Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010
Af: Katharina Nyborg
Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 5
Projekt: Godsbanen
• Efter kontraktindgåelsen har der været en tilpasningsperiode, hvor brugerne har været involveret. Ser
du grænser for, hvor meget man kan re-tænke i denne fase? Hvad/hvem binder en evt. retænkning?
Det er bygherre, der har brugerkontakten, og som sikrer procesforståelsen. Totalentreprenørens
rådgivere havde udarbejdet fokusområder, som bygherre og brugere skulle/kunne forholde sig til. Den
overordnede struktur blev fastholdt, dog blev 2 områder omdisponeret totalt – nemlig Musikcafeen og
Blackboxe til teater. Dette skete fordi indretningen ikke var hensigtsmæssig.
• Har du/I erfaringer fra andre konkurrencer, at rådgivere/TE har givet udtryk for ønske om at være i
dialog med bygherre eller brugere under bearbejdning af et udbudsmateriale?
Ja – det kan være svært at fornemme bygherres prioriteringer i et program.
• Har du/I erfaringer fra andre konkurrence-koncepter, hvor I oplever, at det i højere grad er muligt at
udfolde sig kreativt? Hvad var det, der resulterede i højere grad af kreativ udfoldelse / iderigdomhed?
Man kan, hvis man skal nyudvikle, udbyde, så man giver rådgiverne friere spil – (rådgivningskontrakt
ml. bygherre og rådgivere). Det er dog nemmere for bygherre at opnå høj styrbarhed gennem
totalentreprise, da TE har ansvar for at styre økonomi og byggeri jf. kontrakt.
• Hvilke udbuds- og projektforløb, mener I bedst, kan understøtte kreativ idéudfoldelse?
• Er det din opfattelse, at hoveddesignet/ grundkonceptet fastlægges så meget i konkurrencefasen, at
der reelt ikke, på trods af dialogen, kan ændres på konceptet?
• Kunne du/I forestille dig at byggesagen var afholdt som en totalrådgivningskonkurrence, hvor man ikke
konkurrerede på et projekt, men kun på timeløn og kompetencer? Rådgivere skulle da efterfølgende
sammen med bygherre udvikle koncept. Ser du/I fordele i det?
• Hvordan oplever du/I dine/jeres muligheder for at medvirke kreativt, når I er bygherre i en
totalentreprise?
Når bygherre indgår totalentreprisekontrakt, er det ikke helt så let at påvirke beslutningerne som ved
en totalrådgivningskontrakt/fagudbud. Dette hænger sammen med om man er direkte kontraktsparter –
den der betaler lønnen, kan lettest påvirke.
Hvis man vil have mere indflydelse skal man også påtage sig mere styring/ ledelse som bygherre.
I Godsbanen har både bygherre og rådgiverne dog siddet med og indgået ved dialogmøderne med
totalentreprenøren.
• Opleves projektkonkurrencen mellem totalentreprenør-teams som noget, der bidrager til skarphed og
”value for money”
• Nævn 3 styrker og 3 svagheder ved Totalentreprisekonkurrence.
Styrker:
• Der er kun én kontraktspart, hvilket gør ansvar for koordinering og styring entydig
• Ansvar for styring er placeret ved TE.
• Bygherre opnår høj styrbarhed i forhold til den samlede økonomi på udbuddets definerede
ydelser.
Svagheder:
• Bygherre mister styrbarhed og indflydelse på delydelser, ofte på materialevalg, leverandører
og valg af løsninger, da dette ikke altid er præciseret i udbuddet.
• Man risikerer, på trods af, at man har indskrevet det i udbudsmaterialet, en vis modvilje i
forhold til massiv brugerinddragelse. På Godsbanen-projektet oplevede bygherre først velvilje
til brugerdialog i tilpasningsfasen, men efter de første møderunde synes man (entreprenør/