Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

Firdausi’s Shahname (kongebogen) fra det 10. århundrede er en fortælling om det præ-islamiske Iran. Det følger kronologisk tiden fra den ældste urtid til arabernes erobring, inddelt efter kongerne. Firdausi har bevidst undgået at anvende for mange arabiske ord. Ligeledes har han ofte negative beskrivelser af araberne, som f.eks. da Rostam, lederen af den iranske hær, sender et brev til Sa’d, lederen af den arabiske hær og stiller ham dette spørgsmål, efter at det Sasanidiske dynasti er bukket under for arabernes indmarch,: “Over whom do you seek to triumph, you, naked commander of a naked army? With a loaf of bread you are satisfied yet remain hungry. You have neither elephants nor platforms nor baggage nor gear. Mere existence in Iran would be enough for you... From a diet of camel’s milk and lizards the Arabs have come so far as to aspire to the Keyâni throne. Is there no shame in your eyes?” 255 Firdausis Shahname havde således nogle kendetegn, som de iranske nationalromantikere benyttede i deres ønske om at bygge en iransk national stat. De iranske nationalromantikere så Firdausis Shahname som et nationalepos. De så værket som nationens fortælling, der siden dets tilblivelse havde haft en speciel samlende og almen værdi for hele den iranske befolkning og ikke som et digt, der hørte til i det 10. århundrede skrevet på bestilling til en lokal fyrste i Khorâsân i nordøst-Iran. Shahname blev således forstået som et bevis på, at der også havde eksisteret en iransk nationalisme før den islamiske erobring. En anakronistisk læsning der antog Firdausi for at være en moderne iransk nationalist fra det tyvende århundrede. 256 Eposet blev dermed udlagt som de nulevende iraneres sproglige og dermed også kulturelle redningsplanke. Mirza Aqa Khan Kermani, en af det 19. århundredes store iranske modernister, tilskrev således Firdausis Shahname æren for at havde reddet den iranske nation fra at være blevet opslugt af det arabiske islam: “If not for the Shahnameh of Firdawsi, the language and the race of the Iranian nation/people would have been transformed at once into that of the Arabs after the domination of the Arabs over Iran. Like 255 Som citeret hos: Saad, Joya Blondel: The image of the Arabs in modern Persian literature. s. 7 New York 1996 256 Katouzian, Homa: State and society in Iran. s. 77 London 2000 87 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
the peoples of Syria, Egypt, Morocco, Tunisia, and Algeria, Persian Speakers would have changed their race and nationality.” 257 Shahname gav iranske nationalromantikere semantiske og symbolske ressourcer, som de benyttede til at adskille Iran fra islam, hvilket de så som en betingelse for at opnå et moderne samfund. Firdausis Shahname kunne dermed give basis for en alternativ nationalidentitet, som ikke var funderet i det islamiske og arabiske. 258 Således blev det nu populært at recitere Shahname i de lokale kaffehuse, hvor det tidligere havde været en mere folkelig islamisk poesi, man havde nydt. Ligeledes gav Shahnames popularitet sig udslag i navngivningen. Gamle iranske navne fik en renæssance, og det blev nu yndet at kalde sin søn for Firaydun eller Jamshid, som var gamle sasanidiske kongenavne. I det 19. århundrede udkom Shahname i mere end 20 oplag. De fleste udgaver udkom i Bombay, hvor parserne, efterkommere af de zarathustriere, der var flygtet fra arabernes invasion i det 7. århundrede, så en stor værdi i at udgive præ-islamisk persisk litteratur, da de i deres aktuelle situation følte sig trængt af briternes koloniale sproglov, der havde afskaffet persisk som Indiens officielle sprog i 1834. Der var derfor et stort ideologisk interessesammenfald imellem de indiske parsere og de iranske nationalromantikere. 259 Senere benyttede Reza Shah, og ligeledes hans søn Muhammed Reza Shah Pahlavi, sig af Shahnames umiddelbare royalisme. Pahlavistyret påbød de iranske skolebørn at lære versene udenad, men vel og mærke kun de vers, som hyldede den retfærdige konge og ikke de vers, som også findes i Shahname, hvor Firdausi harmes over en despotisk og uretfærdig regent. Shahname gav dermed styret en slags legitimitet, og i den brede befolkning formåede Muhammed Reza Shah at knytte så stærke bånd mellem sit styre og Shahname, at der var revolutionsgrupper under den islamiske revolution i 1979, som ønskede at sprænge Firdausis mausolæum i luften. 260 257 Tavakoli -Targhi, M.: Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutinal Revolution” s. 81 Iranian Studies Vol. XXIII, Nr. 1-4 (1990) 258 Tavakoli -Targhi, M.: Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutinal Revolution” s. 80 Iranian Studies Vol. XXIII, Nr. 1-4 (1990) 259 Tavakoli -Targhi, M.: Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutinal Revolution” s. 79-80 Iranian Studies Vol. XXIII, Nr. 1-4 (1990) 260 Davis, Dick: Epic and Sedition. s. xiii-xiv. Fayetteville, USA. 1992 88 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2:
Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6:
Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8:
at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10:
Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12:
i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14:
Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16:
folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18:
som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20:
“Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22:
erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24:
Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26:
“Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28:
naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30:
litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32:
fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34:
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36:
“Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87: lev valgt til anden vicepræsident
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94: Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96: National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98: For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100: historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102: Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104: Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106: Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108: politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110: indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112: var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114: Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116: Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118: var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120: argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122: Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124: orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126: Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128: Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130: Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132: English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?