Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden med den konstitutionelle revolutions ledelse, hvor den ene regering
afløste den anden i et kaotisk virvar, betød, at der kom et skift fra et idealistisk håb om økonomisk
fremgang, politisk frihed og social retfærdighed til et mere specifikt og pragmatisk program, som
støttede etableringen af en stærk statsmagt. 166 Denne pragmatisme var hjulpet frem af en anden
afgørende faktor. Russiske tropper var i 1915 gået ind i landet i nord og året efter var engelske tropper
gået ind i syd. Den kommunistiske revolution i Rusland i 1917 havde sat sine spor i Nordiran, og der
var opstået kommunistisk inspirerede oprørsbevægelser blandt befolkningen i Gilan og Azarbajdjan.
Faren for, at kommunismen skulle brede sig, fik de magtfulde partier i landet til at stå sammen: den
ikke-socialistiske iranske regering, briterne og kleresiet støttede nu ideen om en stærk centralt styret
stat. 167 Reza Shah med hæren som den samlende og centrale faktor blev den mand, man pegede på.
I hovedtræk søgte Reza Shah i vestlige forbilleder; en samlet nation med en stærk centralmagt, national
suverænitet, teknologisk og økonomisk fremgang, sekularisering af samfundet og kvindernes
emancipation. Men hver enkelt af disse punkter, mente han, skulle udformes i en iransk model, hvilket
betød, at det blev udfærdiget sådan, som Reza Shah og hans regering mente ville være bedst for landet.
F.eks. valgte man demokrati og individuelle rettigheder fra. 168
Uanset Reza Shahs diktatoriske styreform, så havde landet oplevet en vældig fremgang, som blandt
andet aftvang Arthur Christensen respekt:
“De Resultater, som allerede er naaet i Løbet af det korte Spand af Aar, der er gaaet siden den nye
Reformperiodes Begyndelse, maa aftvinge Respekt. Men med alt dette staar der saare meget tilbage,
inden Persien kommer nogenlunde paa Højde med Europa i moderne Udvikling. Risa Shah har maattet
begynde næsten paa bar Bund, maattet skabe de fornødne militære Magtmidler til at sikre
Genrejsningensarbejdets rolige Fremadskriden, dernæst de finansielle Midler, der var nødvendige, for
at Uafhængigheden af Udlandet kunde hævdes, og saa skulde der bygges op paa én Gang paa alle
165 Abrahamian. E.: Iran between two Revolutions. kap.1 Princeton 1982
166 Paidar, Parvin: Women and the political process in twentieth-century Iran s. 78 Cambridge 1995
167 Paidar, Parvin: Women and the political process in twentieth-century Iran. s. 79 Cambridge 1995
168 Paidar, Parvin: Women and the political process in twentieth-century Iran. s. 81-82 Cambridge 1995
60
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007