (1946; 1936:
914 000). Fr.s næststørste by. Vigtig importhavn,
hjemsted for talrige oversøiske
ruter, stærkt ødelagt af tyskerne under 2.
Verdenskrig. Opr. fønikisk, fra ca. 600 gr.
koloni (Massilia) med stor søfart, rom.
fra 49 f. Kr. I middelalderen halvt uafh.
republik, 1481 til Frankrig m. øvr. Provence,
hovedstøttepunkt for Middelhavshandelen,
gik stærkt frem i 19. årh. Ty.
besættelse nov. 1942-23. 8. 1944.
Marseille-Rhdne-kanalen [mar'sæ:j-
, 'ro:n-]. 81 km 1. skibskanal ml. Aries og
Marseille; passerer gnm. en 7,2 km 1.
tunnel.
marseillesæbe, I) ægte m. fremst. af
olivenolie el. grøn sulfurolivenolie; 2) betegn,
for faste stykker af ren kernesæbe.
Mar'selis, Gabriel (1609-73), holl. købmand.
Leverandør til da. regering efter
1628, da. faktor i Amsterdam. Fik især
efter 1660 udlagt store krongodsområder
for sine krav (Århusgård (Havreballegård),
omdøbt til M-borg). Uundværlig
for den nødstedte da. regering, grisk og
hårdhændet storgodsejer. Brødrene SelioM
(1600-63) og Leonhard M (f. 1611)
overtog på lign. måde store godser og
indtægter i No. og Danm. (Portræt).
Marselisborg, tidl. hovedgård, nu kgl.
slot S f. Århus, opr. Havreballegård, i
middelalderen under Århus bispestol,
1661 af kronen overdraget Gabriel Marselis,
hvis sønConstantin 1680 fik gården
ophøjet til baroni. 1896 købt af Århus
Gabriel Marselis. George Marshall.
kommune. Navnet overtaget af det slot,
der 1898 som en gave fra folket skænkedes
det nygifte prinsepar Christian (10.)
og Alexandrine, opført 1899-1902 af
Hack Kampmann.
Marselisborgmonumentet, mindegård
i Marselisborg Mindepark (indviet
5. 7. 1925) ved Århus, rejst til minde om
Hjemkomsten. Detaille af Marselisborgmonumentet.
ca. 4125 danske, der faldt i 1. Verdenskrig.
4 relieffer, udført af Axel Poulsen,
arkit. opbygning af Axel Ekberg (1882-
1925), inskription I. C. Christensen. Indviet
1934.
'mar'ser, oldital. stamme i Sabinerbjergene,
rom. forbundsfæller ca. 326 f. Kr.
Hovedrolle i forbundsfællekrigen.
Mars Gebirge, ty. navn for Chfiby,
Cechoslov.
Marshall [>ma:ist], Alfred (1842-1924),
fremtræd, eng., nyklassisk nationaløkon.
Hovedværk: Principles of Economics
(1890).
Marshall ['marlal], George Catlett (f.
1880), USA-general, politiker. Generalstabschef
f. USAs hær 1939-45, gennemførte
oprustn. før krigsudbr. dec. 1941;
dec. 1945-jan. 1947 særl. udsending m.
ambassadørrang til Kina, afløste derpå
Byrnes som USA-udenrigsmin. Opfordrede
5. 6. 1947 (tale i Harvard Univ.)
de eur. nationer til økon- samarb. under
tilsagn om USA-hjælp. Vendte sig skarpt
mod Sovj., særlig på FNs generalforsaml.
sept. 1947, hvorM foreslog begrænsn. af
vetoretten; afviste maj 1948 sovj. forslag
om sovj.-arner, forhandl. Indledede
forhandlinger om Atlanterhavspagt ml.
USA, Canada og Vestunionen. Afgik jan.
1949. (Portræt).
Marshall [