Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Forholdet mellem Justitsministeriet, PET og Folketinget
naturligvis i første række bero på PET-chefens skøn, men der kan ikke herske
tvivl om, at de skiftende chefer var opmærksomme på det politisk følsomme ved
tjenestens virke. Skat-Rørdam har eksempelvis forklaret bl.a.:
Og videre
106 Indledning
”Niels Madsen gav klart udtryk for, at vidnet skulle komme til ham, hvis der var
noget. Hver gang, der var noget, som ministeriet burde orienteres om, tog vidnet
til Niels Madsen i ministeriet, men han havde også telefonisk kontakt. … De forhold,
vidnet orienterede departementschefen om, kunne være noget, som Niels
Madsen konkret havde spurgt om eller være noget, som han havde anmodet om at
blive holdt orienteret om. Hvis der var optræk til større uroligheder, spurgte Niels
Madsen, hvad PET vidste. …
Vidnet bestræbte sig på at sikre, at der ikke kunne opstå problemer for ministeriet.” 92
”Orienteringen af ministeriet havde stor betydning for, at ministeren var så godt
orienteret som muligt, ikke mindst vedrørende forhold, der kunne blive af politisk
interesse og kunne give anledning til spørgsmål i Folketinget.” 93
Ole Stig Andersen har ligeledes forklaret bl.a., at
”For det andet var de [Ole Stig Andersen og Niels Madsen] enige om, at ministeren
på grund af sit politiske ansvar altid skulle holdes fuldt orienteret om alle
forhold vedrørende PET’s virksomhed. … han tror, at Niels Madsen ønskede en fra
departementet i stillingen af hensyn til ministeren.” 94
mener ikke, at noget blev holdt hemmeligt for ham. Det er muligt, at de mødtes som forklaret af
Ole Stig Andersen, men vidnet erindrer dog ikke, at de skulle have mødtes så hyppigt. Der var vel
normalt møder et par gange om måneden. Vidnet har ikke haft indtryk af, at der skulle have været
nogen kvalitetsforskel på orienteringen af ham fra de tre chefer. Ole Stig Andersen kom nok tiere i
ministeriet end de andre.”
92 Jf. RB: 22. november 2000.
93 Jf. RB: 21. november 2001.
94 Jf. RB: 24. oktober 2000.