Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010
MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 4 af 35
1.0 INDLEDNING – krav om udvikling i offentligt byggeri
Udvikling af vores individuelle og firmaers innovative kompetencer er et af de klare budskaber, som
fremtidsforskere og politikere giver på, hvordan Danmark kan klare sig i den globale konkurrence,
og spørgsmålet om, hvordan man styrker innovative kompetencer og processer og bedst får dem i
spil, ligger naturligt i den forlængelse.
Herhjemme er den offentlige sektor dels forpligtet til at levere en række ydelser og fysiske
faciliteter, og dels meget interesseret i at udvikle faciliteter, så landet og byerne fremstår attraktive
for borgerne. Eksempler på, hvordan man politisk og byudviklingsmæssigt tænker i
attraktionsværdi og fremtid, er blandt andet de større provinsbyers interne konkurrence om at
bygge Multiarenaer, Musikhuse, havnefront med boliger eller skateboard-parker.
Det offentlige igangsætter som bygherre for 20 milliarder skattekroner om året. Man har ønske om,
at skabe innovativ udvikling, stort fokus på, at budgetter overholdes og ikke mindst en forpligtelse
til at skabe ligeværdig konkurrence.
De negative erfaringer med overskredne budgetter på store prestigefulde projekter har været med
til yderligere at skærpe fokus på styrbarhed i større offentlige projekter.
Indførelsen af EU- udbudsdirektivet” vedr. offentlige udbud på bygge- og anlægsområdet har skabt
faste metoder og rammer for udbuds- og bedømmelsesprocedurer, så den ligeværdige og
gennemskuelige konkurrence opstår, men det levner til gengæld ikke meget spillerum for
processer med den dialog, som vurderes vigtig i udviklingsforløb.
Teorier og praksis peger på, at nysgerrig udforskning af mange vinkler gennem dialog i iterative
refleksive processer, er bærende elementer for innovativ og kreativ udvikling. Det betyder, at man
som offentlig bygherre skal finde en måde at navigere inden for snævre rammer i et
modsætningsfyldt spændingsfelt mellem ønsket om kreativitet, krav om styrbarhed og påbud om
ligebehandling.
Det er en svær opgave at balancere udvikling og fremtidssikring og budgetter, der muliggør dette.
Udfordringen illustreres pt. af budgetdrøftelserne vedr. Det nye sygehusbyggeri i Skejby. Ifølge
pressen har Region Midtjylland har fået lov til at bygge for 6,35 mia. kr., mens regionen mener, at
budgettet for et fremtidssikret byggeri bør være min. 8,96 mia. kr. Spørgsmålet er, hvordan vægter
man behov for udvikling og fremtidssikring i forhold til økonomiske rammer – hvilke succeskriterier
vejer tungest og hvordan skabes konsensus omkring disse?
I min funktion som bygherre i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Århus Kommune,
ser jeg derfor et stort samfundsmæssigt potentiale i at skabe vilkår, som på trods af dilemmaerne,
muliggør overholdes af udbudsbetingelser, indfrielse af vision om innovativ udvikling og høj grad af
styrbarhed.
2.0 AKTUALISERING
2.1 Empirisk aktualisering – intention om dialog og styring
Offentlige projekter finansieres af borgernes skattekroner, og det er derfor helt naturligt, at disse
byggeprojekter er under kritiske lup. Det er ikke sjældent, at projekter mødes med kritik - det kan
være kritik af mangel på vision, mangel på indfrielse af forventninger til indhold/ kvalitet, mangelfuld
inddragelse af borgere/brugere eller at projektøkonomien sprængte budgetterne.
I Århus er det en politisk vision reelt at inddrage borgerne i udvikling af projekter gennem åbne og
gennemskuelige processer Det har derfor stor politisk fokus og betydning, at de offentlige projekter
er holdbare og stærke i forhold til intentionen om inddragende demokratiske processer. Som
offentlig bygherre har jeg en spændende opgave i sikre inddragende dialogbaserede processer
med idé-udvikling og nyskabelse samt sikre styrbarhed i forhold til leverede ydelser indenfor de
økonomiske rammer.