Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010
Af: Katharina Nyborg
Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 4
Projekt: Multimediehuse
Det stiller krav til os som arkitekter – man skal være gode til at lytte og være åbne overfor andres ideer.
En ydmyghed som vi vægter højt.
Efter forhandlingsmøderne afholdte det samlede projektteam interne evalueringsmøder, hvor man
reflekterede over, hvad der var blevet sagt og i hvilken retning, projektet skulle bevæge sig eller
hvordan man ville forholde sig til det.
KHJ: Det er vigtigt for os, at projektet handler om arkitektur – ”det skal begejstre”.
• Hvordan oplevede I bygherres håndtering af ligebehandlingsprincipperne i Multimediehussagen?
(ingen kritik af håndteringen).
Forhandlingsmøderne med temaer betyder, at man skal være meget ”tændte” / skarpe på møderne.
Man skal kunne lytte / høre, hvad der bliver sagt og spurgt til.
Man skal være parat til at ændre og droppe noget i ens projekt.
• Er der grænser for, hvor lang dialogperioden, og hvor ressourcekrævende perioden kan være?
KHJ: Det vigtigste er, at arkitekthonoraret er et spejl på indsatsen. – stå i balance i forhold til indsatsen.
Bygherre bør være selektiv i forhold til, hvad man fører dialog om, og hvad der giver projekterne mere
værdi. Der er en risiko for, at vi får lavet for store teams, så det har vi opmærksomhed på – da det
koster.
• Har I erfaringer fra andre konkurrencer, hvor I kunne have ønsket, at være i dialog med bygherre eller
brugere under jeres og ingeniørers bearbejdning af et udbudsmateriale?
• Har I erfaringer fra andre konkurrence-koncepter, hvor I oplever, at det i højere grad er muligt at
udfolde sig kreativt? Hvad var det, der resulterede i højere grad af kreativ udfoldelse / iderigdomhed?
Vi har deltaget i andre konkurrencer, hvor vi i højere grad konkurrerede på procesbeskrivelser og
principskitser.
• Hvilke udbuds- og projektforløb, mener I bedst, kan understøtte kreativ idéudfoldelse?
Forhandlings / dialogbaserede udbud er et godt bud, men man arbejder indenfor de rammer, der bliver
sat for en given konkurrence.
• Fastlægges hoveddesignet/ grundkonceptet så meget i konkurrencefasen, at der reelt ikke, på trods af
dialogen, kan ændres på konceptet?
Nej – det er vores oplevelse, at der stadig kan ske radikale forbedringer / ændringer undervejs i
dialogen. Man får mulighed for at forbedre og nuancere yderligere.
• Kunne I forestille jer en totalrådgivningskonkurrence, hvor man ikke konkurrerede på et projekt, men
kun på timeløn og kompetencer? SHL skulle efterfølgende sammen med bygherre udvikle koncept.
Ville I se fordele i det?
Man skal konkurrere på et projekt, så man kan vise ens tilgang til opgaven. Nogle gange ”rammer”
man bygherren, og andre gange ikke.
• Hvordan oplever I jeres muligheder for at arbejde kreativt, når I indgår som rådgivere for
totalentreprenør?
Det kan godt lade sig gøre at arbejde kreativt som arkitekt for en totalentreprenør. For os er det en
forudsætning, at der indgå arkitektarbejde og at rammerne for det er ok. Vi vurderer de enkelte
projekter og siger også nej tak til deltagelse i nogle sammenhæng, hvis opgaven ikke har den rigtige
værdi eller hvis vi bemandingsmæssigt ikke kan matche kravene. Der skal være rimelighed i
forholdene og det skal ses i forhold til virksomhedens forretningsområde.
• Opleves projektkonkurrencen mellem arkitekter / ingeniør.-firmaerne som noget, der bidrager til
skarphed?
KHJ: Ja – projektkonkurrencer og incitamenter til at vinde disse er med til at skærpe
opmærksomheden. Krisetiderne har resulteret i et interne organisatoriske drøftelser om forventninger
og krav til medarbejderes kvalifikationer og engagement. Det er vigtigt, at der er engagement – ”man
skal ville projekterne”. Der er i højere grad kommet fokus på firmaets kerneværdier, og hvad der skal til