Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kulturelle forpligtigelser så som indsamling af folkesange og folkeminder og støtte udgivelser af<br />
iranske oldtids-tekster. 209<br />
I dagspressen blev der ført en ivrig debat både af medlemmer fra Farhangestan og af udeforstående.<br />
Debataktørerne var overordnet delt i to fløje: en moderat og en puristisk fløj. Puristerne var af den<br />
mening, at Persien overhovedet ikke havde brug for nogen fremmedord, især ikke arabiske ord. De<br />
mente, at aviserne skulle bestræbe sig på, (1) at benytte et sprog, der var direkte forståeligt for<br />
masserne, (2) at benytte en efterligning af Firdausis sprog (Firdausi er en persisk digter fra 900-tallet,<br />
som jeg vil vende tilbage til i kapitel fem) og (3) benytte puristernes egne konstruerede “ægte” persiske<br />
ord. 210 Den moderate fløj, som Arthur Christensen og Resazadeh-Shafaq tilhørte, var principielt enig,<br />
men mente, at det var en praktisk umulighed, da de assimilerede arabiske låneord var langt mere<br />
velkendte hos masserne end de “persiske” ord, puristerne havde udarbejdet. 211 Således ærgrede den<br />
moderate Arthur Christensen sig over arabiseringen af det persiske sprog, men valgte alligevel en<br />
pragmatisk indstilling:<br />
“En moderat Purisme er vel mulig, og mange Forfattere bestræber sig da ogsaa i vore Dage for at<br />
begrænse det arabiske Element saa meget, som det er gørligt. Men desværre har Arabiseringsprocessen<br />
allerede tidlig berøvet det persiske Sprog en stor Mængde af det oprindelige Ordforraad, og naar man<br />
vil kassere de arabiske Gloser, har man ingen nationale at sætte i Stedet.”<br />
Arthur Christensen trak ligeledes i sin argumentation på den nationalromantiske forestilling om, at det<br />
var hos folket og den jævne mand, at det sande nationale sprog kom til udtryk:<br />
“Hele den gamle teologiske, filosofiske, filologiske, grammatiske, naturvidenskablige, medicinske<br />
Terminologi er arabisk. Men ogsaa Talesproget, selv i dets folkeligste Afskygninger, er fyldt med<br />
Arabismer, der er gaaet i den Grad ind i Sproget, at de af den ulærde Mand slet ikke føles som<br />
Fremmedord.” 212<br />
209 Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 275 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999<br />
210 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 301 Int. J. Middle East Studies 17 1985<br />
211 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 301 Int. J. Middle East Studies 17 1985<br />
212 Arthur Christensen.: Kulturskitser fra Iran s. 48 København 1937<br />
70<br />
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007