Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Da Arthur Christensen skal vælge studie, er det heller ikke overraskende, at han fravælger jura, som
hans far havde foreslået ham, og i stedet vælger orientalsk filologi. Men først forhørte han sig hos
arabisten Johannes Østrup, som ligeledes var en af Arthur Christensens forbilleder. Om Østrup og
studiet af orientalsk filologi skriver Arthur Christensen i sine upublicerede erindringer:
“Inden jeg gik i Gang med Universitetsstudiet, søgte jeg Raad hos Dr. J. Østrup, som den Gang lige var
vendt Hjem fra sin første Orientrejse og blevet modtaget med en folkebegejstring, der vel kun for en
meget ringe Del skyldes folkelig Interesse for orientalske Studier. Men som alligevel nok kunde
bestyrke mig i mit Forsæt at uddanne mig til Orientalist”. 45
Det er ikke nemt at forstå, hvad Arthur Christensen mener med den sidste sætning i dette citat. Føler
han sig bestyrket til at studere orientalske sprog, fordi han dermed fik mulighed for at blive fejret som
en helt? Eller var de orientalske studier alligevel værd at studere trods den folkelige interesses
overfladiske begejstring? Denne uklarhed i Arthur Christensens formulering tror jeg meget fint
illustrerer Arthur Christensens egen dobbelttydige holdning til de orientalske studier, som jeg vil
forsøge at uddybe i næste afsnit.
Østrup råder imidlertid Arthur Christensen, da han ikke var velhavende, til i første omgang at vælge et
studium, der var mindre brødløst end de orientalske. Derfor valgte Arthur Christensen hovedfag i
fransk og sidefag i henholdsvis historie og latin; sideløbende fulgte han dog undervisningen hos de
fleste af de danske orientalister på den tid. Han læste således arabisk hos Johannes Østrup og Van
Mehren (professor i semitisk filologi fra 1854-1898) sanskrit hos Michael Viggo Fausbøll (professor i
indisk-orientalsk filologi fra 1878-1902) og Avesta hos Johannes Edward Lehmann (professor i
religionshistorie fra 1900-1910). Selvom Avesta er et persisk sprog, var undervisningen i de iranske
sprog uhyre begrænset, derfor var det overvejende gennem selvstudium, at Arthur Christensen
uddannede sig indenfor iranistikken, som snart blev hans hovedinteresse. 46
Den gamle orientalisme
45 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. v. b. UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B.
46 Barr, Kaj: “Arthur Christensen” s. 67 Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitets Aarsfest.
København nov. 1945
22
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007