Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

8.3.1. Indgreb i meddelelseshemmeligheden
Retsgrundlaget for PET’s virksomhed
Telefonaflytning og brud på post- og telegrafhemmeligheden sammenfattes i
dansk retspleje under begrebet ”indgreb i meddelelseshemmeligheden”. Reglerne
om gennemførelse af disse indgreb findes i retsplejeloven og har i tidens løb
undergået en del ændringer.
I 1914 og 1917 indgik politiet og telefonselskabet KTAS aftale om, at politiet
under visse omstændigheder kunne få oplysninger om eller aflytte samtaler. En
instruks herom blev udfærdiget i 1938 (ændret i 1947), men en egentlig lovhjemmel
til at foretage telefonaflytninger blev først indført efter grundlovsændringen
i 1953, hvorved der med § 72 skete en udvidelse af den hidtidige beskyttelse af
borgerne mod ransagning og beslaglæggelse til også at omfatte brud på post-,
telegraf- og telefonhemmeligheden. Retsplejeloven indeholdt allerede regler om
brud på post- og telegrafhemmeligheden (§ 750), men der savnedes regler om
telefonaflytning.
Ved lov nr. 202 af 11. juni 1954 blev § 750 a derfor indsat i retsplejeloven:
”Det kan ved rettens kendelse bestemmes, at der af vedkommende telefonadministration
skal gives politiet adgang til aflytning af telefonsamtaler til og fra bestemte
telefoner indenfor et nærmere angivet tidsrum, når der:
1) er påviselig grund til at antage, at der over dem gives meddelelser fra eller til nogen,
der mistænkes for en af de forbrydelser, de omhandles i straffelovens kapitler
12, 13 (...), og det
2) må antages, at aflytningen vil være af væsentlig betydning for forbrydelsens
opklaring”. (…)
Udgangspunktet var, at retten ved en forudgående kendelse skulle give tilladelse
til telefonaflytning. Det fulgte imidlertid af § 750 a, stk. 2, at politiet, når der er
”øjensynlig fare for at øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse skal afventes,”
kunne foretage en aflytning og indhente retskendelsen efterfølgende, men
dog kun når mistanken vedrørte en forbrydelse, som omhandles i straffelovens
§§ 98, 99, 102, 106-110 og 111-113, eller som i øvrigt medfører fare for menneskers
liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
PET har gennem tiden benyttet rumaflytning som efterforskningsmiddel.
Rumaflytning kan foregå enten ved radiotransmission eller via telefon linjerne –
i sidstnævnte tilfælde etableres den ved hjælp af teleselskaberne. Før 1972 fandtes
der ingen regler i dansk lovgivning om politiets adgang til at bruge rumaflytning
som efterforskningsskridt. Samtidig med, at man i 1972 skærpede reglerne
om beskyttelsen af privatlivets fred ved bl.a. at gøre det strafbart uberettiget at
Indledning 131