Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

hvilket ikke var så mærkeligt, for det gjorde der heller ikke på de andre europæiske eller amerikanske
universiteter. Den vestlige iranistik havde netop aldrig set shia-islam som et særlig typisk kendetegn
ved Iran, tværtimod var islam og shia-islam jo det, som landet var på vej væk fra. Det første egentlige
omfattende værk om shia-islam kom først i 1985. 326
Hvis man til gengæld ser på studiet af Iran i dag, så har slutningen af 1980erne og1990erne
internationalt været præget af et hav af bøger og artikler om islam. Iran kan nu pludseligt ikke mere
forstås, uden at man har denne religion med i sine betragtninger. Dette synsvinkelskift, mener jeg, viser
hvilken dialektik, der stadig foregår imellem faget og Iran - på samme måde som på Arthur
Christensens tid.
Jeg mener også, at den manglende debat om faget mener jeg også skal ses i lyset af den islamiske
revolution. Den islamiske revolution tog brodden ud af den vestlige iranistik og gjorde faget politisk
uaktuelt, hvilket måske gjorde enhver kritik overflødig: Faget var passé, hvorfor så spilde energi på at
kritisere det. Derudover er de nye “Iran-eksperter”, hvis man ser på faget internationalt, ikke længere
elever af den iranske filologi, men kommer nu fra fag som historie, politologi, sociologi, osv. og har
dermed nogle helt andre traditioner, de om muligt ønsker at gøre op med, hvilket formodentligt også
har været en årsag til den manglende debat om iransk filologi.
Desuden har iransk filologis videnskabshistoriske tilknytning til indo-europæistikken, måske også lagt
låg på debatten. Det må unægtelig have været lettere for den vestlige akademiske verden at være
lydhør overfor en kritik, der hængte en perifer fagtradition som orientalistikken ud, end at tage et så
centralt fag som den sammenlignende sprogvidenskab op til revision. En sådan revision ville rive
mange andre fag med sig i kølvandet som f.eks. religionsvidenskab, folkemindevidenskab, indisk
filologi, iransk filologi. Det ville kræve en helt anden storvask end at holde orientalismen frem som et
racistisk og eurocentrisk undtagelsestilfælde.
Hvad var det for et fag jeg havde læst?
Med specialet som baggrund kan jeg se, at det fag, jeg gik ind for at læse i 1989, var et rådvildt fag. Og
det havde det som nævnt gode grunde til at være. At vi unge studenter havde meget svært ved at forstå,
hvorfor vi skulle læse de old- og middelpersiske tekster, og at vi ikke forstod lærernes gode
326 Momen, Moonjan: An Introduction to Shi’i Islam. New Haven 1985
117
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007