Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Kontrollen med PET
Ombudsmanden behandler for det første klager over forvaltningsmyndighedernes
afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne, jf. den gældende
Ombudsmandslovs § 13. Herudover kan Ombudsmanden tage sager op på eget
initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af
sager, jf. Ombudsmandslovens § 17. 199
Myndigheder, der er omfattet af Ombudsmandens kompetence, er forpligtet
til at give Ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv.,
som forlanges af Ombudsmanden til dennes undersøgelser af klager mv., jf. Ombudsmandslovens
§ 19 (før 1997, § 7). 200 Denne oplysningspligt er – på samme
måde som pligten over for parlamentariske kommissioner – dog begrænset i
overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om vidner og indebærer,
at administrationen som udgangspunkt ikke er forpligtet til at give materiale
til Ombudsmanden, som er fortroligt af hensyn til offentlige interesser, og altid
vil kunne nægte at give oplysninger, som må hemmeligholdes af hensyn til statens
sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller hensyn til tredjemands liv
eller helbred. 201 En sådan undtagelsesadgang er dog aldrig blevet påberåbt i praksis,
heller ikke i sager vedrørende PET, og Ombudsmanden modtager således
også de oplysninger han anmoder om i sager, hvor hensynet til statens sikkerhed
kunne have begrundet, at oplysninger var nægtet ham efter retsplejelovens almindelige
bestemmelser. 202
Hidtil har Ombudsmanden ikke spillet nogen betydelig rolle i kontrollen
med PET. I det følgende skal dog omtales nogle af de sager, som er Kommissionen
bekendt, hvor Ombudsmanden har været inddraget i og taget konkret
formulering afspejler dog ingen realitetsændring, men er ændret for bedre at afspejle den reelle
praksis, se FT 1995-96, tillæg A, sp. 1704. Nærmere om baggrunden for denne udvikling, se Lars
Nordskov Nielsen, Folketingets Ombudsmand 1955-80 (Juristen og Økonomen, 1980), s. 274 f.
199 Herudover kan Ombudsmanden inspicere enhver institution og ethvert tjenestested, der hører under
Ombudsmandens kompetence, jf. Ombudsmandsloven, § 18. Sådanne inspektioner foretages
dog navnlig på steder, hvor borgerne er frihedsberøvede som f.eks. på fængsler, arresthuse, detentioner,
psykiatriske hospitaler og lignende.
200 Før en lovændring i 1997 påhvilede oplysningspligten enkeltpersoner, mens de nu påhviler myndighederne,
hvilket bedre afspejler den praksis, som har været fulgt fra Ombudsmandsinstitutionens
start, jf. Jon Andersen m.fl., Ombudsmandsloven med kommentarer, (Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, 1999), s. 91.
201 Jf. retsplejelovens § 169 ff.
202 L. Nordskov Nielsen, Folketingets Ombudsmand 1955-80, s. 268.
156 Indledning