Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

More documents

Recommendations

Info

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010 MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 15 af 35 LP og NV pointerer, at bygherres gennemgående fokus på styrbarhed i Multimediehuset sikres gennem konkurrencebetingelserne, anvendelse af økonomisk beregningsstruktur i udbud, parallel ekstern kontrol af beregninger, løbende opfølgning samt partneringmodel med under- og overskudsdeling med totalrådgiver. LP/NV/BA giver samtidig udtryk for at bygherre oplevede, at arkitekternes fokus på økonomiske konsekvenser var væsentligt skærpet efter kontraktindgåelsen. Underskudsdelingen har en dæmpende effekt i forhold til projektets videre udvikling. Ovenstående får mig til at se en sammenhæng mellem økonomisk risikovillighed og ønsket om at arbejde med udvikling. Når en del af det økonomiske ansvar lægges over på arkitekterne, lægges udviklingen ind i økonomiske rammer. Dette kan begrænse udviklingen, men samtidigt sikres højere sikkerhed for realisering inden for økonomiske rammer – styrbarhed. Man kan grafisk sammenfatte analysen i nedenstående illustration, hvor udbudsformernes hovedvægt mellem dialog og styrbarhed er indtegnet. De stiplede markeringer illustrerer, at bygherre indenfor hver udbudsform, gennem forskellige tiltag, kan styrke enten de kreative faser med dialog eller styrbarheden. Eksemplificeret kunne dette i A være, at bygherre i udbuddet klart og entydigt afsætter tid og økonomi til udvikling, i C kunne det være, at bygherre parallelt med rådgiveres projektering iværksætter kontrolberegninger for at øge styrbarhed. Konkurrencestyrelsens tolkning af, hvilke projekter, der kan udbydes efter forhandling vil have en afgørende betydning for, i hvor stort omfang den offentlige bygherre vil kunne anvende udbudsformen. Overordnet illustrerer analysen desuden vigtigheden af, at den offentlige bygherre har både processuel, byggeteknisk og juridisk viden og kompetencer ”in-house”. Dette er en forudsætning for, at bygherre indledningsvist kan designe hensigtsmæssige processer og organisering, samt efterfølgende lede disse og matche byggeriets parter og interessenter. Der er yderligere 2 forhold, som understøtter nødvendigheden af, at den offentlige bygherre har ovennævnte bygherrekompetencer ”in-house” – nemlig: 1) at udbudsdirektivets ligebehandlingsprincipper reducerer rådgiveres motivation til at indgå i de helt indledende faser, idet rådgivere, som har bidraget med indledende analyser, processer, skitser mv. af habilitetsårsager ikke vil kunne deltage i efterfølgende udbud. 2) at den offentlige bygherre kun kan igangsætte opgaver for op til 500.000,- kr. uden forudgående annoncering/udbud (Bekendtgørelse vedr. annonceringspligt). Til større projekter kan selv bygherrerådgivningsudbud og forundersøgelser hurtigt overstige dette beløb, derfor bliver behovet for bevidst og kompetent intern håndtering af hele projektforløb afgørende for resultaterne.
Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010 MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 16 af 35 Min konklusion understøttes af flere af evalueringerne vedr. Musikhuset. Her lægges vægt på vigtigheden af brugerinddragelse i indledende faser, at forventningerne afstemmes på alle planer tidligt (inden udbuddet). Tid til programmering og afstemning skal prioriteres højt – optimalt er et præcist, detaljeret og dækkende udbudsmateriale (forudsætter totalentreprise). Ovenstående beskriver et dilemma – for hvordan beskriver man helt i detaljen, noget som kun lader sig udvikle imellem en række kompetente folk? Det betyder på den anden side, at man som bygherre bør tilstræbe at have en indgående, inddragende og forventningsafstemmende dialog med alle interessenter, hvilket igen understreger behovet for bygherrekompetencer. 7.0 TEORI MED EMPIRISKE PARALLELLER 7.1 Teoretiske og empiriske perspektiver på udvikling og styrbarhed Jeg vil i dette afsnit frembringe teoretiske perspektiver og empiriske paralleller og modsætninger i forhold til trekantsmodellens vinkler innovation og styrbarhed. Jeg vil undersøge, hvilke elementer fra hhv. den cirkulære -, den systemiske -, og den lineære procesforståelse, der har væsentlig betydning for, om hhv. kreativiteten eller styrbarheden styrkes, svækkes eller kommer i balance i offentlige udbudssituationer. Gennem teori og empiri vil jeg således belyse, om det er en entydig satsning på en ledelsestilgang eller om det er en kombineret og integreret ledelsestilgang, der favner ønsket om indfrielse af begge succeskriterier: Innovation og styrbarhed i form af ydelser, kvalitet, tid og økonomi i henhold til aftaler. 7.2 Kreativitet versus struktur og rammer Kreativitet opstår ud fra impulser fra forskellige psykiske planer: a: Visioner, b: Tanker, faglighed og c: Det ubevidste. Det kreative udvikles gennem forskellige faser: Forberedelsesfasen, inkubationsfasen, idéfasen og redigeringsfasen – ikke som lineære processer, men hver kreativ proces med hver sin egen vej gennem cirkulære processer mellem faserne. Fig. 4: ”Alle kreative processer følger deres egne veje” Kilde: Kreativitetens psykologi, Thea Mikkelsen. 2009
Page 2 and 3: Masterafhandling: Innovation og sty
Page 38 and 39: Analyse af dialogmuligheder Bilag 1
Page 40 and 41: Ulemper: Tids- og ressourcekrævend
Page 42 and 43: C: Udbud efter Forhandling (med dia
Page 66 and 67:
Masterafhandling: Innovation og sty
Page 68 and 69:
Page 70:
show all

Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?