Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

More documents

Recommendations

Info

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010 Af: Katharina Nyborg Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 3 Projekt: Multimediehuset • Har I erfaringer fra andre konkurrencer, hvor rådgivere har givet udtryk for ønske om at være i dialog med bygherre eller brugere under bearbejdning af et udbudsmateriale? Ja – problemet med den manglende dialog er velkendt. Det er jo oftest ikke muligt – et eksempel på dette er Godsbane-udbuddet. • Har I erfaringer fra andre konkurrence-koncepter, hvor I oplever, at det i højere grad er muligt at udfolde sig kreativt? Hvad var det, der resulterede i højere grad af kreativ udfoldelse / iderigdomhed? Ja – en første etape – idé konkurrencer – og fagkonkurrencer.LPP: Kreativiteten og idérigdommen skyldes primært et uforpligtende ansvar for projektøkonomien fra rådgivernes side • Hvilke udbuds- og projektforløb, mener I bedst, kan understøtte kreativ idéudfoldelse? NV / LP: Konkurrencer, hvor der er stort incitament for at vinde, genererer mest ideudfoldelse. Her er udbud efter forhandling med forudgående projektkonkurrencer et godt bud. LP: I mindre udbud kan f.eks. en idekonkurrence eller en fagkonkurrence være en god ide. • Fastlægges hoveddesignet/ grundkonceptet så meget i konkurrencefasen, at der reelt ikke, på trods af dialogen, kan ændres på konceptet? Hovedprincipperne fastlægges, men der er stadig mulighed indenfor disse at ændre en række løsninger både funktionelt og konstruktivt. • Kunne I forestille jer en totalrådgivningskonkurrence, hvor man ikke konkurrerede på et projekt, men kun på timeløn og kompetencer? Rådgivere skulle da efterfølgende sammen med bygherre udvikle koncept. Ser I fordele i det? LP: Nej – der skal konkurreres på et projekt / en løsning. Selv om arkitekt/ ingeniørfirmaer tidligere har vist, at de kunne skabe noget godt, så er det ikke sikkert, at de rammer plet næste gang. Derfor er det godt at konkurrere på et projekt en løsning. NV: Udviklingen sker primært i konkurrenceperioden (projektkonkurrencefasen og forhandlingsfasen), hvor incitamentet er størst, og hvor kontrakten med rådgivere ikke er indgået. Når kontrakten er indgået ses i højere grad dialog om hvilke ydelser/omfang, der skal leveres. I det konkrete projekt har vilkår og rammer (krav) medført, at arkitekter og ingeniør har deltaget positivt i dialog og kreativitet. • Hvordan oplever I jeres muligheder for at arbejde kreativt, når I er bygherre i en totalentreprise? LP: Muligheden for at arbejde kreativt er god, dog forudsætter det, at der er noget økonomisk råderum til dette samt et konkurrenceprogram, der giver mulighed herfor BA: Så snart tilbudet er afgivet kan det være meget svært at få entreprenøren til at tilføre værdi – kreativitet - til et projekt uden at der kræves ekstrahonorar herfor. • Opleves projektkonkurrencen mellem arkitekter / ingeniør.-firmaerne som noget, der bidrager til skarphed og ”value for money” LP: ja – det gør det. Kombinerede konkurrencer, hvor både arkitekt og ingeniør deltager er dog væsentlig – i dag er har ingeniørfagene stor betydning for løsninger/ mulighederne – der er derfor nødvendigt, at de er med fra starten og i de løbende justeringer. Særdeles hvis man gerne vil kunne styre sin anlægsøkonomi og skabe det optimale projekt indenfor en given økonomisk ramme.
Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprojekter 20.05.2010 Af: Katharina Nyborg Interview vedr. kreative udviklingsprocesser og styrbarhed Bilag 3 Projekt: Multimediehuset • Nævn 3 styrker og 3 svagheder ved dialogbaseret konkurrence. Styrker: - Dialogen og tilretningerne mellem forhandlingerne bidrager til bedre projekter og giver generelt bygherre større sikkerhed i forhold til arkitektoniske -, ingeniørmæssige - og økonomiske løsninger. Sikkerheden for at det tilbudte projekt reelt kan bygges/udføres øges mao. - Bygherre får et maksimalt udviklingsforløb, da incitamentet til at vinde er meget stort. De anvendte timer, er ikke spildte for det team, som vinder. - Der opbygges relationer i forhandlingsperioden - Mulighed for faglig dialog om løsninger og økonomi – skaber større sikkerhed. Svagheder: - Honorar skal stå mål med indsatsen. De teams, der ikke vinder, lider et større tab, end de ville have gjort i en projektkonkurrence uden forhandlingen, (hvis de ikke har overholdt balance ml. honorar og indsats) - MØ: Der opbygges relationer og tilhørsforholdet til projektet vokser i bearbejdningsperioden – det gør derfor ekstra ondt at ikke at vinde. Man kommer jo til at ”elske” et projekt (personer m.v.), også selv om man ikke får det. - Som kravene ser ud nu til ligebehandling skal man behandle de samme forhold i samtlige forhandlinger selvom de er afklarede. Kreative processer: Overordnede spørgsmål: • Hvilke arbejdsmetoder og ledelses-strategier anvender I i konkurrenceperioden? Kreativitetens faser • Hvordan ser I en kreativ udviklingsproces? Er det et forløb, der kan opdeles i faser? • Hvornår oplever I, at den væsentlige idéudfoldelse sker? En del af den kreative ideudfoldelse sker, når de bydende bliver udfordret med spørgsmål og vinkler, som ønskes belyst. • Hvad skal være til stede for, at kreativitet udfoldes? Hvad skal bygherre sørge for, hvad skal rådgiverne sørge for, hvad skal entreprenørerne sørge for? Tænker hhv. bygherre mere på effektivitet end kreativitet? Hvad prioriterer rådgiverne højest? Bygherre tænker på både effektivitet og kreativitet. Kreativiteten tager afsæt i kendte konstruktioner, men der er forskel på, hvordan de forskellige teams formår at gribe løsningerne an. MØ / LP / NV: Det team, der udviste størst teamspirit vandt ikke i den samlede bedømmelsesmodel. LP: At vinde kræver generelt et stort samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. (KN - konklusion – det betyder, at det er nødvendigt for rådgivningsteamene at arbejde med maksimal indfrielse af alle kriterier eller med en bevidst prioritering.)
Page 2 and 3: Masterafhandling: Innovation og sty
Page 38 and 39: Analyse af dialogmuligheder Bilag 1
Page 40 and 41: Ulemper: Tids- og ressourcekrævend
Page 42 and 43: C: Udbud efter Forhandling (med dia
Page 70: Masterafhandling: Innovation og sty

Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?