Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Retsgrundlaget for PET’s virksomhed
bestyrket mistanke om, at en lovovertrædelse, som efter loven kunne straffes med
fængsel i mindst seks år eller derover (eller grov skattesvig), var ved at blive begået
eller forsøgt begået, og ville andre efterforskningsskridt ikke være egnede til
at sikre bevis i sagerne, kunne retten tillade brug af agents provocateurs.
Efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 er undtaget
fra reglernes anvendelsesområde, jf. § 754 e. Således er PET’s brug af agents
provocateurs som udgangspunkt ikke underlagt retsplejelovens regler herom.
Begrundelsen for at undtage PET’s virksomhed fra retsplejelovens regler var
ifølge Strafferetsplejeudvalget, hvis betænkning nr. 1023/1984 ligger til grund for
reglerne, at efterforskningen på dette område som regel er af ”særegen karakter”.
Med det menes bl.a., at efterforskningen på dette område kan være overordentlig
langvarig, og at afsløring af de kriminelle aktiviteter undertiden vil forudsætte,
at der kan udøves agentvirksomhed under andre betingelser, end det efter udvalgets
opfattelse er acceptabelt ved andre lovovertrædelser. Det blev også anført,
at efterforskningen undertiden retter sig mod ”eksterritoriale personer”
(diplomater) og ikke munder ud i en straffesag, men kun i et diplomatisk skridt.
Af disse grunde mente udvalget, at det var en ”uomgængelig nødvendighed”, at
efterforskningen kan holdes fuldstændig hemmelig. 158 Udvalget fandt dog ikke,
at politiet ved efterforskningen af overtrædelse af straffeovens kapitel 12 og 13
(i praksis PET) var ubundet af regler. Udvalget anførte således i den i note 158
nævnte betænkning s. 154:
”En sådan begrænsning af reglernes anvendelsesområde betyder ikke, at politiets
benyttelse af agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13 (…) vil kunne ske uden nogen form for begrænsning og regulering,
men blot at de af udvalgets foreslåede nye begrænsninger og reguleringer ikke finder
anvendelse i de omhandlede sager. Hertil kommer, at der af justitsministeriet
som hidtil vil blive udøvet en særlig, direkte kontrol med politiets efterretningstjenestes
virksomhed.”
Udvalget har ikke nærmere anført, hvilke begrænsninger der gælder vedrørende
anvendelse af agenter inden for efterforskning af forbrydelser efter straffelovens
kapitel 12 og 13.
158 Strafferetsplejeudvalgets betænkning 1023 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og
anvendelse af agenter, 1984, s. 153.
Indledning 133