Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

historie, benytter han sig af det nationalt genkendelige. Der er noget ubevidst apologetisk ved denne
synsvinkel, en forståelig reaktion på et, for Arthur Christensen, alt for selvtilstrækkeligt Danmark:
“Vi lærte at kigge ind ad vore egne Vinduer, endda maaske mere end godt var, saa vi ofte glemte, at der
var en Verden udenfor Vorherres lille Danmark.” 284
Nationalhistoriografien, jagten på ur-arieren og muligvis også et ønske om, at synet på Iran og iranerne
skulle stige i den almene europæiske agtelse, har sandsynligvis været årsagen til, at Arthur Christensen
og Nöldeke, den berømte tyske orientalist, og snesevis af andre orientalister koncentrede så utrolig
megen energi og arbejdskraft i Firdausis Shahname. Værket som havde “fængslet Evropas og Amerikas
Orientalister.” 285 Shahname var desuden et klenodie for nationalhistoriografien, da man anså det for
ikke kun at være Iran’s nationalepos, men desuden betragtede det som ikke mindre end verdens første
nationalepos. Som Nöldeke udtrykte det: “ein Nationalepos, wie es in der Weise kein andres Volk
besitzt,” 286 At Shahname så ovenikøbet var indo-europæisk, har utvivlsomt hævet værkets værdi.
Arthur Christensen gav selv denne forklaring på vestlig forsknings kolossale interesse i Shahname:
“Firdausis omfattende og begivenhedsrige Heltehistorie er et interessant Forskningsomraade, fordi vi
gennem forskellige andre Kilder særlig de zarathustriske, religiøse Skrifter, er i Stand til at forfølge en
stor Del af Sagnstoffet i dets Udvikling og Vækst. De ældste Bestanddele deraf er Myter og Sagn, der
har eksisteret allerede i den saakaldte indo-iranske Tid, den periode, da Indernes og Iranernes Forfædre
udgjorde ét Folk. I hin fjærne Tid har man haft afvigende Beretninger om det første Menneske. Én
Urmennesketype var Manu, en anden var Jama, der Hersker i Dødsriget eller efter en anden Version
blev bortrykket til et Elysium, et fjærnt Udødelighedsland. Ogsaa en mytisk Slange (indisk Ahi, iransk
Azhi) hører til det gamle Fællesgods.” 287
284 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 175 Gads danske Magasin 1933
285 Arthur Christensen: “Rustam og Sohrab, Prøver på en dansk Firdausioversættelse.” s. 241. Nordisk Tidsskrift 1905
286 Nöldeke, Th.: Geschichte der Perser und Araber zur Zeit der Sasaniden. s. xiv. 1. udg. 1879. Leiden 1973.
287 Arthur Christensen: Firdausis Kongebog. s. 22 København 1931.
98
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007