Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010
Af: Katharina Nyborg
Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 3
Projekt: Multimediehuset
Tema 1: Arkitektur, funktion, indretning, materialevalg, byrum, havneplads, trafikale forhold
Tema 2: Bærende konstruktioner, anlægsteknik, Installationer, energi, indeklima, bæredygtidhed
Tema 3: Udviklingsproces, inddragelse, bemanding og samarbejde
Tema 4: Økonomi
LP: Man kan via gennemgang og forhandling både få identificeret projekternes styrker og svagheder.
Der blev optimeret på en række forhold specielt de konstruktive principper i forhandlingsforløbet, dog
er der nok også grænser for, hvor radikalt projekterne kan ændres. Bygherre større sikkerhed for, at
det vindende projektkrav og ønsker.
LP: Det er vigtigt, at der både konkurreres på både arkitekt og ingeniør discipliner, da det er den
samlede løsning og økonomien, der får afgørende betydning for bygherre.
• Hvordan oplevede I bygherres håndtering af ligebehandlingsprincipperne i sagen?
(Tina Braad, Holst Advokater, deltog i samtlige forhandlingsmøder, for at sikre overholdelse af
ligebehandlingsprincipperne.)
LP: En forudsætning for at kunne indgå forhandling på baggrund af indledende anonym
projektkonkurrence er, at man har et antal ligeværdige bud at gå videre med.
LP: Man skal som udbyder være meget opmærksom på, at forhandlingerne er fortrolige og at
ligebehandlingsprincipperne skal overholdes. MØ: Alle bydende teams skal således stilles de
samme spørgsmål/ temaer. Dette forhold er ikke hensigtsmæssigt i forhold til alle bud – der kan
være forskellige behov for hvad der skal belyses – derved kan man sige, at der i nogen grad er et
tidsspilde for både bygherre, bygherrerådgiver og de bydende. Ikke alle møder generer lige meget
udvikling.
MØ: Generelt er det bygherres indtryk, at de bydende har været positive overfor deltagelse i
dialogen, i hvert tilfælde i konkurrenceperioden, hvor alle har interesse i at være med i dialogen.
MØ: Man skal grundet ligebehandlingsprincipperne være meget opmærksom på at holde de
bydendes projekter adskilt fra hinanden i forhandlingsfaserne. Man kan ikke trække gode ideer fra
det ene projekt til det andet.
• Er der grænser for, hvor lang dialogperioden, og hvor ressourcekrævende perioden kan være?
(Der var afsat 11 måneder til projektkonkurrencefase og forhandlingsfase i udbuddet.
Forhandlingsfase udgjorde 4 måneder. Der blev samlet set afholdt 39 forhandlingsmøder)
LP – ja, det er der nok. Der var afsat honorar for deltagelse i forhandlingsperioden, men grundet det
meget store incitament til at vinde konkurrencer, er det nok svært for rådgiverne, at sikre
overensstemmelse mellem honorarstørrelse og forbrugt tid. Vi har skønnet, at hvert bydende hold
har brug ml. 10.000 – 12.000 timer på projektkonkurrence inkl. forhandlingsfase.
NV / LP – det meget store økonomiske incitament der er til stede i forhandlingsfasen er det, der har
afgørende betydning for den udvikling som generes blandt de bydende teams. ”Alle er på mærkerne”
Fra bygherres side vurderes det, at omkostningerne skal stå mål med konkurrencen.
LP – som Bygherre, kan man overveje, om der ikke skal bruges flere midler på at finde det rigtige
projekt. I forhold til det samlede budget er det et lille beløb, der anvendes. Det vigtigste for bygherre
er, at få det rigtige projekt.
MØ / LP – netop fordi forhandlingsfasen var lang og omfattende har bygherre være opmærksomme
på udarbejdelsen af evalueringen af forhandlingsfasen.