Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

More documents

Recommendations

Info

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010 MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 19 af 35 Multimediehus- projektet vil påpeget, at Darsøs fremstillingen er urealistisk i forhold til større komplicerede projekter. Jeg tillader mig på trods af kritikken på baggrund af forskellige teoretiske perspektiver at konkludere, at en udviklingsproces indenfor byggeriet er en proces, der primært tager udgangspunkt i cirkulære iterative processer, og at graden af linearitet øges gennem processen, fordi løsninger og koncepter afklares. Der vil dog gennem hele forløbet vil være behov for revurderinger og korrektioner af både planlægning og økonomi. Graden af cirkulære forløb i de senere faser, vil afhænge af i hvor høj grad, man formår at skabe tid og økonomi til dette. Grafisk kan pre- og projekt processerne illustreres som vist nedenfor (grønne linie: Lene Dammand, 2. semester, MBV.) Både E. Lerdahl og Thea Mikkelsen beskæftiger sig med, hvordan motivationen og kreativiteten kan fastholdes gennem udviklingsprojekters forskellige faser. Begge påpeger, at en veksling i abstraktionsniveau – en ekstra tur - ”double loop”- tilbage omkring visionsniveauet kan bidrage til fornyelser i processen. Dette bør således kunne rummes i procesdesignet. Fra mit perspektiv er der en vis risiko for, at bygherres visioner ikke udfoldes tilstrækkeligt i projetfasen - enten fordi det er lukkede forløb, eller fordi bygherre ikke i tilstrækkelig grad har formået at inddrage interessenter tidligt i forløbet. Derudover har jeg analyseret, at projektering og udførelse i totalentreprise- udbudsformen i stor udstrækning smelter sammen. På baggrund af disse tre forhold, vil der i varierende grad være behov for cirkulære processer gennem hele projektperioden. Jeg har på den baggrund suppleret Lene Dammand Lunds model med hhv. interessenter og en rød procesillustration, som viser, at der bør kunne skabes tid og økonomi til cirkulære forløb senere i forløbet, så ideerne udfordres af flest mulige i processen – mit perspektiv lægger sig tæt op af Christensen og Kreiners pointer. Modellen illustrerer tydeligt, at det for bygherre er mest hensigtsmæssigt, hvis der kan sikres deltagelse og dialog i de betydningsfulde indledende processer, samt hvis man i de senere forløb kan tillader cirkulære udviklende forløb indenfor den mere lineære det af byggeprocessen.
Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010 MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 20 af 35 I mit interview med shl påpegede KHJ/FJ, at man helst ser hele processen som en udviklingsproces, og at denne ikke stopper efter skitsering, men også at bl.a. de seneste års krise, har resulteret i øget fokus på rammesætning og angrebsvinkel for egne processer. FJ citat: ”Udvikling af projekter kan godt ske indenfor almindelig arbejdstid”. I en bemærkning hertil pointerer KHJ, at det kræver et paradigmeskifte, idet man fra arkitektuddannelse er opdraget til at jo længere tid, man bruger på et projekt, jo bedre bliver det. Shl´s mere forretningsmæssige tilgang til udviklingsprocesser underbygger, at det godt kan lade sig gøre at udvikle indenfor fastlagte rammer – faser og økonomi, men at dette kræver et specifikt ledelsesmæssigt fokus. Det iterative sammenspil mellem udvikling af løsninger og økonomi bliver nævnt som et meget væsentligt element i NV/LP´s perspektiv. KHJ/FJ nævner også dette element som væsentligt, da de har indgået en partneringaftale, som forpligter i forhold til underskudsdeling. 7.4 Individuelle, teamets og organisatoriske kompetencer/miljø – betydning for udvikling og proces T. Mikkelsen går i bogen ”Kreativitetens psykologi” (2009) tæt på de psykologiske aspekter i de kreative processer. Hun peger bl.a. på, at når ”det nye” skal opstår, så er det forbundet med en vis usikkerhed/risiko ... lykkes det? Hvordan ser andre på ideen? osv. og netop derfor bliver ”relationer, tillid og tryghed” elementer, som har betydning for om processen og om tilgangen hertil blandt de involverede bliver åben – så udvikling reelt sker. T. Mikkelsen peger ligeledes på, at det har betydning for processen, om udviklerne befinder sig i samme faser, og om de er bevidste om, hvilken fase de er i. Hvor T. Mikkelsen koncentrerer sig om de individuelle og interpersonelle psykologiske processer i de kreative processer, sætter Martin Plompen i ”Innovative Corperate Learning” (2005) innovation ind i et mere forretningsmæssigt perspektiv, hvor han fokuserer på, hvordan virksomheder med værdier og bevidsthed om processer og miljøer kan supporterer og motivere kreative processer. Den indbyrdes og gensidige løbende påvirkning mellem de individuelle kvaliteter og kompetencer, som virksomhedens kreative udviklere er i besiddelse af og firmaets evne til at understøtte med det rette udviklingsmiljø har afgørende betydning for den udvikling, der genereres (M. Plompen, s. 169, 2005). Det er set i mit perspektiv værd at hæfte sig ved, at det er kombinationen af individers kreativitet og viden samt den organisatoriske støtte, der stimulerer kreativiteten. Modellen ”Innovation/creativity”, fig. 6 illustrerer, hvordan kreativ innovation indeholder et sammenspil mellem 4 hovedelementer: Incrementel udvikling, radikal udvikling, individuel og organisatorisk understøtning. Plompen anvender således to af S. Lybeckers (2007) udviklingsbegreber (se begrebsdefinition i afsnit 3.4) sammen med individuelle og organisatoriske kompetencer og kvaliteter.
Page 2 and 3: Masterafhandling: Innovation og sty
Page 38 and 39: Analyse af dialogmuligheder Bilag 1
Page 40 and 41: Ulemper: Tids- og ressourcekrævend
Page 42 and 43: C: Udbud efter Forhandling (med dia
Page 70:
Masterafhandling: Innovation og sty
show all

Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?