Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fra afsløringen af Firdausi monumentet i Tus, hvor det dog mest er Reza Shah, der er fotograferet.<br />
Denne politiske sammenkobling imellem Firdausikongressen og den tyske nazistiske strømning ses<br />
også ved den festlighed, der blev afholdt i Berlin d. 27 sep. 1934 i Archäologisches Institut des<br />
Deutschen Reichs. Ligesom i Iran var denne fest arrangeret for at fejre tusindårsdagen for Firdausis<br />
fødsel. Foruden i Berlin blev Firdausi fejret i mange andre byer. I Paris blev der således holdt<br />
receptioner og konferencer i en helt uge i december, i London blev Firdausi festligholdt ved fire<br />
forskellige lejligheder, og også i Jerusalem 264 , Bruxelles, Cairo, Bombay, Rome, Stockholm og i flere<br />
byer i U.S.S.R. blev Firdausi mindet og fejret. 265 Ved festen i Berlin talte bla. Professor Dr. Vahlen,<br />
som også var “Ministerialdirektor”. Her giver Dr. Vahlen Firdausi en hel central placering, som en<br />
samlende figur i mellem det persiske og det tyske folk:<br />
“Der persische Dichter Firdosi, zu dessen Gedenken wir uns hier heute versammelt haben, ist gerade<br />
für uns ein lebendiges Symbol der grossen geschichtlichen Leistungen des persischen Volkes, dem wir<br />
uns in Freundschaft verbunden fühlen. Wissen wir doch, dass unsere Ahnen, die Germanen, mit den<br />
alten Persern stammesverwandt waren, und dass die beiden grossen Völker zu ein und demselben<br />
Zweig der Urvölkerfamilie der Indogermanen gehören. Und nirgend ist dessen ein lebendigerer Zeuge,<br />
als der nunmehr seit über 900 Jahren in persischer Erde ruhende Dichter Firdosi, der die Sammlung der<br />
alt-persischen Heldensagen, die uns so lebhaft an das Nibelungen- und das Hildebrand-Lied erinnern,<br />
in eine unvergängliche dichterische Form gegossen hat. Ist doch gerade dieser Dichter ein lebendiges<br />
Symbol der ewigen Kraft der Völker, die diese aus dem Bewusstsein ihrer Ehre, ihres Blutes und ihres<br />
Heimatbodens schöpfen.” 266<br />
Der er ikke tvivl om at den tyske nazisme har påvirket den iranske nationalisme. Det var f.eks. tyske<br />
embedsmænd under Hitler, der foreslog Reza Shah at han skulle insistere på at udlændinge skulle holde<br />
op med at kalde landet for “Persien”, som egentlig kun gælder for en del af Iran, og istedet for kalde det<br />
for “Iran”, som er et ord der er beslægtet med ordet “arier”. 267<br />
264 Vacca, V.: “Firdusi commemorato nell’ Università Ebraica di Gerusalemme.” Oriente Moderno. Anno XIV, Roma 1934<br />
265 “Le Millènaire du Poète Persan Firdousi” s. 417-418 Revue des Ètudes Islamiques. Annèe 1934, Tome VIII. Paris 1937<br />
266 “Die Firdosi-Feier in Berlin” s.114-115 Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft. Bd. 13 Leipzig 1934.<br />
267 Keddie, Nikki R.: “Introduction” s. vi. Iranian Studies. vol xx, Nr. 2-4 (1987)<br />
91<br />
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007