Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser

Masterafhandling: Innovation og styrbarhed i offentlige byggeprocesser 20.05.2010
MBV 08/10 Katharina Nyborg Side 23 af 35
7.5 Kommunikation og samarbejde i systemisk forståelse
Selv om M. Plompen ikke nævner systemiske teorier, vil jeg tillade mig at påpeger, at der er
adskillige paralleller mellem Plompens argumentation og de systemiske teorier og den
anerkendende ledelsestilgang. Begge steder findes antagelserne om, at det er i den løbende
påvirkning mellem de kreative udviklere med forskellige kvaliteter og kompetencer og firmaets
organisatoriske understøtning at udviklingsmiljøet opstår. Det enkelte individ og de kontekstuelle
rammer indgår med andre ord i et innovationssystem, som udspilles i en dialogisk kontekst (en del i
en ekspert-kontekst), hvilket er kendetegnende for systemisk procesforståelse (J. Storch, 2009).
Med systemisk afsæt fremfører Hasleboe (2008), hvordan at positiv og anerkendende
kommunikation i - og om selve processen (om hvad der skal foregå, hvilke rammer der er for
arbejdet, at alle ideer er tilladte og velkomne) vil få stor betydning for samarbejde og
relationsopbygning, og at der derfor bør være specielt fokus på dette. Der vil kunne skabes den
tryghed og tillid, der er nødvendig for at interessenterne – også de professionelle kreative - tør
byde ind med ideer eller samarbejde åbent i projektorganisationen, hvor de ikke nødvendigvis
kender hinanden.
Ifølge C. Hornstrup, J. Loehr-Petersen m.fl. (2010), som også har rødder i socialkonstruktivismens
systemisk forståelse, er sproget ikke et medium, hvor man kan afspejle, lagre eller videregive
objektive beskrivelser af virkeligheden. I praksis kommunikerer vi med vores eget billede af dem, vi
kommunikerer med. Derfor bliver evnen til at fastholde nysgerrighed det vigtigste redskab til at
skabe en gensidig forståelse. Hornstrup m.fl. pointerer ligesom Hasleboe, at vi via nysgerrighed
kan undersøge hinandens udsagn, handlinger og bagvedliggende meninger og værdier. Sproget
muliggør, at vi samordner vores ideer, fordi vi kan koordinere vores handlinger – dermed bliver
vores koordinerede virkelighed, i systemisk forståelse, en social konstruktion. Kun gennem fælles
dialog kan man skabe fælles forståelser jf. C. Hornstrup, J. Loehr-Petersen m.fl. (2010)
I forhold til udviklingsprocesser, hvor bygherre og brugere deltager, er der, som tidligere nævnt, en
speciel udfordring i forhold til at skabe fælles forståelse i gruppen. Her vil ”eksperterne” – arkitekter
og ingeniører - typisk have en fælles forudgående forståelse, som i høj grad bygger på implicit
viden. Ifølge Ralph D. Stacey (2000) er der en fare ved, at eksperter i stort omfang arbejder ud fra
implicit viden. Det er via spørgsmål og udtalte modeller med refleksion, at man bevæger sig fra
”single loop learning” til ”double loop learning”, hvor der virkelig sker et radikalt udviklingsskridt. På
baggrund af denne antagelse bør jeg kunne konkludere, at lægfolks deltagelse i
udviklingsprocesser - mange spørgsmål, der vil fremprovokere en eksemplificering og visioner
uden en byggetekniske begrænsninger – vil kunne bidrage til nye fælles forståelser.
Gennem dialog og via forskellige kommunikative teknikker kan man nuancere perspektiverne på en
sag, men også skabe et ”Multivers” med fælles billeder og forståelser af, hvor udviklingen eller
teamet er på et givent tidspunkt. Kommunikation og ideudveksling sker bedst i organisationer og
sammenhænge, som ikke bygger på magtstrukturer (G. Hasleboe, 2008) – her kan skabes en
forståelse for og accept af, at der er mange syn på virkeligheden og ingen objektiv sandhed. De
mange synsvinkler bedst kommer i spil i cirkulære processer, hvor der anerkendende inviteres med
nysgerrighed og interesse for, hvordan andre parter oplever tingene (G. Hasleboe, 2008).
Jeg vil kun kort her nævne og vise nogle af de kommunikative værktøjer, som findes i den
systemiske ledelses værktøjskasse:
- Vekslen mellem handlingsperspektiv og metaperspektiv og forskellige spørgeteknikker –
hertil kan f.eks. 5 F- modellen: 5F: Find, Forstå, Forstør/forestil, Fokuser, Frigør -
understøtter flowet og variationen mellem handlingsniveau og metaniveau, og
spørgeteknikker fra coachingkulturen vil kunne udforske, udfolde og italesætte forståelser
(Søholm m.fl., 2006). Vekslen mellem åbnende og lukkende
- Bevidsthed om skiftevis åbnende og lukkende dialog i faser, Ole Striims (2002), jf. fig. 8