Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

sprognævn. Det første sprognævn Reza Shah nedsatte trådte i kraft i 1924. Det var et sprogudvalg der
fungerede under krigsministeriet, og dets opgave var at udarbejde nye persiske militærudtryk. Årsagen
skyldtes et akut behov, som var opstået i forbindelse med Reza Shahs militære oprustning, hvor man
pludselig stod og manglede dækkende persiske gloser. Dette råd producerede i sin korte
eksistensperiode på fire måneder ikke mindre end 300 neologismer (nydannelser) for f.eks. ”bombe”,
”flyvemaskine”, ”flyveplads”, og verber så som: ”at mobilisere”. 206 I 1934, kort efter at Reza Shah
havde besøgt Tyrkiet og var blevet inspireret af Atatürks radikale sprogpolitik, besluttede han sig for at
nedsætte et statsorgan, der skulle koordinere og fremme en sprogreform.
Rådet kom så endelig i 1935 og blev kaldt Farhangestan, “akademiet”. Farhangestan havde lige fra
begyndelsen noget eksklusivt over sig. Det var et råd for de få udvalgte. Det havde sit forbillede i det
300 år gamle franske Académie Francaise, og lige som dette havde Farhangestan permanente
medlemmer. I Académie Francaise var der 40 “udødelige medlemmer” 207 i Farhangestan var der 41.
Arthur Christensen var en af de tre europæiske orientalister, der fik en plads i rådet. De to andre var
franskmanden Henri Massé og tjekkoslovakken Jan Rypka, som alle tre var associerede medlemmer.
Det er uvist, hvor meget de tre medlemmer har korresponderet med akademiet, og hvor stor deres
indflydelse har været, men de har helt givet kunne give rådet videnskabelig prestige. Derudover var de
blandt verdens få førende eksperter inden for iransk filologi, og på den baggrund har de været
kvalificerede diskussionspartnere. I Farhangestans officielle vedtægter stod, at akademiet skulle arbejde
for at:
“Samle ord og termer fra hverdagssprog, foretrække termer, hvor det end var muligt, af persisk
herkomst....Rense det persiske sprog for upassende udenlandske ord.....Studere reformerne angående
det persiske skriftsystem” 208
Farhangestan fik således til opgave at rense det persiske sprog for udenlandske ord, især arabiske, og
skabe nye, som skulle være ægte persiske. Til hjælp for dette brugte man tre sprogområder:
Dialekterne, “folkets sprog” samt old- og middelpersisk. Derudover skulle akademiet varetage bredere
206 Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 273 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999
207 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 308 Int. J. Middle East Studies 17 (1985)
208 Som citeret hos: Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 275 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999
69
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007