Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

skåret over en gammel og velkendt læst, hvilket øjensynlig blot er et udtryk for at ville videreføre
traditionen (se kapitel 3):
“Medens Rov anses for et særdeles hæderligt Erhverv, holdes Gæstfriheden højt i Ære, og det anses for
lige saa uhæderligt at stjæle fra en Gæst som fra en Stammes egne Medlemmer...Beduinerne besidder
alle røveriske Nomadestammers ridderlige Dyder og Lyder.” 312
Efter Arthur Christensen sidste rejse i 1934 er han langt mere nøgtern i sin beskrivelse. Han ser nu
nomaderne fra den iranske centralmagts side. Reza Shah er kendt for at have haft en decideret aversion
mod nomader. I hans program for at modernisere og gøre landet uafhængigt og sekulært kom de
iranske nomader ofte til at stå som symboler for alt det, han ikke ønskede: Et “primitivt” liv, hvis
mobile livsførelse var svær at holde styr på for en central magt. Derfor er hans politik overfor
nomaderne i første omgang militært at pacificere og afvæbne dem, dernæst at tvinge dem til at bosætte
sig. 313 Arthur Christensen vælger at slutte op omkring Reza Shahs politik, og han skriver:
“Nomadestammerne i Lorestân, hvis Uafhængighedstrang i Aarhundreder har voldt Regeringerne de
største Vanskeligheder, og hvis Pacificering var en af den daværende Reza Khâns (senere Reza Shah)
første militære Bedrifter, forvandledes efterhaanden til bosiddende Agerdyrkere, en Udvikling, som
begunstiges af den Omstændighed, at den transiranske Bane føres igennem deres Territorium. Blandt
Turkmenerne i Gorgân er der grundlagt en Mængde Smaabrug, og disse Efterkommere af de vilde
Røverstammer, der i sin Tid var en Plage for den nordiranske Befolkning, civiliseres hurtigt.” 314
Arthur Christensen giver i dette citat læseren en fornemmelse af, at det at bosætte nomader er et skridt
på vejen henimod den eftertragtede civilisation. At han så alligevel senere igen romantiserer
nomadelivet som det mest civiliserede overhovedet, skal øjensynlig ses som en reaktion på Anden
Verdenskrig. Romantisering af nomadelivet sker i hans skønlitterære roman Angstens rappe Saaler,
som udkom i 1943. Romanen handler om en verdenspsykose, hvor en hel verden er blevet hysterisk
over et anonymt brev, hvis afsender truer med at sprænge hele verden i luften. Romanen følger
312 Vahl, Martin: “Arabien” s. 907 Salmonsens Konversations Leksikon bd. I København 1915
313 Tapper, Richard: Frontier nomads of Iran. s. 283. Cambridge 1997
314 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 19 København 1937
105
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007