Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Retsgrundlaget for PET’s virksomhed
§ 108 angår den, der i øvrigt foretager handlinger, ”hvorved fremmed efterretningsvæsen
sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart
at virke inden for den danske stats område.” Bestemmelsen omfatter al strafbar
efterretningsvirksomhed, der ikke rammes af spionagebestemmelsen i § 107, det
vil sige dels efterretningsvirksomhed rettet mod Danmark, men vedrørende forhold,
der ikke skal holdes hemmelige, eller hvis hemmeligholdelse i hvert fald
ikke er påkrævet af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser, dels efterretningsvirksomhed,
som retter sig mod andre stater, men ikke direkte berører
danske stats- eller samfundsinteresser. Indsamling og sammenstilling af ellers
frit tilgængelige oplysninger er også omfattet af bestemmelsen, hvis indsamlingen
mv. sker til brug for fremmed efterretningsvæsen, hvorved det sættes i stand
til eller hjælpes til at virke inden for den danske stats område til fare for danske
eller fremmede stats- eller samfundsinteresser eller herværende enkeltpersoners
liv eller sikkerhed. Det antages, at etablering af kontakt med en fremmed efterretningstjeneste
er en grundlæggende del af gerningsindholdet, hvilket dog ikke
er det samme som, at det er nok til at ifalde strafansvar. 152 Afgrænsningen af det
strafbare område er herudover uskarp, men antages fortrinsvis at rette sig mod
den hemmelige og mere systematiske indsamling og sammenstilling af oplysninger,
mens enkelte lejlighedsvise udtalelser til fremmed efterretningsvæsen
derimod nok falder udenfor. 153
I bind 13 er der nærmere redegjort for den oven for omtalte sag mod Arne
Herløv Petersen. Et centralt punkt i denne sag var forståelsen af straffelovens
§ 108.
Efter § 109 straffes den, som giver oplysning om hemmelige rådslagninger i
sikkerhedsspørgsmål, mens § 110 handler om forfalskning eller bortskaffelse af
genstande af sikkerhedsmæssig betydning. §§ 110 a – c angår ulovlig fotografering
mv., neutralitetskrænkelser og overtrædelse af forbudsbestemmelser til
værn for forsvars- og neutralitetsforanstaltninger. § 110 f, der nærmere er omtalt
ovenfor i kapitel 7.1 bestemmer, at kompetencen til at bestemme, at der skal
rejses påtale efter kapitlet ligger hos justitsministeren. Begrundelsen for denne
ordning er, at der er tale om forholdet til fremmede magter. 154
152 Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov – Speciel del, 9. omarbejdede udgave (Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, 2008), s. 16.
153 Ibid.
154 Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov – Speciel Del, s. 6.
Indledning 127