Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
historie, benytter han sig af det nationalt genkendelige. Der er noget ubevidst apologetisk ved denne<br />
synsvinkel, en forståelig reaktion på et, for Arthur Christensen, alt for selvtilstrækkeligt Danmark:<br />
“Vi lærte at kigge ind ad vore egne Vinduer, endda maaske mere end godt var, saa vi ofte glemte, at der<br />
var en Verden udenfor Vorherres lille Danmark.” 284<br />
Nationalhistoriografien, jagten på ur-arieren og muligvis også et ønske om, at synet på Iran og iranerne<br />
skulle stige i den almene europæiske agtelse, har sandsynligvis været årsagen til, at Arthur Christensen<br />
og Nöldeke, den berømte tyske orientalist, og snesevis af andre orientalister koncentrede så utrolig<br />
megen energi og arbejdskraft i Firdausis Shahname. Værket som havde “fængslet Evropas og Amerikas<br />
Orientalister.” 285 Shahname var desuden et klenodie for nationalhistoriografien, da man anså det for<br />
ikke kun at være Iran’s nationalepos, men desuden betragtede det som ikke mindre end verdens første<br />
nationalepos. Som Nöldeke udtrykte det: “ein Nationalepos, wie es in der Weise kein andres Volk<br />
besitzt,” 286 At Shahname så ovenikøbet var indo-europæisk, har utvivlsomt hævet værkets værdi.<br />
Arthur Christensen gav selv denne forklaring på vestlig forsknings kolossale interesse i Shahname:<br />
“Firdausis omfattende og begivenhedsrige Heltehistorie er et interessant Forskningsomraade, fordi vi<br />
gennem forskellige andre Kilder særlig de zarathustriske, religiøse Skrifter, er i Stand til at forfølge en<br />
stor Del af Sagnstoffet i dets Udvikling og Vækst. De ældste Bestanddele deraf er Myter og Sagn, der<br />
har eksisteret allerede i den saakaldte indo-iranske Tid, den periode, da Indernes og Iranernes Forfædre<br />
udgjorde ét Folk. I hin fjærne Tid har man haft afvigende Beretninger om det første Menneske. Én<br />
Urmennesketype var Manu, en anden var Jama, der Hersker i Dødsriget eller efter en anden Version<br />
blev bortrykket til et Elysium, et fjærnt Udødelighedsland. Ogsaa en mytisk Slange (indisk Ahi, iransk<br />
Azhi) hører til det gamle Fællesgods.” 287<br />
284 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 175 Gads danske Magasin 1933<br />
285 Arthur Christensen: “Rustam og Sohrab, Prøver på en dansk Firdausioversættelse.” s. 241. Nordisk Tidsskrift 1905<br />
286 Nöldeke, Th.: Geschichte der Perser und Araber zur Zeit der Sasaniden. s. xiv. 1. udg. 1879. Leiden 1973.<br />
287 Arthur Christensen: Firdausis Kongebog. s. 22 København 1931.<br />
98<br />
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007