Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

National Socialistiske Arbejder Parti. Rigsarkivet meddelte mig kort tid efter, at Arthur Christensen
ikke var nævnt i kartoteket. Selvom man godt kunne være nazi-sympatisør uden at være registreret i
Bovrup-arkivet, mener jeg at denne oplysning, sammen med de udtalelser han kom med før og under
Anden Verdenskrig klart viser, at Arthur Christensen ikke var tilhænger af Nazi-Tyskland, men at han
levede i en tid hvor nazistiske tanker florerede. Tanker som også prægede hans fag, iransk filologi.
Arthur Christensen som iransk nationalhistoriker
Firdausikongressen var et stort og succesrigt møde mellem den videnskabelige iranistik på den ene side
og den iranske nationalisme på den anden side. I begge lejre værdsatte og priste man de andres arbejde
og bestyrkede indbyrdes hinanden i det rigtige i de fælles mål. Det vil derfor være interessant at forstå,
hvordan Arthur Christensen som videnskabsmand forholdt sig til blandingen mellem nationalisme og
videnskab.
Arthur Christensen så nationalisme som en ide, der var opstået i Europa i en helt bestemt historisk
periode:
“Den franske Revolution sætter Demokratismen i Verden, og af Demokratismen springer
Nationalismen fuldt væbnet ud som Athena af Zeus’ Pande. Napoleonskampene skaber den tyske
Nationalisme, og nu fænger Gnisten alle vegne.” 272
Samtidig var han ikke i tvivl om, at der fandtes en essentiel nationalfølelse, som altid havde eksisteret:
Det “ægte og inderligt nationale”, 273 som han kaldte det:
“Det er en af Sprog, Tradition og Milieu frembagt Egenart, som mer eller mindre præger hver enkelt og
staar i Vekselvirkning med det individuelle i hans Fremtoning.” 274
272 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 173. Gads danske Magasin 1933
273 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 176 Gads danske Magasin 1933
274 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 174 Gads danske Magasin 1933
94
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007