Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Kommissionens arbejde
ligere ministre og embedsmænd i videre omfang har kunnet afhøre vidner med
tilknytning til de overvågede miljøer. Kommissionen har ved denne vurdering
lagt vægt på, at en hovedopgave for Kommissionen har været at beskrive PET’s
overvågning og registrering af politiske partier, bevægelser og arbejdsmarkedet.
Det har således været PET’s virksomhed i forhold til de overvågede miljøer og
i den forbindelse spørgsmål om PET’s iagttagelse af regler og retningslinjer, der
er det centrale. Derimod har de politiske miljøer og deres virksomhed været af
afledet interesse som baggrund for PET’s overvågning.
I Kommissionens vurdering har også indgået det forhold, at Kommissionen
ikke kan forelægge vidner fra de overvågede miljøer klassificerede oplysninger
fra PET’s arkiv, således som det er sket under afhøring af nuværende og tidligere
embedsmænd og ministre. En sådan forelæggelse kunne indebære en afsløring
af oplysninger om PET’s metoder, kilder og samarbejde med udenlandske tjenester
og andre, som Kommissionen i medfør af PET-kommissionslovens § 4,
stk. 1, har fundet det nødvendigt at udelade eller anonymisere. Dette medfører,
at interviews med og afhøringer af personer fra disse miljøer ville blive generelle
i deres indhold, fordi der ikke ville kunne spørges til konkrete handlingsforløb,
som kun er omtalt i PET’s materiale. Kommissionen har i medfør af PET-kommissionslovens
§ 4, stk. 1, i beretningen valgt at anonymisere de fleste personer,
som har været overvåget af PET, men som ikke har været retsforfulgt eller omtalt
i medierne. Der er derfor ikke i forhold til disse personer et behov for kontradiktion.
En række af de centrale personer, der har været i PET’s søgelys under den
kolde krig, har tidligere udtalt sig om deres oplevelser i deres offentliggjorte
erindringer eller interviews. Det drejer sig eksempelvis om Gert Petersen, Pelle
Voigt og Sven Skovmand. Oplysninger i denne form er ofte en bedre kilde til
de oplysninger, som Kommissionen kunne efterspørge, end de interviews eller
afhøringer, Kommissionen efter det ovenfor anførte ville kunne gennemføre, da
erindringerne mv. tidsmæssigt ligger tættere på begivenhederne. Kommissionen
har da også benyttet sådanne erindringer og interviews i sin fremstilling. Enkelte
personer er skriftligt til Kommissionen fremkommet med deres opfattelse af
omstændigheder, der påkaldte sig PET’s interesse i den relevante periode. Disse
indlæg er indgået i Kommissionens arbejde.
En række personer og organisationer har offentligt tilkendegivet, at de mener
at have været udsat for aflytning fra PET. Det har bl.a. drejet sig om politiske
ungdomsorganisationer, medlemmer af DKP, Russell-komitéen, Preben Møller
Hansen m.fl. Kommissionen har undersøgt en række af disse påstande men har
38 Indledning