Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

folkemindevidenskaben ind i nationalromantiske ideer. Det teoretiske grundlag var, at bonden var
stagneret på et tidligere kulturelt stadium, hvilket gav ham en mere direkte og mere sand tilgang til de
oprindelige nationale værdier. Folkemindeforskerens arbejde var dermed åndeligt at grave i
almuekulturen for derved at kunne give de dannede klasser, som i mellemtiden havde udviklet sig og
var blevet individualister, nogle af de tabte nationale skatte tilbage. 104
Men Folkemindevidenskaben havde skuffet den akademiske verden, fordi forskningsresultaterne gang
på gang havde vist, at rødderne til “gode danske” sagn lod hånt om landegrænserne og fortonede sig i
Tyskland og Frankrig. Af den grund voksede der en stadig større tvivl op, om almuen kunne leve op til
rollen som nationens bevarer. 105 Folkemindevidenskaben skulle derfor gøres mere universel, og man
vendte sig imod indo-europæistikken. Og her kunne en iranist som Arthur Christensen gøre sig
gældende. Han ville i kraft af sit kendskab til iranske sprog kunne trække de lange linier tilbage til det
indo-europæiske kulturelle opland. Hvilket han også havde arbejdet flittigt med i flere forskellige
artikler. Et eksempel:
“Naar en dansk Læser gennemblader det store Forraad af persiske Fabler og Æventyr, Sagn og
Legender, vil han træffe paa en Mængde gamle Bekendte. Snart vil han mindes hjemlige Træk fra
Eddaer og Sagaer, snart vil han genfinde Motiver fra H.C. Andersen og Folkeæventyrene. Disse
Overensstemmelser kan imidlertid være af forskellig Art. For Fablernes og Æventyrenes
Vedkommende er Forholdet i Reglen simpelt nok. Det er en bekendt Sag, at perserne har udbyttet den
indiske Æventyrdigtnings rige Miner og sendt det indvundne Stof i mer eller mindre udpyntet Form
videre til Europa med Syrere og Arabere som Mellemled. Ofte kan vi Skridt for Skridt følge
Æventyrenes Vandring, der er foregaaet ad litterær Vej.” 106
Derfor indstillede Fakultetet til ministeriet at ændre stillingsbetegnelsen fra professor i
Folkemindevidenskab til professor i “Almindelig Folkemindevidenskab og iransk Filologi.”
Begrundelsen fra fakultetet lød sådan;
104 Holbek, Bengt: “Folkemindevidenskab” s. 61 Københavns Universitet 1479-1979. Bd. XI. København 1979
105 Holbek, Bengt: “Folkemindevidenskab” s. 74 Københavns Universitet 1479-1979. Bd. XI. København 1979
106 Arthur Christensen: “Persiske og nordiske Sagn” s. 213 Danske Studier (1905)
42
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007