Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

More documents

Recommendations

Info

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010 Af: Katharina Nyborg Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 5 Projekt: Godsbanen Ved at man kender hinanden, vise respekt, give rum for hinanden og ved at vise at alle er vigtige / afhængige af hinanden i forhold til at nå målet, fremmer man det gode samarbejde. • Gør man noget ekstra ud af relationsplejen, når det er et relativt langvarigt projekt? Hvordan i forhold til Godsbane-projektet? Totalentreprenørteamet fremstå som et team, der har noget specielt sammen. De indledte deres samarbejde med 2-3 dages person/ gruppe udviklingsforløb, hvor de sammen med et eksternt firma arbejdede med teamets styrker og personlighedsanalyser – man så på, hvordan man kan bruge de forskellige personligheder. • Hvilken betydning, tror du/I, at hhv. det interne og det eksterne samarbejde har for resultatet? Det har en betydning - teamet har et krav om at arbejde med succeskriterier. De har bl.a. bedt bygherre bidrage med sine succeskriteier – disse skal samstemmes med øvriges kriterier. • Hvordan ser du/I på brugerinddragelse? Bidrager brugere / driftsfolk til øget og ny forståelse / kreative ideer eller er det forstyrrende? Brugerinddragelsen nuancerer og synliggør behov og krav til byggeriet – kvalificerer forståelsen. Der har været områder af byggeriet i tilbuddet, som totalentreprenørteamet godt vidste ikke var løst helt ideelt, men hvor dialogen og brugerinddragelsen var vigtig for at det kunne bevæge sig i den rigtige retning. • Hvordan, og hvornår ser du/I helst samarbejdet ml. bygherre, brugere og rådgivere? – i de indledende faser og i projekteringsfasen, udførelsesfasen? Det er meget vigtigt, at det indledende forarbejde mellem bygherre og brugere er grundigt i en totalentreprise – det er her man har størst mulighed for at påvirke resultatet. • Hvordan udnyttes og inddrages borgernes efterspørgsel/ideer i idé udvikling? Kunstnernes bidrag har indgået i udbudsmaterialet. (Der har været etableret talerør blandt de forskellige interessegrupper) • Hvordan håndteres konflikter – internt / eksternt? Konflikthåndtering har ikke været drøftet – der er ingen defineret model herfor. Der har været talt om, at man prioriterer åbenhed højt – dvs. det er tilladt at stille spørgsmål, og tingene skal bringes op på bordet, før det bliver problemer. • Hvordan fastholdes engagementet, hvis der opstår konflikter? Tidsmæssige og økonomiske rammer • Hvornår/hvordan forholder du/I jer til tidsmæssige rammer? Hvem har ansvaret for overholdelse af tidsplaner? Alle parter har pligt til at forholde sig til tidsplanen. Planen skal være realistisk. Også bygherre skal forholde sig til, om svarfrister, frister for kommenteringer kan overholdes. Man skal kunne levere inputs rettidigt. • Hvilke økonomiske styringsværktøjer anvendes? Hvem har ansvar for økonomistyring. Bygherres økonomi styres af bygherrerådgiver. Der er aftalt løbende økonomiopfølgningml. Bygherrerådgiver og bygherre, ligesom der er aftalt løbende økonomiopfølgning (opfølgning på aftalesedler) mellem bygherrerådgiver og totalentreprenør. Økonomi er et fast punkt, som drøftes på bygherremøder • Hvordan sikres informationer om afledte effekter transformeret til justeringer i forhold til økonomien? Afledte effekter som har økonomiske konsekvenser følges der op på via bygherremøder med totalentreprenør.
Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010 Af: Katharina Nyborg Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 5 Projekt: Godsbanen • Hvordan håndterer den enkelte projektmedarbejder/brugerne i projektet økonomiske og tidsmæssige rammer? Bygherre er meget opmærksom overfor brugerønsker, som kan have økonomiske eller fysiske konsekvenser. Der er ikke meget luft til dette i budgettet, og de fleste fysiske ændringer får konsekvenser for andre, hvorfor dette ikke som udgangspunkt accepteres. Der sondres mellem ydelser betalt over husleje og ydelser betalt af bygherre (aftalt i lejekontrakter). • Hvordan arbejder du/I med ændringer? (Se ovenfor) • Hvad har du/I bedst erfaring med – at udvikle indenfor faste tidsmæssige rammer - eller uden rammer? Indenfor faste økonomiske rammer – eller med mulighed for budgetforøgelser? • Opleves det som et skisme at få nye ideer indenfor fastlagte økonomiske rammer? Det kan være en hæmsko at have meget snævnre økonomiske rammer for et udviklingsarbejde, man på den anden side kan rammer også afgrænse området, der skal afsøges – dvs. lette udviklingsarbejdet – så man kan ikke entydigt sige at økonomiske rammer er hæmmende. • Hvordan sikrer bygherre både kreative idéudfoldelse og styring med tid og økonomi? Tid og økonomi fastlægger den kreative ramme og proces. • Hvordan oplever du/I, at bygherres økonomiske kontrolberegninger med QS bliver modtaget af totalrådgiver? (Dette er ikke sket ved Godsbanen). Totalentreprenørteamet er kommet med nogle ændringsforslag, som bygherre har stillet spørgsmål ved, da man har ment, at det ville være fordyrende tiltag. Bygherre har været skeptisk overfor disse, da man var bange for at blive mødt med besparelser et andet sted senere i processen. Totalentreprenørens rådgivere har ikke kunnet forstå bygherres skepsis i forholdt til at få leveret en mere kostbar løsning. Rådgiverne har ikke haft samme forståelse af totalentreprenørens økonomi for projektet, som bygherren. Faserne efter konkurrenceforløbet • Er det realistisk at forestille sig, at bygherre og brugere kan bidrage i det udviklende forløb, som traditionelt var placeret hos arkitekt- og ingeniørvirksomhederne, men som nu i større grad sker som en integreret proces mellem arkitekter og ingeniører? • Ændrer du/I på jeres bemanding samt styrings- og ledelsesmæssige metoder fra indledende konkurrencefase til efterfølgende projektering? Der er sket tilretninger af bygherres organisation efter konkurrencebedømmelsen. ”Indholdsstyregruppen” er nedlagt, idet den var oprettet for at sikre indledende drøftelser om indhold. Den administrative styregruppe kører videre, dog med reduceret inddragelse. Det betyder, at bygherres projektledelse kan agere mere frit. Kulturforvaltningschefen tog initiativ til denne ændring. Styregruppe m. Real Dania kører videre. Gruppe orienteres på fastlagte tidspunkter. Den interne belastning og arbejdsfordeling mellem den overordnede projektleder og den byggefaglige projektleder aftales løbende mellem de to PL´er. • Mener du/I, at bygherre med fordel kan ændre sine ledelses/ styringsmetoder i de senere faser , herunder udførelsesfasen?
Page 2 and 3:
Masterafhandling: Innovation og sty
Page 4 and 5:
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15: Masterafhandling: Innovation og sty
Page 38 and 39: Analyse af dialogmuligheder Bilag 1
Page 40 and 41: Ulemper: Tids- og ressourcekrævend
Page 42 and 43: C: Udbud efter Forhandling (med dia
Page 70: Masterafhandling: Innovation og sty
show all

Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?